1864-Arkivet

Bataillonens 4 kompagnier var fordeltes på følgende måde:

1. Kompagni, premierløjtnant Linnemann havde forposterne på strækningen fra Arnkils-Øre til hegnet syd for Skovbatteriet, hvilket udgør omtrent 3500 alen. I dagstillingen var kompagniet opløst i 4 feltvagter, hver på 1 deling, af hvilke feltvagt nr. 1 stod i den nordlige del af Arnkils-Skov, nr. 2 sydligere i skoven ved den indgående vinkel af skovhegnene, nr. 3 ved Skovfogedhuset, nr. 4 i den sydvestlige udkant af skoven, hver feltvagt havde en 4 dobbelte poster i løbegravene. Nr. 1 havde desuden en dobbelt post ved baunen nr. 6 ved Arnkils-Øre. I natstillingen rykkede samtlige feltvagter ned i løbegravene, dog ikke for spredte.

2. Kompagni, kaptajn Glahn, stod som piket med ½ kompagni i den nordvestlige udkant af Arnkils-Skov, omtrent bag kanonplacementet nr. 2, og med ½ kompagni i udkanten af skoven bag Skovbatteriet. Kompagniet havde afgivet 50 mand med det fornødne antal befalingsmænd til arbejdskommando til Ingeniørkommandoen.

5. Kompagni, premierløjtnant Janzen, lå i barakkerne nr. 1, ved Arnkils-Øre, for at hvile.

7. Kompagni, premierløjtnant Westberg, lå i barakkerne nr. 2, foran Berthel Schmidts gård, ligeledes for at hvile, dog havde begge kompagnier ordre til i tilfælde af, at fjenden ville forsøge en overgang at rykke frem til det sted hvor angrebet blev foretaget, ligesom de begge havde de fornødne observationsposter udstillede, 7. Kompagni desuden en dobbelt post ved baunen nr. 7 og en enkelt post ved Stabskvarteret.

Bataillonens Stabskvarter var i Berthel Schmidts gård, hvor tillige underlægen opholdt sig.

Den 28. om aftenen havde jeg fra kl. 7 til 9½ inspiceret hele stillingen, og fulgt med brigadekommandøren oberst Faaborg og premierløjtnant Linnemann i løbegravene fra Arnkils-Øre til ned imod Skovfogedhuset.

Omtrent kl. lidt over 2, da jeg hørte en heftig skydning, begav jeg mig straks til Reserven, Premierløjtnant Westberg, i barakkerne foran Berthel Schmidts gård. Kompagniet var i færd med at træde an, og i løbet af 3 minutter var det færdigt, hvor næst jeg i løb med dette rykkede frem ad vejen til Skovfogedhuset, og da jeg aldeles ingen melding havde fået om hvad der passerede, gik jeg efter skydningen, og rykkede 300 alen frem ad skovvejen der løber i nord lang skovhegnet, da der fra dette sted lød den stærkeste skydning af vore egne fra løbegravene.

Dette skete under den heftigste ild, såvel af fjendens granater som geværer, Samtidig som 7. Kompagni, rykkede 2 feltkanoner, der holdt ved barakkerne frem, under overfyrværker Hansen, fulgte den samme vej og tog stilling i skoven ved hegnet, omtrent 300 alen inde i skoven, hvor jeg med 7. Kompagni var i færd med at rykke frem over hegnet til løbegravene, da premierløjtnant Linnemann kom tilbage med en del af 1. Kompagni, og meldte mig, at fjenden i løbet af en 10 minutters tid var gået iland med 1600 til 2000 mand, der efterfulgtes af flere, uden at han havde kunnet forhindre det, samt at han med sit mandskab var de sidste, som havde forladt løbegravene på det sted, og at fjenden have stærk besat, et ca. 400 alen, lige overfor, liggende hegn.

7. Kompagni tilligemed den tilbagekommende del af 1. Kompagni formerede da kæde bag hegnet og beskød heftig fjenden, jeg fik også overfyrværkeren til at beskyde fjenden med kardætsker, da han hidtil havde troet, at have vore egne foran sig.

Under fremrykningen fra barakkerne traf jeg den ved forposterne værende ordonnans, der ingen melding havde til mig, jeg sendte ham da straks med melding til regimentet om angrebet, ligesom jeg, da jeg havde truffet løjtnant Linnemann, sendte en artillerist til hest og en ordonnans til fods med melding til regimentet om fjendens landgang. Officersaspirant Hasselriis af 7. Kompagni, sendte jeg straks med ordre til 5. kompagni om at rykke frem, såfremt at dette ikke allerede var sket, han kom ej senere tilbage, lige så lidt, som en patrulje af 7. Kompagni, hvilken blev udsendt i skoven imod nord for i tide at underrette mig om når fjenden måtte trænge frem i min højre flanke.

Efter at hver piece havde gjort 5 skud og vi i en 20 minutters tid havde været i engagement med fjenden, trængte han frem i skoven i vor højre flanke, jeg gav da ordre til retræte. Kæden svingede med sin højre fløj tilbage i skoven, medens jeg på vor venstre fløj lod omtrent 1 deling blive tilbage for at dække kanonerne, der også blev påprotsede og retirerede, men blev senere tagne ved udkørselen af skoven, af fjenden, der trængte frem af vejen, der fører fra skovfoged huset gennem skoven.

Kort efter retræten af kanonerne blev jeg engageret og beskudt af fjendens fra nord fremrykkende kæde, ligesom jeg blev afskåren af den af vejen fra skovfoged huset fremtrængende fjende, og blev således nødsaget til at overgive mig. En halvberuset preussisk soldat skød på mig på 10 skridts afstand, efter at jeg var bleven stået for at overgive mig. Skuddet gennemborede frakken foran på brystet, fra højre til venstre uden at såre.

Efter skydningen i skoven må jeg formode, at premierløjtnant Jantzen med 5. Kompagni, på grund af at fjenden også har gjort landgang bag Arnkils-Øre ikke har kunnet rykke frem i løbegravene, men har måttet trække sig tilbage langs stranden af Augustenborg fjord. Da jeg kom udenfor Berthel Schmidts gård, lod jeg adjudanten, løjtnant Schultz, gå tilbage i gården for at have ordonnanserne? med, dette er grunden til løjtnanten ikke senere har truffet mig, da jeg straks derpå rykkede frem med 7. Kompagni.

Jeg nærer den overbevisning, premierløjtnant Linnemann, når der ses hen til den hurtighed hvormed fjenden gjorde landgang og den lille styrke han havde med sig på en strækning af 3500 alen, efter omstændighederne har gjort alt hvad der stod i hans magt for at afslå landgangen, ligesom jeg ikke noksom kan fremhæve den hurtighed hvormed premierløjtnant Westberg samlede sit kompagni, og den ro og orden hvormed han førte det frem mod fjenden.

Af officerer af regimentet er mig bekendt at premierløjtnant Hindenburg og sekondløjtnant Pingel er faldne, kaptajn Glahn, premierløjtnanterne Linnemann, Klintebjerg, Kielmann og sekondløjtnanterne Bjerring, Jepsen, Frantzen og Fehrmann, fangne.

Da jeg ikke har kunnet modtage nogen rapport fra 5. og 7. Kompagni, har jeg indskrænket mig til denne beretning, idet jeg vedlægger fuldstændig rapport fra 1. og 2. Kompagni.

Erfurt d. 10. juli 1864

E. Mathiessen

Kaptajn 4. Infanteri Regiment.