1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

5. Kompagni – sekondløjtnant Hertzog

Rapport ved sekondløjtnant Johan Georg Emil Hertzog vedrørende 4. Regiments 5. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864. Kompagnichef premierløjtnant Frederik Feddersen Jantzen bliver såret og falder i fangenskab.

Rapport
Fra 4. Infanteri Regiments 5. Kompagni
over
Fægtningen den 29. Juni 1864.

Kompagniet, der laa som Reserve bag høire Fløj af Forposterne i Barakkerne Nr. 1 i Arnkilsøreskov, blev den 29. om Morgenen imellem Kl. 2¼ og 2½ allarmeret ved en heftig Skydning i Forpostlinien og rykkede strax frem i Retning af Feltvagt Nr. 1, hvorfra Skydningen lød stærkest. Omtrent 100 Skridt fra Barakkerne stødte Kompagniet paa Fjenden, der med sin langt overlegne Styrke havde kastet Forposterne, og det gjorde nu et Angreb for atter at kaste ham, hvorved de kom de fjendtlige Rækker saa nær, at der udvexledes Kolbeslag. Det blev imidlertid her modtaget af en saa voldsom krydsende Ild paa nært Hold, at Angrebet afsloges og en Deel af Kompagniet splittedes ad. Her faldt Kompagnikommandeuren, Premierlieutenant Jantzen, da han i Spidsen for Kompagniet førte det frem til Angreb, og Lieutenant Hage, samt Kommandeersergenten og Foureren saaredes.
Den øvrige Deel af Kompagniet og nogle Folk af 1. Kompagni samledes bag den nærmeste Grøftevold og de nærmeste Træer, men maatte kort efter trække sig tilbage, da Fjenden samtidig med Angrebet paa Feltvagten Nr. 1 havde sendt en Styrke ned lange Udkanten af Skoven ved Augustenborg Fjord og beskød os stærkt i højre Flanke samt truede med at omgaae os.
Omtrent 1000 Alen N.O. for Skovfogedhuset stødte Kompagniet til en Deel af 7. Kompagni under Premierlieutenant Pohlmann og holdt i Forbindelse med dette Fægtningen staaende i nogen Tid. Da imidlertid Fjendens omgaaende Bevægelse af vor høire Fløi fortsattes, og Kompagniet ikke havde tilstrækkelig Styrke til at imødegaa den, maatte Retraiten fortsættes Ø. om Gaarden Nr. 1 i Ulkebøl Nørremark. Her led Kompagniet meget af den fjendtlige Ild ved at passere en Rapsmark imellem Gaardene Nr. 1 og 2.
Der retireredes nu fra Hegn til Hegn Ø. om Gaardene 2, 3 og 4 med tilbagetrukken høire Fløi. Indtil ?Rolf Krake? begyndte Beskydningen fra Augustenborgfjord. Ved Gaarden Nr. 5 rykkede 2. Kompagni af 18. Regiment frem og optog Fægtningen, og jeg samlede da Resten af 5. og 7. Kompagni og tog efter Regimentets Ordre en Opstilling bag et Gjærde noget S. for Gaarden Nr. 5, indtil jeg kort efter fik Ordre til videre Retraite over Ulkebøl, Vollerup til Nørup Kirke.
Jeg skulde ikke undlade at henlede Regimentets Opmærksomhed paa den Raskhed og Iver, hvormed Lieutenant Schou og Vaabenmester Luffe søgte at samle Folkene, da de vare splittede efter det første Angreb, som ogsaa senere under Retraiten.
Denisse [Diernæs, øst for Fåborg]  den 1. JuIi 1864.
Hertzog
Secondlieutenant
pt. Kompagnikommandeur.
Til
Det 4. Infanteri Regiment