1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Svar til undersøgelseskommision – officersaspirant Tram

Svar til undersøgelseskommissionen (oberst Scharffenberg) ved officersaspirant C. A. Tram vedrørende 4. Regiments 1. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Ølby pr. Holstebro den 8. Februar 1865.

I henhold til Deres Holvelbaarenheds Skrivelse at 31. f.M., modtaget den 6. ds., undlader jeg ikke herved tjenstligt at indsende følgende:
Rapport over Feltvagt Nr.1s Deltagelse i Fægtningen den 29. Juni 1864.
Feltvagten bestod, da den havde afgivet Mandskab til Voldriflerne og Baunerne, af o. 32 Mænd. Første Halvdeling, 2 Underkorporaler og 16 Mand, ført at mig, stod længst tilhøire i Løbegraven, omtrent midt for den yderste Pynt paa Øret. Halvdelingens mandskab var posteret som følger: Hovedstyrken 10 Mænd, hvoraf 2 holdt Udkig, paa det betegnede Sted i Løbegraven; en Dobbeltpost henimod 100 Skridt tilhøjre herfor i Løbegravens Ende; en Dobbellyttepost foran Løbegraven paa Ørets yderste Pynt; et Par Hundrede Skridt tilvenstre stod en tredje Dobbeltpost, hvis Opgave det ogsaa var at holde Forbindelse med Feltvagtens 2. Halvdeling, midl. Korporal Petersen, 1 Korporal, 1 Underkorporal og c. 16 Mand.
Denne halvdeling var forssaavidt jeg ved delt i 2 Grupper mad Poster tilhøire og venstre. Fjenden havde arbeidet – dog ikke usædvanligt stærkt – hele Natten. Kl. omtrent 1 blev der roligere. Omtrent samtidig havde vi hørt nogle faa Skud, som vi antoge ved Snogbæk Hage, uden at kunne opdage Anledningen til dem. Det blev strax roligt igjen. Kl. 1 ¾ til 2, da det var begyndt at dæmre og Lytteposten just efter modtagen Ordre var inddraget, uden at have opdaget andet, end at Fjenden forholdt sig roligere, troede en af da paa Udkig staaende Folk at bemærke, en sort Stribe i Vandet, umiddelbart ved Land og ved første øjekast sammenhængende med dette, omtrent som en Landtunge, ved Snogbæk Hage. Fra Vedetposten til højre i Løbegraven meldtes samtidig en lignende Iagttagelse.
Jeg begav mig derhen for nøiere at undersøge Sagen. Striben viste sig nu som en større samlet Masse, der var adskilt fra Land; den bevægede sig, det maatte være Baade, der styrede mod Arnkilsøre. Jeg afsendte øieblikkelig en Underkorporal med Melding til Feltvagtkommandeuren, Lieutenant Pingel, om at Baade om hvis Antal og Størrelse man endnu intet kunde formene, fra den fjendtlige Side syntes at styre mod Arnkilsøre, med Henstilling, om Lieutenanten ikke troede det hensigtsmæssig at trække Feltvagtens anden Halvdel derhen. Imidlertid trak jeg Folkene hen til Vedetpost Nr.1 Lieutenant Pingel kom strax til og overtog Kommandoen, ikke som jeg havde formodet, fra Feltvagtens 2. Halvdeling, men formodentlig fra en Samtale med et Par Officerer fra et paa Øret foran Løbegraven arbeidende temmelig betydeligt Kommando af 18. Regiment, der nu var bleven allarmeret. En Ordonnants sendtes øieblikkelig til Baunevagten med Ordre til at faa Baunen tændt, og det skete hurtigt, Jeg gjorte Lieutenanten bekendt med at en Underkorporal var afsendt med Melding til ham, og at Feltvagtens anden Halvdeling rimeligvis snart vilde støde til.
Da det nu viste sig, at Baadene toge Retning mod Strækningen mellem Arnkilsøres nordlige Pynt og samme sydligere, selve Øret, bleve Folkene af Lieutenant Pingel spredte, saa vidt det lod sig gjøre, paa denne Strækning, der ikke var forsynet med Løbegrave. Der blev fyret paa Fjenden; som imidlertid først besvarede Ilden da han var kommen indenfor virksom Skuddistance. Flere af folkene saaredes strax. fjenden udfoldede, en saa forbausende Hurtighed i sine Bevægelser, at han næsten havde faaet fodfaste, før den afsendte Underkorporal havde sat sig i Forbindelse med Feltvagtens 2. Halvdeling.
Da Baadene vare komne Landet paa en 600-8OO Alen nær, aabnede Fjenden fra en tæt Tirailleurkjæde ovre i Skoven en heftig ild, der bestrøg Strækningen mellem Løbegraven og Arnkilsøre Skov, medens samtidig en Række af Baade stode over imod Løbegraven. Stillingen blev nu dobbel prekair, da Arbeideskommandoet nu skyndsomst fjernede sig uden, som vi havde haabet, at yde os Assistance og en saadan nu ikke kunde ventes fra Feltvagtens 2. Halvdeling, der alt selv var engageret af Fjenden.
Baadenes Antal har jeg skønnet at have varet c. 80 med c. 30 mand i hver. De gik ikke om den nordlige Pynt ind i Augustenborg Fjord.
Da Fjenden landede, kommanderede Lieutenanten tilbage. Jeg gentog Kommandoen og fulgt af 5-6 Mand, retirerede vi op imod Skoven under Krydsild fra den forfølgende Fjende og Ilden fra den omtalte Tirailleurkjæde; et Par gange, da der fandtes dertil passende Steder i Terrainet, standsede vi og fyrede. Da Lieutenanten kom ind i Skoven, var der foruden mig kun 2 Mand tilstede af Halvdelingen. Mandskabet og Underkorporalerne havde gjort deres Pligt, kun antager jeg det for mere end sandsynligt at flere af de Usaarede kunde have undgaaet Fangenskab, uden at jeg dog i saa Henseende er istand til at udpege Nogen. 5. Kompagni, som vi i Skoven stødte til, var alt i levende Fægtning.
Besætningen i Løbegraven maa vore blevet kastet tilbage samtidig med Feltvagt Nr. 1s Halvdeling, thi umiddelbart efter at jeg var kommet ind i Skoven, traf jeg der en Korporal fra Feltvagt Nr. 2, ligeledes med 2 Mand. Feltvagt Nr 1s anden Halvdeling saa jeg under hele Fægtningen intet til.
C .A. Tram
Officersaspirant.
Høivelbaarne
Hr. Oberst Scharffenberg af Infanteriet