1864-Arkivet
Forklaring ved major Lundbye
Uddybende forklaring ved major Lundbye den 24. juni 1869 (på dette tidspunkt oberst) om 18. Regiments deltagelse i kampene den 18. april og den 29. juni 1864.
Oberst Lundbye, Chef for 26. Bataillon.
Odense den 24. Juni 1869.
I Skrivelse af 23. f.M. har den Fyenske Brigade meddelt mig Generalkommandoens Befaling af 22. f.M. til at søge enhver mulig Oplysning tilveiebragt med Hensyn til de manglende Rapporter fra 18. Regiment over Fægtningen Sundeved den 18. April 1864 og over Fægtningen paa Als den 29. Juni s. A., og dernæst indsende disse Oplysninger.
Som Følge heraf har jeg den Ære at udtale følgende:
Jeg er ikke i Besiddelse af nogensomhelst Optegnelse fra den heromhandlede Periode, og har ikke i mit Værge Gjenpart af nogen indsendt Rapport, endnu mindre nogen original Rapport.
Betræffende Skrivelsen fra 18. Bataillon af 26. December 1867, der er vedlagt ovennævnte Skrivelse fra Brigaden, og som herved remitteres, tillader jeg mig den Bemærkning, at jeg til Svar paa denne Skrivelse formener tydelig og bestemt at have udtalt til Bataillonen, at jeg var vidende om, at det daværende 18. Infanteri-Regiments Rapporter over Fægtningerne den 18. April og 29. Juni 1864 der vare indsendte til befalet Tid, ogsaa vare indkomne til Krigsministeriet. Denne formentlig gjorte bestemte Udtalelse finder jeg imidlertid ikke i 18. Bataillons Indberetning af 26. December 1867.
Dernæst skal jeg tillade mig at indberette, hvad jeg nu ser mig istand til at oplyse om det daværende 18. Infanteri Regiments Deeltagelse i de to heromhandlede Fægtninger.
Regimentet afløstes om Aftenen den 17. April 1864 i Dybbølstillingen, saavidt erindres mellem Chausseen og Skandse VIII, og havde Natteophold dels i Telte i det nordre Brohoved, dels i Bygninger nedenfor Brohovederne. Den 18. om Morgenen erholdt Regimentet Befaling til at besætte Brohovedet og Løbegraven Sønden for samme, indtil hvor Besættelsen skete af 3. Infanteri Regiment.
Denne Stilling beholdt Regimentet under hele Fægtningen om Formiddagen, og først efter at alle Afdelinger vare gaaede tilbage til Als, sidst 3. Infanteri Regiment, og efter at den ene Bro var afbrudt og den anden færdig til Afbrydning erholdt jeg Befaling til saa ubemærket som muligt, successive at Lade et enkelt Kompagni gaae tilbage efter det andet. Dette skete ogsaa i Ro og Orden saaledes, at venstre Fløi først blev trukket tilbage, og til sidst de i Brohovedet staaende Kompagnier, det ene efter det andet, alt under en saa levende Ild, som muligt overfor Fjenden, der efterhaanden var os paa 500 Alens Distance. Jeg havde Befaling til at dirigere Kompagnierne til Veien umiddeIbart bag Sønderborg Kirke og Kirkebatteriet. Da det sidste Kompagni var kommet tiIbage over Broen, forlod jeg Brohovedet i Forening med Kommandanten der, daværende Oberst Dreyer af Ingenieurkorpset, og afbrødes samtidig den sidste Bro.
Pa Alssiden modtog jeg Befaling til at indtage Stilling fra Kirkebatteriet langs Sønderborg Sundside indtil Slottet, hvorfra 3. Infanteri Regiment skulde besætte Kysten indtil Sønderskov. Jeg afløste derved 1. Kompagni af den kgl. Livgarde til Fods (Kapitain Krieger) der hidtil havde haft Post, hvor Broerne vare anlagte fra Sønderborg.
Som Følge heraf har jeg den Ære at udtale følgende:
Jeg er ikke i Besiddelse af nogensomhelst Optegnelse fra den heromhandlede Periode, og har ikke i mit Værge Gjenpart af nogen indsendt Rapport, endnu mindre nogen original Rapport.
Betræffende Skrivelsen fra 18. Bataillon af 26. December 1867, der er vedlagt ovennævnte Skrivelse fra Brigaden, og som herved remitteres, tillader jeg mig den Bemærkning, at jeg til Svar paa denne Skrivelse formener tydelig og bestemt at have udtalt til Bataillonen, at jeg var vidende om, at det daværende 18. Infanteri-Regiments Rapporter over Fægtningerne den 18. April og 29. Juni 1864 der vare indsendte til befalet Tid, ogsaa vare indkomne til Krigsministeriet. Denne formentlig gjorte bestemte Udtalelse finder jeg imidlertid ikke i 18. Bataillons Indberetning af 26. December 1867.
Dernæst skal jeg tillade mig at indberette, hvad jeg nu ser mig istand til at oplyse om det daværende 18. Infanteri Regiments Deeltagelse i de to heromhandlede Fægtninger.
Regimentet afløstes om Aftenen den 17. April 1864 i Dybbølstillingen, saavidt erindres mellem Chausseen og Skandse VIII, og havde Natteophold dels i Telte i det nordre Brohoved, dels i Bygninger nedenfor Brohovederne. Den 18. om Morgenen erholdt Regimentet Befaling til at besætte Brohovedet og Løbegraven Sønden for samme, indtil hvor Besættelsen skete af 3. Infanteri Regiment.
Denne Stilling beholdt Regimentet under hele Fægtningen om Formiddagen, og først efter at alle Afdelinger vare gaaede tilbage til Als, sidst 3. Infanteri Regiment, og efter at den ene Bro var afbrudt og den anden færdig til Afbrydning erholdt jeg Befaling til saa ubemærket som muligt, successive at Lade et enkelt Kompagni gaae tilbage efter det andet. Dette skete ogsaa i Ro og Orden saaledes, at venstre Fløi først blev trukket tilbage, og til sidst de i Brohovedet staaende Kompagnier, det ene efter det andet, alt under en saa levende Ild, som muligt overfor Fjenden, der efterhaanden var os paa 500 Alens Distance. Jeg havde Befaling til at dirigere Kompagnierne til Veien umiddeIbart bag Sønderborg Kirke og Kirkebatteriet. Da det sidste Kompagni var kommet tiIbage over Broen, forlod jeg Brohovedet i Forening med Kommandanten der, daværende Oberst Dreyer af Ingenieurkorpset, og afbrødes samtidig den sidste Bro.
Pa Alssiden modtog jeg Befaling til at indtage Stilling fra Kirkebatteriet langs Sønderborg Sundside indtil Slottet, hvorfra 3. Infanteri Regiment skulde besætte Kysten indtil Sønderskov. Jeg afløste derved 1. Kompagni af den kgl. Livgarde til Fods (Kapitain Krieger) der hidtil havde haft Post, hvor Broerne vare anlagte fra Sønderborg.
Da baade Bataillonen og Kompagnierne denne Dag forbleve under min umiddelbare Kommandoe, tør jeg med Bestemthed udtale, at der ikke blev indgivet særskilte Rapporter. Der blev i min Rapport fremhævet Fleres udmærkede Forhold, (Ex. Premierlieutenant Baron Brettons og Lieutenant Lindbergs af den svenske Armee, der begge som Følge deraf allernaadigst udnævntes tiI Riddere af Dannebroge)
Om Aftenen den 28. Juni 1864 befandt det daværende 18. Infanteri Regiment sig under følgende Forhold:
1. Bataillon laa i Sundsmark Barakker, 2. Bataillon i Ulkebøl. Regimentskommandeurens Qvarteer var efter udtrykkelig Befaling i Sundsmark Barakker eller muligen i det hvide Huus umiddeIbart ved disse Barakker. At jeg opholdt mig i en af Barakkerne er vist. Samme Aften skulde 1. Bataillon paa Arbeide, og lød Befalingen, at Bataillonen til et givet Klokkeslet, jeg troer omtrent Kl. 8 eller 8½, skulde staa ved Kjærvig, hvor Ingenieurofficerer vilde give detaillerede Befalinger Henseende til Arbeidssteder og Arbeide. Trainet var efter Brigadens Befaling dirigeret tilbage til det angivne Samlingssted, og jeg havde hos mig i Sundsmark Barakker alene Adjutanten med de nødvendige Archivsager til Expedition af de løbende administrative forretninger.
I det Øieblik, jeg den 29. Juni om Morgenen hørte Geværskud, Kanonskud faldt hele Natten, gav jeg Adjutanten Befaling til at blive paa Stedet til den Befaling, jeg kunde vente, vilde indtræffe fra Brigaden, der havde Stabsqvarteer i Ulkebøl Præstegaard, naaede mig og begav mig øieblikkelig til Stedet, hvor Veien fra Fiskebækgaard støder til Veien fra Nord til Syd, hvor 1. Bataillons Arbeidskammandoer i Tilfælde af Allarmering skulde samles. Ankommen dertil vare, Kompagnierne, 1., 2., 5., 7. alt ifærd med at samles, og kort efter kom Ordonnantsofficeren ved Brigaden, Premierlieutenant Benedichsen der til mig. Han havde Ordre til at meddele mig, at 1. Bataillon skulde gaa Nord paa og stille sig til Oberst Faaborgs Disposition, og at 2. Bataillons Kommandeur havde modtaget directe Ordre fra Brigaden. Omtrent 3½ Morgen, om jeg mindes ret, var Bataillonen samlet mod Undtagelse af en Doling af 1. Kompagni, som jeg nu erfarede, under Secondlieutenant Trepka havde været paa Arbeide paa Arnkielsøre, og sandsynligviis alt var oprevet. Jeg lod derfor Bataillonen under dens Kommandeur, Kapitain Stricker, afmarchere, selv følgende den videre. Da vi passerede de yderste vestlige Gaarde af Ulkebøl, stod der under Opstilling 2. Batailions ene Kompagni, det 4., Kapitain Volqvartz. Af denne erfarede jeg, at Kommandeuren for 2. Bataillon, Major Weyhe, havde erholdt Ordre til at lade Kompagnierne gaae Nord paa. Da jeg talte med Kapitain Volqvartz, var han omtrent færdig til at afmarchere. Foreløbig saa jeg ikke mere 2. Bataillons Kompagnier, 3., 4., 6. og 8.. Jeg fulgte 1. Bataillon og har fuldkommen samme Indtryk af Begivenhederne, som de nu fremstilles af Oberst Stricker i hans Skrivelse til mig af 5. dennes, som vedlægges, indtil jeg ved at høre stærk Skydning i og kort efter bag Bataillonens høire Fløi begav mig i den Retning, og fandt 2. Bataillons 3. Kompagni fægtende at vige for Overmagten. Tillige underrettedes jeg om, at Major Weyhe var fanget, og at 6. Kompagni, Kapitain Madsen, aldeles savnedes. Efterat Fægtningen nogen Tid havde været staaende, trængtes 1. Bataillon altid østligere og de tre Kompagnier af 2. Bataillon sydligere, hvorved jeg fik Alt i min Haand og samlede begge Batailloner til et Angreb paa Kjær By. Samtidig hermed kom en Kolonne af 3. Regiment frem paa Veien fra Ulkebøl, men da den standsede, og jeg i Spidsen for den saae Regimentskommandeuren, opfordrede jeg ham til at assistere i et Angreb paa Byen. Efterhaanden kom ogsaa nogle Kompagnier til Hjælp ved Angrebet paa Kjær By, jeg troer bestemt 2. Da jeg vidste Kapitain Stricker, en dygtig, modig og paalidelig Mand, at være paa høire Fløi, umiddelbart Nord for alle Gaardene i Byen, der jo alle ligger Nord for Veien, og da jeg vidste, at 3. Regiment ogsaa havde Afdelinger der, dirigerede jeg selve Angrebet paa Byens sydlige Side, det vil sige langs Veien, der skete med udmærket Mod og Raskhed, saavel af Kompagnierne af 18. som af 3. Regiment, og kastedes Fjenden hurtigt fra Gaard til Gaard, idet Kapitain Strickers fremtrængen altid gik Haand i Haand med denne Bevægelse.
Under denne raske fremrykning blev jeg imidlertid opmærksom paa, at vor venstre Flanke var aldeles blottet. Vel sporedes ikke det mindste til fjendtlige Trapper, men heller ikke det mindste til vore egne; og skjønt alle Bygninger uden Undtagelse ligger Nord for Veien, tillode de levende Hegn og de høie Kornmarker dog ikke det mindste Indblik i Situationen der. Jeg beordrede derfor 7. Kompagni, Kapitain Ahlmann, til at følge Angrebet, dækkende den fremadgaaende Bevægelse fra Veien og Syd efter. Saaledes naaede vi at kaste Fjenden tilbage til de yderste Gaarde af Byen, medens der samtidig var trængt andre fjendtlige Afdelinger frem i Retning fra Fiskebækgaard som afskjar det meste af Kompagniet Ahlmann og begyndte at angribe os alvorligt i venstre Flanke og Ryg. Kapitain Ahlmann reddede sig fra Fangenskab ved en resolut Handling, og kom faa Dage efter tilbage til Kompagniet over Hamborg. Uden at kjende Forholdene rundt om os, og uden at kunne vente Assistance, ligesom i Betragtning af, at Mandskabet om Natten havde været milevis borte paa Arbeider, og nu timevis i alvorligt Engagement, yderlig udmattet af idelig at passere høie Kornmarker og Mængder af levende Hegn, maatte jeg opgive videre Fremrykning, ligesom jeg ansaa det for umuligt at blive, hvor jeg var, saa at sige svævende i Luften. Der blev derfor givet Befaling til at gaae tiibage, hvilket skete uden Forfølgning, idet Fjenden indskrænkede sig til kun at følge vore Bevægelser. Omtrent samtidig modtog jeg Befaling til at afbryde Fægtningen og samles med Brigaden i Ulkebøl. Fra Kjær Bys Østlige Udkant til Ulkebøl fulgte Fjenden ikke engang vore Bevægelser. I Ulkebøl traf jeg Brigadekommandeuren, Oberst Kauffmann, som befalede mig med Regimentet at tage Stilling ved Vollerup, og naar denne Stilling efter nogen Tids Forløb forlodes, da forinden at afbrænde de derværende Barakker. Stillingen toges Vestfor Barakkerne med 3. Kompagni, Kapitain Nielsen, kastet frem. Der skete intet Angreb paa denne Stillirg, men under circa en Times Ophold kom dog enkelte fjendtlige Blænkere imellem paa Skud, dog var Ilden meget ringe. Udsendte Patrouiller mod Syd øienede ikke og hørte ikke det mindste til Tropper eller Skydning. Barakkerne tændtes i Brand og Retraiten tiltraadtes under Brigadekommandeurens Ledelse over Hørup og Skovby til Kainæs. Medens denne Retraite toges Stilling to Gange, første Gang gaves to til fire Skud fra et medfølgende Halvbatteri men hele Tiden uden at Regimentet kom til at vexle Skud med Fjenden. Der vedligeholdtes Observation af Terrainet fra Veien til Stranden, men under hele Retraiten saaes ikke det mindste til Kommandoer af vore Egne, undtagen mellem Stillingen ved Vollerup og den næste ved Hørup, eller i selve denne Stilling, idet Afdelinger af 5. Regiment gik tilbage igjennem ad Kainæs til. Men Detaillerne erindret jeg ikke. Under Retraiten stødte 6. Kompagni (Kapitain Madsen) atter til Regimentet. 3. Regiment indslog Retraiten Høide med 18. Regiment paa høire Fløi af dette. Da Regimentet ankom til Kainæs, beordredes det til at tage Stilling i den umiddelbart bag Dreiet værende Løbegrav, men saa ikke nogen Fjende den hele Eftermiddag. Senere afløstes det og indskibedes om Aftenen Kl. omtrent 10 fra Broen paa Sydsiden til Faaborg, hvor det ankom næste Morgen Kl. omtrent 5.
Foruden Oberst Strickers fremstilling tillader jeg mig at vedlægge en lignende fra Oberst Weyhe og to fra Kapitain Benzon, førstnævnte dengang Bataillonskommandeur, sidstnævnte Chef for 8. Kompageni. Naar der ikke er indsamlet flere Oplysnirger, da stammer dette fra, at alle Kompagnier af 1. Bataillon hele Tiden var under umiddelbar Kommando, og fra, at af 2. Bataillons Kompagnichefer er Kapitain Nielsen (3. Kompagni) afgaaet ved Døden for circa 3 Aar siden, og Kapitainerne Volqvartz (4. Kompagni) og Madsen (6. Kompagni) afskedigede. Betræffende begge sidstnævnte har jeg i sin Tid maattet udtale mig misbilligen til høiere Foresatte.
Jeg beklager ret levende at maatte indskrænke mig til en saa tør og udetailleret Fremstilling, men jeg kan ikke skrive andet, end hvad der endnu staaer nogenlunde klart for mig efter flere Aars Forløb, havende for Øie Muligheden af, at mine Rapporter, der bestemt ere indgivne i rette Tid, muligen atter kan komme tilstede; og synes det mig nødvendigt, at der ikke findes Uoverensstemmelser Sted mellem disse 2 Arbeider.
Ligeledes være det mig tilladt at bemærke at jeg havde den Ære at staa over for Fjenden den 1. Februar 1864, næste Dag ved Mysunde, og fremdeles under Retraiten, hele Dybbølcatastrophen, og under Forsvaret af Als. Derfor maa det være forklarligt, at en saa uafbrudt streeng Virksomhed nok har virket noget til, at ikke alle Begivenheder i deres yderste Detailler nu aarvis efter ere i frisk Minde.
Men hvad jeg her har nedskrevet, tør jeg paastaa, vil vise sig at være rigtigt.
1. Bataillon laa i Sundsmark Barakker, 2. Bataillon i Ulkebøl. Regimentskommandeurens Qvarteer var efter udtrykkelig Befaling i Sundsmark Barakker eller muligen i det hvide Huus umiddeIbart ved disse Barakker. At jeg opholdt mig i en af Barakkerne er vist. Samme Aften skulde 1. Bataillon paa Arbeide, og lød Befalingen, at Bataillonen til et givet Klokkeslet, jeg troer omtrent Kl. 8 eller 8½, skulde staa ved Kjærvig, hvor Ingenieurofficerer vilde give detaillerede Befalinger Henseende til Arbeidssteder og Arbeide. Trainet var efter Brigadens Befaling dirigeret tilbage til det angivne Samlingssted, og jeg havde hos mig i Sundsmark Barakker alene Adjutanten med de nødvendige Archivsager til Expedition af de løbende administrative forretninger.
I det Øieblik, jeg den 29. Juni om Morgenen hørte Geværskud, Kanonskud faldt hele Natten, gav jeg Adjutanten Befaling til at blive paa Stedet til den Befaling, jeg kunde vente, vilde indtræffe fra Brigaden, der havde Stabsqvarteer i Ulkebøl Præstegaard, naaede mig og begav mig øieblikkelig til Stedet, hvor Veien fra Fiskebækgaard støder til Veien fra Nord til Syd, hvor 1. Bataillons Arbeidskammandoer i Tilfælde af Allarmering skulde samles. Ankommen dertil vare, Kompagnierne, 1., 2., 5., 7. alt ifærd med at samles, og kort efter kom Ordonnantsofficeren ved Brigaden, Premierlieutenant Benedichsen der til mig. Han havde Ordre til at meddele mig, at 1. Bataillon skulde gaa Nord paa og stille sig til Oberst Faaborgs Disposition, og at 2. Bataillons Kommandeur havde modtaget directe Ordre fra Brigaden. Omtrent 3½ Morgen, om jeg mindes ret, var Bataillonen samlet mod Undtagelse af en Doling af 1. Kompagni, som jeg nu erfarede, under Secondlieutenant Trepka havde været paa Arbeide paa Arnkielsøre, og sandsynligviis alt var oprevet. Jeg lod derfor Bataillonen under dens Kommandeur, Kapitain Stricker, afmarchere, selv følgende den videre. Da vi passerede de yderste vestlige Gaarde af Ulkebøl, stod der under Opstilling 2. Batailions ene Kompagni, det 4., Kapitain Volqvartz. Af denne erfarede jeg, at Kommandeuren for 2. Bataillon, Major Weyhe, havde erholdt Ordre til at lade Kompagnierne gaae Nord paa. Da jeg talte med Kapitain Volqvartz, var han omtrent færdig til at afmarchere. Foreløbig saa jeg ikke mere 2. Bataillons Kompagnier, 3., 4., 6. og 8.. Jeg fulgte 1. Bataillon og har fuldkommen samme Indtryk af Begivenhederne, som de nu fremstilles af Oberst Stricker i hans Skrivelse til mig af 5. dennes, som vedlægges, indtil jeg ved at høre stærk Skydning i og kort efter bag Bataillonens høire Fløi begav mig i den Retning, og fandt 2. Bataillons 3. Kompagni fægtende at vige for Overmagten. Tillige underrettedes jeg om, at Major Weyhe var fanget, og at 6. Kompagni, Kapitain Madsen, aldeles savnedes. Efterat Fægtningen nogen Tid havde været staaende, trængtes 1. Bataillon altid østligere og de tre Kompagnier af 2. Bataillon sydligere, hvorved jeg fik Alt i min Haand og samlede begge Batailloner til et Angreb paa Kjær By. Samtidig hermed kom en Kolonne af 3. Regiment frem paa Veien fra Ulkebøl, men da den standsede, og jeg i Spidsen for den saae Regimentskommandeuren, opfordrede jeg ham til at assistere i et Angreb paa Byen. Efterhaanden kom ogsaa nogle Kompagnier til Hjælp ved Angrebet paa Kjær By, jeg troer bestemt 2. Da jeg vidste Kapitain Stricker, en dygtig, modig og paalidelig Mand, at være paa høire Fløi, umiddelbart Nord for alle Gaardene i Byen, der jo alle ligger Nord for Veien, og da jeg vidste, at 3. Regiment ogsaa havde Afdelinger der, dirigerede jeg selve Angrebet paa Byens sydlige Side, det vil sige langs Veien, der skete med udmærket Mod og Raskhed, saavel af Kompagnierne af 18. som af 3. Regiment, og kastedes Fjenden hurtigt fra Gaard til Gaard, idet Kapitain Strickers fremtrængen altid gik Haand i Haand med denne Bevægelse.
Under denne raske fremrykning blev jeg imidlertid opmærksom paa, at vor venstre Flanke var aldeles blottet. Vel sporedes ikke det mindste til fjendtlige Trapper, men heller ikke det mindste til vore egne; og skjønt alle Bygninger uden Undtagelse ligger Nord for Veien, tillode de levende Hegn og de høie Kornmarker dog ikke det mindste Indblik i Situationen der. Jeg beordrede derfor 7. Kompagni, Kapitain Ahlmann, til at følge Angrebet, dækkende den fremadgaaende Bevægelse fra Veien og Syd efter. Saaledes naaede vi at kaste Fjenden tilbage til de yderste Gaarde af Byen, medens der samtidig var trængt andre fjendtlige Afdelinger frem i Retning fra Fiskebækgaard som afskjar det meste af Kompagniet Ahlmann og begyndte at angribe os alvorligt i venstre Flanke og Ryg. Kapitain Ahlmann reddede sig fra Fangenskab ved en resolut Handling, og kom faa Dage efter tilbage til Kompagniet over Hamborg. Uden at kjende Forholdene rundt om os, og uden at kunne vente Assistance, ligesom i Betragtning af, at Mandskabet om Natten havde været milevis borte paa Arbeider, og nu timevis i alvorligt Engagement, yderlig udmattet af idelig at passere høie Kornmarker og Mængder af levende Hegn, maatte jeg opgive videre Fremrykning, ligesom jeg ansaa det for umuligt at blive, hvor jeg var, saa at sige svævende i Luften. Der blev derfor givet Befaling til at gaae tiibage, hvilket skete uden Forfølgning, idet Fjenden indskrænkede sig til kun at følge vore Bevægelser. Omtrent samtidig modtog jeg Befaling til at afbryde Fægtningen og samles med Brigaden i Ulkebøl. Fra Kjær Bys Østlige Udkant til Ulkebøl fulgte Fjenden ikke engang vore Bevægelser. I Ulkebøl traf jeg Brigadekommandeuren, Oberst Kauffmann, som befalede mig med Regimentet at tage Stilling ved Vollerup, og naar denne Stilling efter nogen Tids Forløb forlodes, da forinden at afbrænde de derværende Barakker. Stillingen toges Vestfor Barakkerne med 3. Kompagni, Kapitain Nielsen, kastet frem. Der skete intet Angreb paa denne Stillirg, men under circa en Times Ophold kom dog enkelte fjendtlige Blænkere imellem paa Skud, dog var Ilden meget ringe. Udsendte Patrouiller mod Syd øienede ikke og hørte ikke det mindste til Tropper eller Skydning. Barakkerne tændtes i Brand og Retraiten tiltraadtes under Brigadekommandeurens Ledelse over Hørup og Skovby til Kainæs. Medens denne Retraite toges Stilling to Gange, første Gang gaves to til fire Skud fra et medfølgende Halvbatteri men hele Tiden uden at Regimentet kom til at vexle Skud med Fjenden. Der vedligeholdtes Observation af Terrainet fra Veien til Stranden, men under hele Retraiten saaes ikke det mindste til Kommandoer af vore Egne, undtagen mellem Stillingen ved Vollerup og den næste ved Hørup, eller i selve denne Stilling, idet Afdelinger af 5. Regiment gik tilbage igjennem ad Kainæs til. Men Detaillerne erindret jeg ikke. Under Retraiten stødte 6. Kompagni (Kapitain Madsen) atter til Regimentet. 3. Regiment indslog Retraiten Høide med 18. Regiment paa høire Fløi af dette. Da Regimentet ankom til Kainæs, beordredes det til at tage Stilling i den umiddelbart bag Dreiet værende Løbegrav, men saa ikke nogen Fjende den hele Eftermiddag. Senere afløstes det og indskibedes om Aftenen Kl. omtrent 10 fra Broen paa Sydsiden til Faaborg, hvor det ankom næste Morgen Kl. omtrent 5.
Foruden Oberst Strickers fremstilling tillader jeg mig at vedlægge en lignende fra Oberst Weyhe og to fra Kapitain Benzon, førstnævnte dengang Bataillonskommandeur, sidstnævnte Chef for 8. Kompageni. Naar der ikke er indsamlet flere Oplysnirger, da stammer dette fra, at alle Kompagnier af 1. Bataillon hele Tiden var under umiddelbar Kommando, og fra, at af 2. Bataillons Kompagnichefer er Kapitain Nielsen (3. Kompagni) afgaaet ved Døden for circa 3 Aar siden, og Kapitainerne Volqvartz (4. Kompagni) og Madsen (6. Kompagni) afskedigede. Betræffende begge sidstnævnte har jeg i sin Tid maattet udtale mig misbilligen til høiere Foresatte.
Jeg beklager ret levende at maatte indskrænke mig til en saa tør og udetailleret Fremstilling, men jeg kan ikke skrive andet, end hvad der endnu staaer nogenlunde klart for mig efter flere Aars Forløb, havende for Øie Muligheden af, at mine Rapporter, der bestemt ere indgivne i rette Tid, muligen atter kan komme tilstede; og synes det mig nødvendigt, at der ikke findes Uoverensstemmelser Sted mellem disse 2 Arbeider.
Ligeledes være det mig tilladt at bemærke at jeg havde den Ære at staa over for Fjenden den 1. Februar 1864, næste Dag ved Mysunde, og fremdeles under Retraiten, hele Dybbølcatastrophen, og under Forsvaret af Als. Derfor maa det være forklarligt, at en saa uafbrudt streeng Virksomhed nok har virket noget til, at ikke alle Begivenheder i deres yderste Detailler nu aarvis efter ere i frisk Minde.
Men hvad jeg her har nedskrevet, tør jeg paastaa, vil vise sig at være rigtigt.
E.A. Lundbye
Oberst.
Til
Den 2. Generalkommando!
Den 2. Generalkommando!