1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

4. Regiment – major Rauch

Rapport ved regimentschef major Moritz Albert Frederik Rauch vedrørende 4. Regiments deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport
Fra det 4. Infanteri Regiment over dets Deltagelse i Kampen paa Als den 29. Juni 1864.
Regimentet, der havde Kystbevogtningen fra Arnkielsøre til Kjærvig, havde den 29. om Morgenen følgende Stilling:
1. Kompagni (Premierlieutenant Linnemann) havde beset Løbegravene fra Arnkilsøre til Segnet Syd for Skovbatteriet.
2. Kompagni (Kapitain Glahn) stod til Soutien for 1. Kompagni i Kommunikationsgangene.
De 2 andre Kompagnier af 1. Bataillon: 5. (Premierlieutenant Jantzen) og 7. (Premierlieutenant Westberg) laa i Barakkerne ved Arnkilsøre.
3. Kompagni (Premierlieutenant Serouw) havde beset Løbegravene fra Hegnet til Kjærvig,
4. Kompagni (Kapitain Bügel) stod til Soutien i Kommunikationsgangene.
De 2 andre Kompagnier af 2. Bataillon: 6. (Kapitain Bodin) og 8. (Premierlieutenant Thrane) laa i Barakkerne ved Rønhave.
Som almindelig Instrux var det befalet at i Tilfælde af Allarmering skulde Soutiennerne rykke frem til Understøttelse af Besætningen i Løbegravene medens de i reserve staaende skulde rykke frem i Kommunicationsgangene og der afvente de respektive Bataillonskommandeurers Ordre.
Kl. omtrent 1½ Formiddag bemærkede Kompagnierne i Løbegravene en stor Mængde Baade, hvis Antal ikke kan bestemmes, bevæge sig henimod Als, den delte sig i 4 Dele: Den ene gik om ved Augustenborgfjorden, den anden directe mod Øret, de to andre imod Skovfogedhuset og imod et Hegn imellem Øret og Skovfogedhuset.
Besætningen i Løbegravene beskød den heftig, men kunde ikke hindre Fjendens landgang, der skete med en overordentlig hurtighed. Samtidig hermed aabnede Fjenden en heftig Ild fra sine Batterier og Geværild saavel fra Baaden, som fra den modsatte Strandbred. Arbeidskommandoet af 2. Kompagni under Lieutenant Fehrmann, der var beskæftiget ved Øret, lykkedes ikke at komme tilbage. Ved første Allarmering søgte Kompagnierne at indtage deres befalede Pladser, 1. og 2. Kompagni bleve hurtigt overvældede af den især ved Hegnet og fra Augustenborgfjord uopholdelig fremtrængende Fjende. 5. Kompagni bleve efter at været rykket c. 100 Skridt frem fra Barakkerne modtagne af Fjendens Ild. Det gik over til Angreb, men blev, angrebet fra forskellige Sider, kastede. Her faldt Kompagnikommandeuren, Premierlieutenant Jantzen, Lieutenant Hage, Konmandeersergeanten og flere Underofficerer saaredes. Endel af det samlede sig atter bag de nærmeste Gjærder og Grøfter og retirerede indtil 1000 Alen Nordøst for Skovfogedhuset, hvor de stødte til Reserven af 7. Kompagni under Premierlieutenant Paalmann. Dette Kompagni var af Bataillonskommandeuren, Kapitain Matthiesen omtrent Kl. 2 beordret at besætte den vestlige Rand af Arnkilsøreskoven. Da Fjenden trængte frem i dets høire Flanke lod Kapitainen det halve Kompagni under Kammandeuren gjøre en Frontforandring mod Nord og søgte ved et Angreb at kaste Fjenden. I det Haandgemæng der herved opstod faldt Kompagnikommandeuren, Premierlieutenant Westberg og rimeligviis Batailionskommendeuren, da han fra den Tid savnes. Premierlieutenant Pahlmann samlede for endel det adspredte Mandskab og trak sig tilbage i sydvestlig Retning og forenede sig med Dele af 5. Kompagni under Lieutenant Hertzog. Retraiten fortsattes forbi Gaarden Nr. 1 fra Hegn til Hegn henimod Gaarden Nr. 5, hvor 2 Kompagnier af 18. Regiment omtrent Kl. 4 optog Fægtningen.
3. Kompagni, der stod i Løbegraven med 1 Deling (Lieutenant Nissen) Nord for Rønhave nordre Batteri og de tre andre Delinger henimod Kjærvig, beordrede den ene Deling henimod det Punkt, hvor Fjenden forsøgte Iandgang, meders de andre Delinger beskøde den ligeoverfor staaende Fjende. Kl. omtrent 3¼ da Fjenden trængte stærk frem i høire Flanke, beordredes det til at trække høire Fløi noget tilbage og da Fjenden trængte frem i Ryggen beordredes det til at samle sig i Kommunicationsgangene, hvilket ogsaa skete med Undtagelse af 1 Deling, der deltog i 8. Kompagnis Angreb. Det trak sig nu tilbage henimod Kjær By og modtog her Ordre af Overkommandoen at slutte sig til 18. Regiment, hvis Bevægelser det fulgte til henimod Kl. 6 Formiddag.
4. Kompagni rykkede ved Allarmeringen ned i Løbegravene Nord for Rønhave og søgte ved Beskydning at hindre Fjendens Overgang. Den 1. Bataillon blev kastet ud af Arnkilsøreskoven beordrede Kompagnikommandeuren, Kapitain Bügel, høire Fløi noget tilbage. Kapitainen blev i det samme ramt af en Kugle, hvorefter Mandskabet gik hurtigt tilbage til Kommunicationsgangene, men bleve af Regimentskommandeuren atter sendte frem. Fjenden hurtige Fremtrængen foranledigede det atter til at vige tilbage til henimod Rønhave Skoven.
For om muligt at standse Fjenden beordredes 6. Kompagni af Regimentet at indtage Fægtningsstilling bag et Nord for Rønhave løbende Hegn og afsendte Ordre til 8. Kompagni at foretage et Bajonetangreb. Forinden denne Ordre naaede Kompagniet, havde det allerede modtaget en lignende Ordre directe fra Brigaden og var under Brigadekommandeurens egen Ledelse gaaet frem, kastende Fjenden fra et af denne foran 6. Kompagni besat Hegn. Ved Fjendens stærke Frontal- og Flankeild, under hvilken Kompagnikommandeuren, Premierlieutenant Thrane saaredes, led det betydelige Tab og gik trods Officerernes og Brigadens Anstrængelser tilbage i Uorden, hvorved det fremrykkende 6. Kompagni ligeledes bragtes noget i Uorden. Da denne var hævet forsøgte det sidstnævnte Kompagni ved et Angreb at opholde Fjenden men maatte trække sig tilbage med et betydeligt Tab. Her saaredes Lieutenanterne Eibe og Frandsen. Kompagniet gik nu tilbage til henimod Ulkebøl-Nørremark Skoven, hvor det optoges af 18. Regiment.
Ved Udgangen af Kampen som Regimentet havde ført fra Kl. 1½ til c. 4 Formiddag paa en Strækning af c. ½ Mil var det næsten aldeles sprængt, kun 3. Kompagni, Premierlieutenant Sarouu, var nogenlunde intakt. Regimentet havde allerede Kl. ½3 beordret Adjutanten at samle de tilbagegaaende Rester af 1. Bataillon. Det lykkedes kun i Høide med Kjær By at samle 130 Mand. Ifølge modtagen Ordre gik denne Del af Regimentet tilbage til Hørup Kirke, hvor det indtog en Stilling med circa 8 Officerer, 22 Underoffioerer og 180 Mand og derfra til Kegenæs, hvor 3. Kompagni, 4 Officerer, 9 Underofficerer og 89 Mand atter sluttede sig til det.
Ved Regimentets Ankomst til Fyen forefandtes her et forsprængt Mandskab af c. 250 Mand. Det store Antal af forsprængt Mandskab maa tilskrives deres Føreres tidligere Fald og Regimentets udstrakte Forsvarsstilling.
Regimentet skulde ikke undlade til Slutningen at fremhæve samtlige Officerers fortrinlige Holdning og i Særdeleshed at fremhæve Kapitain Bodin, Lieutenanterne Pahlmann, Wørishøffer, Hertztog, Jochumsen og Frandsen.
Endvidere maa Regimentet nævne følgende Underofficerer og Menige, der særdeles ere fremhævede af Kompagnierne:
1. Komp.: Aspirant Thrane, Korporal Jensen, Underkorporal Blaase.
3. Komp.: Aspirant Schmitto, Kommandeersergeant Scharling, Korporal Christensen.
4. Komp.: Aspirant Ewald, Underkorporal Larsen og Zeuten, Menig Nr. 23 N. Larsen, Nr. 139 N. Olsen, Nr. 213 N. Hansen
5. Komp.: Vaabenmester Luffe.
6. Komp.: Underkorporal Nr. 360 Hansen, Menig Nr. 250 Sevenkop, Nr. 412 Jacobsen,
7. Komp.: Kommandeersergeant Mollich
8. Komp.: Kommandeersergeant Svendsen, Foureer Eggers, Menig Nr. 401 R. Pedersen.
Djernesse, den 2. Juli 1864.
Rauch
Major
Regimentskommandeur.
Til
4. Infanteri Brigade.

Viser 5 emner.