1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

4. Brigade (4. & 6. Regiment) – oberst Faaborg (oberstløjtnant Caroc)

Rapport ved 4. Regiments chef oberstløjtnant Georg Wilhelm Caroc vedrørende 4. Regiments deltagelse i kampen den 29. juni 1864. Brigadechef oberst Theodor Christian Faaborg faldt under kampen. Brigaden tog sig af forsvaret af Alssund fra Kær Vig og til Arnkilsøre. I praksis var det dog kun 4. Regiment, da 6. Regiment var afgivet til forsvaret af Nordals.

Rapport
fra den 4. Infanteri Brigade over 4. Infanteri Regiments 
Deltagelse i fægtningen den 29. Juni 1864.

Idet Rapporten fra 4. Infanteri Regiment fremsendes, skal Brigaden blot tilføie et Par Bemærkninger om Fægtningen i dens Hovedtræk fra Brigadekommandeurens, Oberst Faaborgs Ankomst til Angrebspunktet Kl. lidt over 2 Morgen til Oberstens Fald Klokken mellem 5 og 6 Formiddag.
Ved Skovfogedhuset fandtes Fjenden alt da at have bemægtiget sig løbegravene og at være trængt frem henimod Skovkanten. Kompagniet i Barakkeleiren Vest for Gaarden Nr. 1 var rykket frem til den vestlige Udkant af Arnkilsøre-Skoven, paa Pladsen der fandtes nogle Levninger af at Arbeidskommando af 18. Infanteri Regiment, som var ifærd med at tage deres der anbragte Geværer. Af dem modtoges Underretning om, at Fjenden ogsaa var med c. 30 store Baade gaaet iland paa Nordsiden of Arnkilsøre, havde overrasket Arbeidskommandoet der, og trængte fra Nord af ind i Skoven. Manglen paa en samlet Reserve var her følelig, hele 1. Bataillon af 4. Regiment var tildels opløst, i Engagement med den langt overlegne Fjende, der trængte frem fra alle Sider. Det var af Vigtighed, at Fjenden ikke trængte frem ad Nørremark-Ulkebøl Veien, hvorved han ved Benyttelsen af Skoven her, skjult for Skibenes Ild, kunde trænge frem mod Ulkebøl. En Del Mandskab af 1. Bataillons samtlige Kompagnier blev da i størst mulig Hast under Brigadekommandeurens egen ledelse kastet mod Fienden, der alt fra Skoven var trængt frem til Hegnet Øst for Rønhave Vejen i Høide med Skovbatteret, samtidig hermed afgik Ordre til 8. Kompagni at rykke frem fra sin derværende Plads i Communicationsgangene Sydvest for Rønhave. Det lykkedes at kaste Fjenden, men ikke uden betydelige Tab, Oberst Faaborg saaredes her i Benet ved Skud fra en fjendtlig Afdeling, der havde forlangt Pardon. Det forhindrede dog ikke Obersten i, stadig tilhest at fortsætte Ledelsen af Fægtningen. Imidlertid ankom 8. Kompagni (Premierlieutenant Thrane) som med store Anstrengelser fra Brigadekommandeurens og samtlige Kompagniets Officerers Side bragtes til i nogen Tid at holde Fægtningen staaende, men snart var Beskydningen i Flanken af fjendtlige Skytter, som havde etableret sig aldeles useet i Rapsmarken Vest for RønHave-Veien, dreven tilbage til det næste sydligere Hegn, hvor det stødte til Kompagniet Bodin.
De to Kompagnier forsøgte samlede et nyt Angreb fremad, man uden Held, hvorpaa Retraiten fortsattes over Rønhave Mark henimod Rønhave Skovene, hvor det atter lykkedes at standse Fjenden noget. Imidlertid var Brigadens Adjutant sendt til Divisionen for om muligt at faae Assistance. Ved den 6. Gaard i Ulkebøl–Nørremark traf han omtrent Kl. 4 Oberst Kauffman, som øieblikkelig afgav den fra Ulkebøl fremrykkende Bataillon Weihe til Assistance for Oberst Faaborg. Af denne Bataillon dirigeredes 2 Kompagnier ind i Ulkebøl Nørremark Skovene, 2 Kompagnier optog Resterne at Kompagnierne Bodin og Thrane af 4. Regiment og gik rask frem imod Rønhavemark. Mellem Klokken 4 og 5 var Fægtningen staaende paa en Linie mellem Kjær og 4 Gaard i Ulkebøl-Nørremark, da begyndte de to Kompagnier af 18. Regiment paa Rønhavemark at vige tilbage. Da Fjenden aldeles ikke trængte paa paa høire Fløi lod Oberst Faaborg et Kompagni af 18. Regiment, der stod ved 5 Gaard i Ulkebøl-Nørremark, formere sig til Flankeangreb ved ad Veien til Kjær mod den over denne Vei fremtrængende Fjende, medens et omtrent ved Gaarden Nr. 4 staaende Kompagni af 18. Regiment beordredes at indtage det førstes Plads.
Dette Flankeangreb syntes i Begyndelsen at lykkes fortræffeligt. Fjenden overraskedes complet, han strakte Gevær, men tililende Forstærkninger modtog Kompagniet med en stærk ild. Her saaredes Oberst Faaborg for anden Gang, sandsynligviis dødeligt. Trods de Anstrengelser, Brigadens Ordonnantsofficer, Lieutenant Olrik udfoldede for at føre Kompagniet videre frem, gjorde det omkring og trak sig ned mod Ulkebøl.
Fra dette Øieblik var Brigadens Virksomhed paa Kamppladsen forbi, alt gik ud paa at træffe de fornødne Foranstaltninger til et raillere Resterne af 4. Regiment.
Uagtet det ikke ret vel kan forstaaes, at Fjenden, som det synes tildels ubemærket, er kommen iland, uagtet det man indrømmes at Regimentet efter 18. Regiments Optagelse af Kampen var saa godt som opløst, kan Brigaden ikke anden end fremhæve det ufortrødne Mod, hvormed samtlige Regimentets Officerer, hvoraf Størstedelen forblev paa Kamppladsen, søgte at bringe deres Folk til at holde Stand og til at gjøre Modangreb. Dette forklare at Kampen i henved 2½ Time har kunnet bevæge sig ude i Terrainet mellem Arnkileøre og Rønhave, skjøndt Fjenden trængte hæftigt paa og skjøndt alt hvad der kunde præsteres af Reserven paa Grund af den bydende Nødvendighed alt meget tidligt var opløst.
Af Brigadestaben fremhæves for fortrinligt Forhold:
Secondlieutenant Olrik
Ordonnants Frederik Petersen Nr. 154 (Sorø)
Ordonnants Kiels Jørgensen Nr. 92 (Svendborg).
Paa Grund af at Undertegnede ikke var tilstede paa Kamppladsen, er Rapporten afsluttet efter de Oplysninger, Brigadestabens Personale har givet om Fægtningens Gang. Dette ser sig ikke istand til et give nogen paalidelig Oplysning om Rolf Krakes Deltagelse i Fægtningen, kun skal bemærkes, at Oberst Faaborg øieblikkelig beordrede en Ordonnents til at allarmere det, forsaavidt dette ikke allerede var sket ved den heftige Skydning og de brandende Bauner. Formentligen var det en Feil, at dette Pantserskib ikke havde sin Natstilling ligeud for det nordligste af Arnkilsøreskov, forsaavidt det af maritime Grunde var muligt at placere det der.
Ved Rapportens Slutning har Brigaden ved directe Konference med den tilbageblevne Officersaspirant af 1. Kompagni erfaret, at denne vel til Regimentet har forklaret, at Fjenden var landsat ved Augustenborgfjord, man at denne Forklaring er begrundet i en Forvexling af de to Ører det vestligste og det nordøstligste. Fjenden er landet imellem disse to Ører og altaaa ikke trængt frem fra Øst, men kun fra Nord og Vest. Endvidere forklarer Aspiranten, at der vel Klokken 1 Formiddag var falden enkelte Geværskud fra den fjendtlige Side: men at den vedholdende fjendtlige Geværild saavel som Overgangen i Baade tog sin Begyndelse Kl. 2 Formiddag.
Efter Fægtningen savnedes af Brigadestaben: Kommandeuren, Oberst Faaborg (sandsynligviis død)
Ordonnants Nr. 45 Hans Thomasson (List)
Ordonnants Nr. 196 Niels Nielsen (Kjøbenhavn).
Faaborg den 3. Juli 1864.
W. Caroe Oberstlieutenant
p. t. Brigadekommandeur.
Til
1. Armee-Division

Viser 2 emner.