1864-Arkivet
Svar til undersøgelseskommission – Reserve officersaspirant Kopp
Svar til undersøgelseskommissionen (oberst Scharffenberg) ved reserve officersaspirant E. Kopp vedrørende 4. Regiments 1. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.
Modtaget Hr. oberstens ærede Skrivelse af 31. f.M. den 4. ds, og undlader jeg ikke herved at besvare de mig i denne Skrivelse opgivne Punkter.
- Kort før Angrebets Begyndelse, medens det endnu var halvmørkt, Klokkeslettet ser jeg mig ikke istand til nøiagtigen at kunne opgive, erholdt jeg, der var Korporalskabsfører for 5. Korporalskab af 3. Deling under Premierlieutenant Hindenburg, af denne Ordre til med mine Folk at indtage vor gamle Dagstilling i Storskoven. Jeg opfordrede derfor Folkens til at gjøre dem færdige til Afmarehe fra Løbegraven, og lod dem, efter Ordre marchere i Gaasegang Een efter Een med en Afstand af 3 á 4 alen mellem hver, selv gik jeg forrest. Da jeg vel omtrent var kommen midtveis mellem Løbegraven og Skoven hørte jeg et fjendtligt Skud falde, og strax derpaa bleve vi overraskede af en forfærdelig Masse Kugler, som Fjenden uden Ophør vedblev at beskyde os med. Ved at betragte den af Fjenden besatte Kyst, paa hvilken der den hele Nat havde hersket en beundringsværdig Ro, fra det Sted hvortil jeg var naaet, blev jeg ingen fjendtlige Baade vaer, men kun en ustandselig Masse af Geværskud. Jeg antog derfor at Fjenden ikke havde til Hensigt at iværksætte en Overgang, men kun vilde beskyde vore i Dagstillingen tilbagevendende Tropper. Med Hensyn til Spørgemaalet om der gik Bade omkring den nordlige Pynt af Øret ind i Augustenborg Fjord, da vil 4. Delings Befalingsmænd sandsynligvis kunne meddele Oplysninger herom, da dens Deling var placeret i Løbegraven tæt op til Pynten.
- Da jeg, som anført nærede en feilagtig Menig med Hensyn til Fjendens Hensigter med den overordentlige heftige Skydning, og da jeg ikke turde lade mine Folk besvare Ilden af Frygt for at beskyde vore Tropper i Løbegraven, gav jag dem den Ordre, som jeg synes under saadanne Omstændigheder var den rigtigste, at dække sig saa godt som de formaaede, og kastede mig selv ned. Efter nogle Minutters Forløb var jeg overbeviist om, at Fjenden havde alvorlige Hensigter, jeg søgte derfor strax at samle mine Folk, men trods min Søgen og Leden lykkedes det mig nu ikke at finde en eneste at dem først da jeg var kommen næsten op til Skoven traf jeg Underkorporal Jensen, som jeg befalede at blive hos mig. Medens alt dette foregik var Fjenden allerede kommen over Sundet og havde bemægtiget sig Løbegravene.
- Jeg og Underkorporal Jensen kom derpaa ind i Skoven pea et Sted som maa have ligget lige ud for hvor 3. Deling var placeret i Løbegraven. Jeg meldte mig strax til Bataillonskommandeuren, Kapitain Matthiesen, med Forespørgsel om han kunde give mig Oplysninger om, hvor jeg kunde træffe Mandskab af 1. Kompagni, hvilket han besvarede benægtende. Vi bleve derfor en Tid lang her, hvor der herskede megen Forstyrrelse, og hvor en Del af 7. Kompagni, der stadig formindskede sig, kæmpede mod Overmagten, som stadig forøgede sig.
- Da vi klart indsaa, at vort Ophold her var uden nogensomhelst Nytte, ilede vi i Haab om at træffe Folk af 1. Kompagni, legere ned ad Skoven, men traf hverken nogle af dette Mandskab eller andre som vi kunde slutte os til. Vi der vare uvidende om hvor den egentlige Retraitevei gik, kom derpaa ud paa Veien ved Gaarden Nr. 1. Med Hensyn til min Virksomhed under den senere Retraite, de indskrænkede denne sig til, at opfordre de Folk af 4. Regiment, som jeg traf paa at følge mig, hvilken Befaling de dog ikke efter kom, og ser jeg mig ikke istand til at opgive hvem disse Ulydige vare. Jeg og Underkorporal Jensen forenede os atter med Regimentet paa Kegenæs hvor det næsten var saa godt som samlet da vi ankom om formiddagen, Tiden kan jeg ikke bestemt angive, men jeg antager at Klokken ved vor Ankomst maa have været mellem 11 og 12.
- Folkenes opførsel var, hvor jeg havde Leilighed til at iagttage dem, idet hele taget ikke roesværdig, hvilket navnligen maa tilskrives den Omstændighed, at de ansaa det for en Umulighed med held at kjæmpe mod en saa enorm Overmagt.
At jeg ikke ser mig istand til at meddele noget yderligere og at dette er en paa Tro og med Sandheden overensstemmende Fremstilling af Kampen som jeg kan give, undlader jeg sluttelign ikke at underrate Hr. Obersten om.
Kopp.
Til Hr. Oberst v. Scharffenberg
Viser 1 emner.