1864-Arkivet
1. Deling – sekondløjtnant Bjerring
Rapport ved sekondløjtnant Christian August Vilhelm Bjerring vedrørende 4. Regiments 1. Kompagnis 1. Delings deltagelse i kampen den 29. juni 1864.
Rapport
fra Secondlieutenant Bjerring, Fører for 1. Deling.
fra Secondlieutenant Bjerring, Fører for 1. Deling.
Min Deling stod i Løbegraven Natten mellem den 28. og 29. Juni. For at overbevise mig om, at de udsatte Poster gjorte deres Pligt inspicerede jeg Linien hele Natten. Hverken mine Folk eller jeg observerede noget Foruroligen, kun den samme Larm og kjøren med Vogne, som vi havde hørt de foregaaende Natter, hørtes ogsaa denne Nat. Da Klokken var bleven to, lod jeg mit Mandskab en ad Gangen, rykke tilbage i Dagstillingen, men allerede Klokken 10 Minutter over to hørtes den første Skydning, og jeg ilede øjeblikke ned i løbegravene med hele min Deling og indtog min Plads. Først saa jeg intet og troede det kun var en Allarmering, men paa en Gang kom nogle Baade frem i Sundet og styrede over mod os. Mine Folk fyrede da uafbrudt paa dem, og Skuddene maa have gjort god Virkning, da Baadene forandrede Retning og styrede over mod Feltvagt 3. Jeg lod mine folk løbe i Løbegraven opad i den Retning og vedblev da at beskyde dem. Her traf jeg paa et Arbeidskommando af 18. Regiment og 2. Kompagni. Kort efter forenede Kapitain Bügel og Lieutenant Klinteberg sig med 10 Mænd af 4. Kompagni med mine Folk. Da Preusserne vare lige ved at lande, løb jeg med mine Folk videre frem i den Retning, men blev modtaget af en Strøm af Flygtende af 4. og 18. Regiment, der raabte, at Fjenden var landet i saadant Antal, at Alt var flygtet, samtidig hermed blev Løbegraven stærkt enfileret af fjendtlige Kugler, hvorved Kapitain Bügel faldt tæt ved mig. Endnu vidste jeg Ikke, at Fjenden havde fortrængt vore to nordligste Feltvagter.
Da fik vi Kugler ogsaa i Ryggen og samtidig hørte jeg en stærk Skydning i Ryggen. Da jeg saaledes indsat, at jeg var blevet omringet, vilde jeg staa mig igjennem med mine Folk til Rønhave, men en panisk Skræk havde grebet dem, ved et vide sig omringet, og de nægtede at gaa Længere. De kastede Geværerne langt bort paa Markerne for at forhindre dem selv i at gjøre Modstand. Opmuntringer og Trudsler hjalp ikke Lieutenant Klinteberg og jeg gjorte Alt hvad vi formaaede, men uden Nytte. Under dette kom Preusserne løbende ned imod Løbegravene i saa stor Antal, at al Modstand var forgæves. Mine Folk overgav dem da. Jeg maa fremhæve de to Menige Nr. 200 og 447, som de to af min Deling, der vilde slaa sig igjennem med mig.
Da fik vi Kugler ogsaa i Ryggen og samtidig hørte jeg en stærk Skydning i Ryggen. Da jeg saaledes indsat, at jeg var blevet omringet, vilde jeg staa mig igjennem med mine Folk til Rønhave, men en panisk Skræk havde grebet dem, ved et vide sig omringet, og de nægtede at gaa Længere. De kastede Geværerne langt bort paa Markerne for at forhindre dem selv i at gjøre Modstand. Opmuntringer og Trudsler hjalp ikke Lieutenant Klinteberg og jeg gjorte Alt hvad vi formaaede, men uden Nytte. Under dette kom Preusserne løbende ned imod Løbegravene i saa stor Antal, at al Modstand var forgæves. Mine Folk overgav dem da. Jeg maa fremhæve de to Menige Nr. 200 og 447, som de to af min Deling, der vilde slaa sig igjennem med mig.
Flensborg den 2. Juli 1864.
C. Bjerring
Til
Hr. Premierlieutenant Linnemann, Commandeur for 1. Kompagni af 4. Inf. Regiment.
Hr. Premierlieutenant Linnemann, Commandeur for 1. Kompagni af 4. Inf. Regiment.
Viser 1 emner.