1864-Arkivet
2. Kompagni – kaptajn Glahn
Rapport ved kompagnikommandør kaptajn Carl Sophus Glahn vedrørende 4. Regiments 2. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.
Rapport
fra 4. Infanteri Regiments 2. Kompagni over Fægtningen den 29. Juni 1864.
fra 4. Infanteri Regiments 2. Kompagni over Fægtningen den 29. Juni 1864.
Ifølge Ordre fra Regimentet havde 2. Kompagni Tirsdag Aften den 28. Juni indtaget de Stillinger, hvilke at Brigaden vare anviste det Kompagni, der skulde tjene som Piket for Forposterne fra Arnkilsøre til Kegenæs Syd for Skovbatteriet.
Kompagniets Styrke under Gevær var: 4 Officerer, 9 Underofficerer, 17 Underkorporaler, 3 Hornblæsere, 158 Menige, 2 Ambulancesoldater og 1 Pioner. Af denne Styrke afgav jeg ifølge Ordre, under Secondlieutenant Fehrmanns Kommando 50 Menige med Underbefalingsmænd til Arbeide under Ingenieurkorpset. Premierlieutenant Kilmann med den ene Halvdel af den resterende Styrke placeredes paa det befalede Sted paa højre Fløj af Stillingen i Udkanten af Skoven omtrent bag Kanonplacement Nr. 2 og Secondlieutenant Jessen med den anden Halvdel at Kompagniet i Udkanten at Skoven bag Skovbatteriet.
Alt havde Ordre til at staa under Gevær, de fornødne Poster vare udsatte og de to Piketter saavel som Arbeidskommandoet havde Befaling til i Tilfælde at Fjenden forsøgte paa Overgang, uopholdelig at løbe til det truede Punkt og derfra beskyde Angriberne.
Undertegnede, hvis Kompagni saaledes var spredt ad, opholdt sig dels ved Premierlieutenant Kilmanns Piket dels bag Skovbatteriet. I Iøbet af Natten vare ingen Meldinger Indløbne fra Forposterne til Pikettet.
Omtrent Kl. 2 indtog Secondlieutenant Bjerring af Regimentets 1. Kompagni, hvis Deling stod i Løbegraven foran Skovbatteriet, Dagstillingen; jeg var just i Begreb med at foreholde Lieutenanten det urigtige i saa tidlig at forlade Løbegravene og vilde have beordret ham derhen igjen, da en stærk Geværild begyndte.
Jeg befalede strax Secondlieutenant Jessen at følge mig med sit Kommando og løb selv i Spidsen af Folkene over Marken ned i Løbegraven mellem Skovbatteriet og Batteriet ved Skovfogedhuset.
Da jeg kom ned i Løbegraven Bemærkede jeg, at Størstedelen af Kommandoet havde undladt at følge mig og navnlig saa jeg kun et Par Underbefalingsmænd; jeg placerede de Folk jeg havde paa et passende Sted, hvorfra de havde godt Skud paa Fjendens Baade, der alt vare et godt Stykke ude 1 Sundet, og befalede dem uopholdelig at skyde paa den i Baadene befindende Fjende. Jeg sendte Ordonnantsen ud for at opsøge Secondlieutenant Tessa med sine Folk og faa dem dirigeret til det Punkt hvor jeg var, men Lieutenanten var ikke at finde og jeg saa ham først som Krigsfange i Sundeved. Jeg skaffede mig Underretning ved en Ordonnants at Premierlieutenant Kilmann, til hvem Secondlieutenant Fehrmann med Arbeidekommandoet havde sluttet sig, var løbet ned i Løbegraven med deres Folk og havde taget Stilling mellem de to Punkter Fjenden gjorte Landgang.
Ifølge modtagen Melding fra Premierlieutenanten havde Secondlieutenant Fehrmann og Vaabenmester Clemmensen bidraget meget til at næsten alt Mandskabet kom ned i Løbegraven, da de ved deres modige og bestemte Optræden tvang Folkene frem, hvorimod flere af Underofficererne og navnlig midlertidig Sergeant Nielsen og Korporal Dorchenius viste sig meget feje og undlod, fuldstændig at opfylde deres Pligt. Premierlieutenant Kilmann holdt sig i Løbegraven og beskjød Fjenden, indtil denne trængte frem i Flanken paa ham og tvang ham til at overgive sig, da Premierlieutenanten kun havde 20 Mand i Behold. Secondlieutenant Jessen har senere forklaret, at han paa Grund af den stærke Skydning ikke kunde faa alt Mandskabet til at følge min over Markerne ned i Løbegraven; men med største Delen af Folkene var løbet langs et Hegn Syd for Skovbatteriet og ad denne Vei naaet Løbegraven, hvor han havde holdt sig omtrent ved Kanonplacementet Nr. 3 indtil Fjenden var kommen ind i Skoven; han trak sig da tilbage ad Løbegraven og over Marken, indtil han kom paa Veien, der fører fra Arnkilsskov til Rønhave, her traf han Oberst Faaborg, der befalede ham at formere en Kjæde bag et Hegn, næppe havde han indtaget denne Stilling før han blev stærkt beskudt og omsider nødsagedes til at overgive sig.
Da de Folk, jeg havde ført ned i Løbegraven, efterhaanden næsten alle vare blevne saarede eller skudt og ingen Forstærkning viste sig, medens Fjenden stadig vandt Terrain, gik jeg ind i den bagved værende Skov for om muligt der at samle nogle Folk og gjøre Fjenden Modstand under hans Fremrykning i Skoven. Det lykkedes mig kun at træffe enkelte Folk, som kom løbende i vild Flugt, jeg gjorde hvad der stod i min Magt for at standse dem og det lykkedes ogsaa at komme til at beskyde den inde i Skoven fremtrængende Fjende; men da det i høi Grad manglede paa Mandskab fra vor Side og ingen Reserve viste sig, maatte jeg, da jeg var omringet af Fjenden og blev beskudt paa 10 a 15 Skridts Afstand, overgive mig.
Hvor stort et Tab af Døde, Saarede og Fangne Kompagniet har ser jeg mig ikke istand til at oplyse, jeg maa desværre antage, at en Del have reddet sig ved at tage Flugten. Noget der Var umuligt for mig at forebygge, da mit Kompagni ifølge Ordre var opredt paa en saa stor Distance og jeg som Følge deraf ikke kunde have den Kommando over det, Som var ønskeligt.
Foruden Vaabenmester Clemmensen, maa jeg tillade mig at fremhæve Foureer Jensen og forbeholder jeg mig at fremhæve enkelte af Folkene, hvis fulde Navn og Nummer jeg nu ikke ser mig istand til at nævne.
Foruden mine 3 Lieutenanter, veed jeg at følgende Underofficerer befinde sig i Fangenskab; Kommandeersergeant Ullebøl, Vaabenmester Clemmensen, midlertidig Sergeant Nielsen og Korporal Dorcheus.
Kompagniets Styrke under Gevær var: 4 Officerer, 9 Underofficerer, 17 Underkorporaler, 3 Hornblæsere, 158 Menige, 2 Ambulancesoldater og 1 Pioner. Af denne Styrke afgav jeg ifølge Ordre, under Secondlieutenant Fehrmanns Kommando 50 Menige med Underbefalingsmænd til Arbeide under Ingenieurkorpset. Premierlieutenant Kilmann med den ene Halvdel af den resterende Styrke placeredes paa det befalede Sted paa højre Fløj af Stillingen i Udkanten af Skoven omtrent bag Kanonplacement Nr. 2 og Secondlieutenant Jessen med den anden Halvdel at Kompagniet i Udkanten at Skoven bag Skovbatteriet.
Alt havde Ordre til at staa under Gevær, de fornødne Poster vare udsatte og de to Piketter saavel som Arbeidskommandoet havde Befaling til i Tilfælde at Fjenden forsøgte paa Overgang, uopholdelig at løbe til det truede Punkt og derfra beskyde Angriberne.
Undertegnede, hvis Kompagni saaledes var spredt ad, opholdt sig dels ved Premierlieutenant Kilmanns Piket dels bag Skovbatteriet. I Iøbet af Natten vare ingen Meldinger Indløbne fra Forposterne til Pikettet.
Omtrent Kl. 2 indtog Secondlieutenant Bjerring af Regimentets 1. Kompagni, hvis Deling stod i Løbegraven foran Skovbatteriet, Dagstillingen; jeg var just i Begreb med at foreholde Lieutenanten det urigtige i saa tidlig at forlade Løbegravene og vilde have beordret ham derhen igjen, da en stærk Geværild begyndte.
Jeg befalede strax Secondlieutenant Jessen at følge mig med sit Kommando og løb selv i Spidsen af Folkene over Marken ned i Løbegraven mellem Skovbatteriet og Batteriet ved Skovfogedhuset.
Da jeg kom ned i Løbegraven Bemærkede jeg, at Størstedelen af Kommandoet havde undladt at følge mig og navnlig saa jeg kun et Par Underbefalingsmænd; jeg placerede de Folk jeg havde paa et passende Sted, hvorfra de havde godt Skud paa Fjendens Baade, der alt vare et godt Stykke ude 1 Sundet, og befalede dem uopholdelig at skyde paa den i Baadene befindende Fjende. Jeg sendte Ordonnantsen ud for at opsøge Secondlieutenant Tessa med sine Folk og faa dem dirigeret til det Punkt hvor jeg var, men Lieutenanten var ikke at finde og jeg saa ham først som Krigsfange i Sundeved. Jeg skaffede mig Underretning ved en Ordonnants at Premierlieutenant Kilmann, til hvem Secondlieutenant Fehrmann med Arbeidekommandoet havde sluttet sig, var løbet ned i Løbegraven med deres Folk og havde taget Stilling mellem de to Punkter Fjenden gjorte Landgang.
Ifølge modtagen Melding fra Premierlieutenanten havde Secondlieutenant Fehrmann og Vaabenmester Clemmensen bidraget meget til at næsten alt Mandskabet kom ned i Løbegraven, da de ved deres modige og bestemte Optræden tvang Folkene frem, hvorimod flere af Underofficererne og navnlig midlertidig Sergeant Nielsen og Korporal Dorchenius viste sig meget feje og undlod, fuldstændig at opfylde deres Pligt. Premierlieutenant Kilmann holdt sig i Løbegraven og beskjød Fjenden, indtil denne trængte frem i Flanken paa ham og tvang ham til at overgive sig, da Premierlieutenanten kun havde 20 Mand i Behold. Secondlieutenant Jessen har senere forklaret, at han paa Grund af den stærke Skydning ikke kunde faa alt Mandskabet til at følge min over Markerne ned i Løbegraven; men med største Delen af Folkene var løbet langs et Hegn Syd for Skovbatteriet og ad denne Vei naaet Løbegraven, hvor han havde holdt sig omtrent ved Kanonplacementet Nr. 3 indtil Fjenden var kommen ind i Skoven; han trak sig da tilbage ad Løbegraven og over Marken, indtil han kom paa Veien, der fører fra Arnkilsskov til Rønhave, her traf han Oberst Faaborg, der befalede ham at formere en Kjæde bag et Hegn, næppe havde han indtaget denne Stilling før han blev stærkt beskudt og omsider nødsagedes til at overgive sig.
Da de Folk, jeg havde ført ned i Løbegraven, efterhaanden næsten alle vare blevne saarede eller skudt og ingen Forstærkning viste sig, medens Fjenden stadig vandt Terrain, gik jeg ind i den bagved værende Skov for om muligt der at samle nogle Folk og gjøre Fjenden Modstand under hans Fremrykning i Skoven. Det lykkedes mig kun at træffe enkelte Folk, som kom løbende i vild Flugt, jeg gjorde hvad der stod i min Magt for at standse dem og det lykkedes ogsaa at komme til at beskyde den inde i Skoven fremtrængende Fjende; men da det i høi Grad manglede paa Mandskab fra vor Side og ingen Reserve viste sig, maatte jeg, da jeg var omringet af Fjenden og blev beskudt paa 10 a 15 Skridts Afstand, overgive mig.
Hvor stort et Tab af Døde, Saarede og Fangne Kompagniet har ser jeg mig ikke istand til at oplyse, jeg maa desværre antage, at en Del have reddet sig ved at tage Flugten. Noget der Var umuligt for mig at forebygge, da mit Kompagni ifølge Ordre var opredt paa en saa stor Distance og jeg som Følge deraf ikke kunde have den Kommando over det, Som var ønskeligt.
Foruden Vaabenmester Clemmensen, maa jeg tillade mig at fremhæve Foureer Jensen og forbeholder jeg mig at fremhæve enkelte af Folkene, hvis fulde Navn og Nummer jeg nu ikke ser mig istand til at nævne.
Foruden mine 3 Lieutenanter, veed jeg at følgende Underofficerer befinde sig i Fangenskab; Kommandeersergeant Ullebøl, Vaabenmester Clemmensen, midlertidig Sergeant Nielsen og Korporal Dorcheus.
Erfurt den 9. Juli 1864.
C. Glahn Kapitain.
Til Det 4. Infanteri Regiment.
Viser 2 emner.