1864-Arkivet

Frydendalsvei 18,
den 20. Marts 1892.

Høivelbaarne
Hr. Oberst lieutenant Tuxen
Ridder at Dbg. og Dbmd. p.p.

Ifølge Aftale sender jeg Dem nedenstaaende Beretning om 18. Regiments 4. Kompagnies Deltagelse i Kampen paa Als den 29. Juni 1864 for det Tidsrums Vedkommende, da Kompagniet endnu var under min Førelse.
Strax efter at Kompagniet stod færdigt paa Alarmpladsen ved ?Morgenstjernes Gaard? i Ulkebøl modtog jeg – Klokken har da været henimod 3 Morgen – Ordre directe af General Steimann, som befandt sig der paa Stedet tilligemed sin Stabschef, Kapitain Blom,
Ordren lød paa, at jeg skulde rykke frem ad Ulkebøl-Nørremark veien og, hvis jeg traf Oberst Faaborg, melde mig til ham; hvis jeg derimod ikke traf Obersten, da skulde jeg gribe ind i Kampen efter eget Skjøn. Endvidere tilføiedes der, at Regimentets 8. Kompagni vilde, saasnart det var kommet tilstede, uopholdelig blive dirigeret efter mig ad samme Vei. I Henhold til denne Ordre rykkede jeg altsaa- hurtigt, foreløbig i sluttet Marchformation, frem ad den nævnte Vei. Under Fremrykningen mødte der os efterhaanden spredte Smaadele eller enkelte Personer af 4. Regiment, deriblandt Chefen for dettes 8. Kompagni, Premierlieutenant Thrane, som Vest fra kom ind psa Veien. Paa hvilken Punkt af denne Mødet med Premierlieutenanten fandt Sted lagde jeg ikke dengang nøiere Mærke til og kan saaledes ikke nu angive, men Premierlieutenanten var saaret, han var uden Hovedbedækning og umiskendelig i en meget exalteret Sindsstemning. Saasnart Forholdene havde gjort det tilraade1igt, havde jeg ladet Kompagniet indtage Fægtningsformation, idet jeg paa selve Veien havde beholdt 2 Delinger i sluttet Orden, til Venstre, altsaa mod Vest, havde jeg en Deling under Kommandeersergeant Arnisse, og til Høire, 1 Deling under svensk Lieutenant Ørnskjold. Kompagniet passerede Gaarden Nr. 5, der lød Skydning fra Nørremarkskoven, og fjendtlige Projectiler Nord og Nordvest begyndte ogsaa at hvisle os om Ørene. Efter at Kompagniet var naaet til Gaarden Nr. 4 – Klokken maa vel da have været henved 4 viste Fjenden sig pludselig ved et Knæ af Veien, ikke ret mange Hundrede Alen fra os. Teten – af en fjendtlig sluttet Afdeling, saaledes opfattede jeg Forholdet dengang; uden dog i Øieblikket at tænke over eller bekymre mig om, hvor stor eller lille denne fjendtlige Afdeling var. Jeg lod øieblikkelig blæse ?Attakeer? og Kompagniet satte sig i Stormløb; Fjenden sendte os nogle Skud, men om Nogen ved denne Leilighed ramtes, derom ved jeg endnu i dette Øieblik Intet.
Den Gang havde jeg anset at tænke paa end Sligt, men tilbøielig til at antage er jeg, at Fjendens Skud bleve afgivne i Hast, uden Sigte, og derfor med maaske ingen eller i al Fald meget ringe Virkning At Fjenden, saaledes som det skete, hurtigt veg tilbage for Kompagniets Angreb har jeg forklaret mig paa den Maade, at han i sin Overraskelse mulig har overvurderet vor Styrke paa det givne Punkt, men tænkelig er det naturligvis, at han der ikke har været os numerisk overlegen i Virke ligheden.
Ved et Afsnit paa Veien – dette maa have været imellem Gaardene 4 og 3 – som tilbød en dækket Opstilling, hvorfra Veien m.m. kunde bestryges, lod jeg gjøre Holdt, og en Skydekamp udviklede sig. Fjendens Ild rettedes livligt imod os fra Afsnit mellem Veien og Nordre-Rønhave-Skov og fra denne sidste. Paa selve Ulkebøl-Nørremarkveien havde jeg nu kun hos mig 1 Deling, idet jeg nemlig havde sendt endnu en Deling (under Premierlieutenant Haarbølle) ud til Venstre med Ordre til Premierlieutenanten om at tage i sin Haand den særlige Førelse af de to Delinger, som nu altsaa befandt sig der. Samtidig havde jeg sendt en Ordonnants til Chefen for 8. Kompagni, som jeg stolede paa, nu maatte vore indtruffen, om at nærme sig hurtigst muligt, idet jeg nemlig havde opfattet den mig af General Steinmann givne Ordre og Instruks saaledes, at jeg eventuelt tillige skulde tage Kommandoen over 8. Kompagni. Efter saaledes at have truffet mine foreløbige Dispositioner ønskede jeg at skaffe mig noget Overblik over hele Situationen; og da dette ikke kunde opnaaes paa anden Maade, maatte jeg bekvemme mig til at bestige det dækkende Hegn; men i samme Øieblik jeg hævede mig over dette blev jeg ramt af et fjendtligt Projectil i Brystet, Saaret vare haardt, og jeg faldt bedøvet til Jorden. Bedøvet og fortumlet ganske vist, men ingenlunde helt Bevistløs; af hvilken Grund jeg ikke afbryder her, om end min Rolle i Kampen nu var udspillet, men anfører et og andet, som jeg videre saa, og som maaske dog kan have nogen Interesse i Henseende til selve Kampens Momenter.
I samme Øreblik jeg faldt til Jorden hørte jeg en Stemme raabe; ?Aa, Kaptajnen er skudt!? og jeg saa Delingen greben af Panik, i Færd med at ile tilbage. Jeg kom hurtigt paa Benene og søgte ved Tilraab at holde den fast, men mine Kræfter sloge ikke til. Hvorledes jeg nu selv, sandsynligviis støttet og hjulpet af nogle af Mandskabet, kom tilbage, blev lagt paa en Ambulancebaare, senere et eller andet Sted fik anlagt en, foreløbig Forbinding, herefter sammen med andre Saarede blev anbragt paa en Vogn; over Høruphav blev ført til Faaborg og endelig indlagt pas Hvedholm Lazaret, alt det skal jeg ikke dvæle ved, mene derimod anføre, at jeg ved Gaarden Nr. 5 paa Nørremarkveien saae Secondlieutenant Bønnelycke og hans Deling af mit Kompagni. Endvidere saae jeg Chefen for 18. Regiments 8. Kompagni, Premierlieutenant Benson, og det var vistnok ved hans Foranstaltning, at jeg blev anbragt paa en Ambulanoebaare. Om til bemeldte Tidspunkt det hele 8. Kompagni eller kun en Del af det var samlet paa Veien, derom veed jeg intet at sige. Men Oberst Faaborg saa jeg ogsaa ved denne Leilighed; han var til Hest, blødte af et Skudsaar i Benet og henvendte nogle Ord til mig samt nogle Spørgsmaal_om Forholdene fremme i Terrainet. Endelig mindes jeg ogsaa under min Transport paa Baaren at have set Brigadechefen, Oberst Kauffmann, som ligeledes henvendte nogle Ord til mig. Det Moment, at Oberst Faaborg dirigerede 8. Kompagni imod S.V., mod et Punkt i Nørremarkskoven, var altsaa den Gang endnu ikke indtruffen, og min personlige Deltagelse i Kampen maa saaledes kun have været af kort Varighed.
Da vi for nogen Tid siden tilfældig mødte hinanden i Frederiksberg Have, bragte De nogle Forhold ved Als-Affairen paa Omtale og yttrede blandt andet, at der ifølge det preussiske Generalstabsværk paa eller umiddelbart ved Ulkebøl-Nørremarkveien kun havde været et fjendtligt Kompagni, et Jægerkompagni, og denne Omstændighed syntes at have bidraget Dem den Formodning, at jeg med mit Kompagni kunde ved en Feiltagelse været slaaet ind paa en anden Vei og derved kommen i Kast med en større fjendtlig Styrke. En uomstødelig Kjendsgjerning er det imidlertid, at jeg med mit Kompagni rykkede i Henhold til den mig givne Ordre frem ad Ulkebøl-Nørremarkveien og udelukkende fulgte denne Vei; sikker er det endvidere at jeg, som tidligere anført, paa denne Vei saa med egne Øine en fjendtlig Afdeling eller Klynge, ligesom at Kompagniet strax efter blev livligt beskudt fra Terrainafsnit i Nærheden af Veien og fra Nordre-Rønhaveskov. Kompagniets Tab af Døde og Saarede viser sig da heller ikke saa ganske ringe, naar der hensees til dets i det hele kortvarige Kamp, samt til den Omstændighed, at Tabet vel omtrent udelukkende har ramt de tre Delinger, idet den mellem Veien og Augustenborgfjord sig bevægende Deling vistnok er kommen saa temmelig uskadt fra Affairen, og endelig kan det anføres, at Kompagniet ikke i og for sig kæmpede under ugunstige Forhold, eftersom de Fordele, som Terrainet frembød, bleve benyttede.
Jeg, og jeg tør sige Flere med mig, har derfor hidtil levet paa det Indtryk, at 4. Kompagni den Dag havde en numerisk overlegen Fjende ligeover for sig, men jeg skal villig indrømme, at slige Indtryk under en Kamp i Henseende til Modstanderens numeriske Styrke ikke ganske ere til at stole paa. Man er, om end i god Tro, snarere tilbøielig til at overvurdere end det modsatte, især naar man, som det den Gang var Tilfældet kæmper med en Modstander, hvis langt hurtigere skydende Vaaben i og for sig frembringe en numerisk Overvægt i Antallet af de udsendte Projektiler. Alt dette skal indrømmes, men paa den anden Side maa det saa være mig tilladt at fremføre en lille Bemærkning. Lad være, at der paa og umiddelbart ved den tidt omtalte Vei kun har befundet sig een bestemt paaviselig fjendtlig Afdeling, nemlig det omhandlede Jægerkorps, turde det saa dog ikke, efter en Overgang af slig Beskaffenhed som den Fjenden nys havde foretaget, ansees for tænkeligt, ja rimeligt, at løsrevne Smaadele af forskjellige andre Underafdelinger kunde have forputtet sig hist og her i Terrainet og herfra ydet deres Skjærv til Kampen? Mig forekommer en saadan Forudsætning at have ikke saa lidet, der taler for den.

Med udmærket Agtelse
venskabeligst
A. C. Volqvartz.