1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Svar til undersøgelseskommission – premierløjtnant Sarauw

Svar til undersøgelseskommissionen (oberst Scharffenberg) ved premierløjtnant (senere kaptajn) Christian Frederik Conrad Sarauw vedrørende 4. Regiments 3. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Fra Kapitain Sarauw af 4. Infanteri Regiment

I Anledning af nogle Spørgsmaal, der blev mig forelagte af den ærede Kommission, navnlig med Hensyn til mit Forhold ved Kjærvig, skal jeg herved tillade mig at tilføie nogle Bemærkninger, som jeg tillige andrager paa at de maa optages i Protokollen.
At jeg ikke strax ved Kampene Begyndelse med hele mit Kompagni ilede hen til det Punkt, hvor jeg kunde formode, at et Angreb blev iværksat, men kun lod een Deling gaa derhen, skete fornemmelig ogsaa af den Grund at jeg kun havde faaet Instruxtion angaaende selve Bevogtningen, hvorved der var blevet indskærpet mig den allerstørste Aarvaagenhed navnlig med Hensyn til Strækningen ligeoverfor Kjærvig. At Jeg Dagen iforveien, da jeg kommanderede et af Soutienekompagnierne havde faaet den Instruxtion, i Tilfælde af Angreb at ile hen til det truede Punkt, troede jeg dengang og troer endnu, kun at burde at henregne til hin Opgave, og ikke overdrage til mit Forhold som Forpostkommandeur. Jeg kan ikke opfatte dette Forhold anderledes, end at jeg ved at forlade min Post uden i allerhøieste Nødstilfælde, vilde have paadraget mig et sværrt Ansvar og efter de kaotiske Forhold anser jeg det som en forladen af Posten et gaa bort derfra med 3 Delinger og kun at lade en Deling blive der tilbage.
Jeg blev endvidere spurgt, hvorfor jeg ikke var gaaet tit Angrebspunktet efter at det var blevet lyst og jeg kunde ovevse de mulige Forbindelser fra Fjendens Side. Dertil tillader jeg mig at bemærke at da det blev lyst, Fjenden for lange Siden havde faaet Fodfæste paa Øen og at der stod en heftig Fægtning paa Arnkielsøreskoven, hvilken Fægtning stadig trak sig videre mod Syd og mod Øst.
Om jeg nu end kunde have været forvisset an, at Fjenden ikke længere tænkte paa at iværksatte en Overgang ved Kjærvig. – hvilken Overbevisning jeg imidlertid hverken havde eller efter de locale og faktiske Forhold kunde have – saa vilde dog en Diversion fra Kjærvig mod Arnkilsøreskoven med ¾ Kompagni uden bestemt Maal og Kjendskab til de stedfindende Kampforhold, vistnok have været højst urigtig og som man kan slutte sig til af det, hvad der foregik, ikke have ført til det mindste Resultat. Derimod er det slet ikke usandsynligt at Fjenden, naar han havde mærket, at Løbegravene ved Kjærvig ikke længere vare besatte, havde sendt en Del Baade derhen, hvorefter det der landsatte Mandskab kunde vare blevet dirigeret mod Kjær og i Flanken af 18. Regiment, som derved rimeligviis ville være blevet tilintetgjort.
Jeg tillader mig derefter at udtale min Formening derhen, at jeg ved at dirigere min høire Fløideling henimod Angrebspunktet, hvilket rigtignok ikke skete pas min udtrykkelige Ordre, men efter en forudgaaende almindelig lnstruktion – har bidraget alt det der stod i min Magt til at forhindre eller vanskeliggjøre den fjendtlige Overgang ved Skovfogedhuset, at jeg derimod ved et blive staaende ved Kjærvig til det allersidste Moment, da Preusserne allerede deboucherede fra Rønhave, har afholdt Fjenden fra en for os meget farlig Overgang ved Kjærvig og derimod i Et og Alt har løst den mig stillede Opgave paa en aldelee tilfredsstillende Maade.
Kjøbenhavn, den 28. December 1864.

Ærbødigst
Christian Sarauw
Kapitain og Kompagnikommandeur
for 4. Inf. Rgt.

Til
Kommissionen for Undersøgelsen af Forholdene ved Als Indtagelse.