1864-Arkivet

Sekondløjtnant Fritz Melchior Frantzens
svar på kommissionens spørgsmål

Til
Hr. Oberst Scharffenberg p.p. Præses for Kommissionen til Undersøgelse af Forsvaret paa Als den 29. Juni 1864.

Ifølge Ordre undlader jeg ikke herved tjenstligt at fremsende følgende Oplysninger. Og da Hr. Obersten forlangt en fuldstændig Udtalelse, vil jeg begynde min Beretning, fra det Øieblik af Allarmeringen skete, Natten mellem 28. og 29. Juni. Da det 6. Kompagni denne Nat stod som Reserve i Barakkerne, havde vi som sædvanlig i en saadan Stilling, begivet os til Ro, efter at jeg ifølge Kapitainens Ordre havde befalet en Underkorporal og 4 Mand paa Vagt, fra Kl. 10 Aften til 6 Morgen, med de fornødne Instructioner. Om Morgenen da Angrebet skete var Kapitain Borlin desuagtet dog den første, son vaagnede ved Lyden af Fægtningen ved Alssund; thi Skildvagten sov, eller ogsaa havde han forladt sin Post af een eller anden Grund. Nu blev der imidlertid af Officererne raabt til Gevær, og efter nogle Minutters Forløb begav vi os i løb efter Sundet under en heftig Granatild af Fjenden. Underveis mødte vi 5-6 retirerende Artillerister, som jeg tvivlede om havde gjort deres Pligt; men ved at henvende mig til dem, fik jeg det Svar, at deres Kanon eller Kanoner vare demonterede. Efter kort Tids Forløb kom vi til den os anviste Plads i Kommunikationsgangen ved det første Hegn Nord for Rønhavebatteriet, og afventede nærmere Ordre. Nogen Tid efter kom vor Regimentskommandeur, Major Rauch, med Adjutant, og forespurgte mig, som stod længst i mod Nord, og den Dag kommanderede 1. Deling, hvad jeg viste om Fjenden. Jeg viiste da, hvad ogsaa Majoren kunde see, at der i nordvestlig Retning, c. 2000 Alen, midt i Sundet, var en Mængde mørke Punktet, som syntes at være Folk i Baade. Majoren gav os imidlertid ingen Ordre, men fjernede sig tilbage i østlig Retning langs med Hegnet, og Kapitain Bodin turde endnu ikke forlade sin Stilling, da Majoren havde lovet at sende nærmere Ordre.
[Her mangler noget] standse Folkene; men Ordonnantsen undskyldte sig med, at hans Hest var saaret. Da Obersten i samme øjeblik red bort, gik jeg aldeles fortvivlet og aandsløs tilbage imod Syd, henimod Rønhavegaarden hvor jeg underveis et Par Steder saa 2 a 3 Mand ligge bag Hegnene. Ankommen til Rønhavegaarden blev jeg bemærket af nogle Preussere, som til min Overraskelse tilligemed et helt Kompagni allerede vare i Gaarden, og tagen til Fange. Bemeldte Kompagni Preussere, formoder jeg, var disse, som havde fordrevet 2. Halvkompagni af 6. Kompagni, og derved kommet os i Ryggen.
Slutteligen kan jeg kon tilføie, at det er mig aldeles umuligt, at udpege nogen Enkelt, som har svigtet sin Pligt, da jeg kun havde været 14 Dage ved Kompagniet, og ikke kjendte Mandskabet ved Nummer og Navn.

Ærbødigst
Fritz Frandsen
Secondlieutenant.