1864-Arkivet

1. Dybbølstillingens Tilstand i fortifikatorisk og artilleristisk Henseeende
• Skanserne i forreste Linie og Løbegravene
• den tilbagetrukne Linie
• Brohovederne og flankerende Batterier paa Als
• Det endnu brugelige Artilleriforsvar
2. Det levende Forsvar i Dybbølstillingen
• Dispositionen for Troppernes Fordeling i Stillingen
• Forholdene med Hensyn til Bevogtningen af Stillingen, efter at Fjenden havde anlagt 4 paralleller
• Besætningen i Stillingen den 18. April
3. Angrebet
1. Kampen i første Linie (Kl. 10-10¾)
• 2. Regiments forsvar af Linien III-VI samt Artilleriet paa denne Strækning.
• 22. Regiments Forsvar fra Vemmingbund – III samt Artilleriet her.
• 3. Brigade paa Stillingens høire Fløi.
2. Kampen i Terrainet mellem Skandserne og Brohovederne
• Retraiten til disse (Kl. 10¾ – 12)
• Erobring af den tilbagetrukne Linie, Skandse VII og VIII.
• Reservebrigadens (8. Brigades) Fremrykning, Angreb, Kamp omkring Dybbøl Mølle
• 2. Brigade besætter Brohovederne, disse og Rolf Krake aabne ilden
• Høire Fløis Retraite
3. Artillerikampen paa Brohovederne og Artilleriet paa Als
• Infanteriet og Artilleriet anvises Opstilling paa Als
• Nordre Bro afbrydes
• Besætningen i Brohovedet formindskes
• Retraite fra Brohovedet
• Afbrydning af søndre Bro (Kl. 1¾)

Det vil være overordenligt vanskeligt at faae en paalidelig og detailleret Kundskab om Dybbølstillingens passive Modstandskraft i det Øieblik, Stormen den 18. April foretoges. Efter de ledende Ingenieurofficeres Indberetning om Natarbeidet den 17.-18. April var Resultatet af dette ikke ugunstigt. Den fjendtlige Beskjydning havde forholdsviis været nogenlunde maadeholden, og ved anstrengt Arbeide var det lykkedes, at udbedre Brystværnene saaledes, at de i det Hele var skikkede til Infanteriforsvar. Fremdeles havde man søgt at sikkre Krudtmagasinerne; at erstatte bortskudte Palisader, saa at en passiv Hindring i Værkernes Grave i det Mindste paa flere Steder nogenlunde var til stede; at retablere Broerne, eller, hvor dette ikke lod sig gjøre (Nr.II), at erstatte den ved Planker, der let kunne afkastes, eller træffe Forberedelser til Rullebroens Bortsprængning, hvor den ikke mere lod sig trække ind (Nr. IV og VI). I Nr. II var Bariereporten og Palisaderingen i Struben ødelagt og mellem Brystværnets Endeprofiler derfor uhindret Adgang for Fjenden ligesom i det hele taget Palisaderingerne, navnlig i Struben af Værkerne paa venstre Fløi, stærkt vare medtagne.

Men efterat de nævnte Arbeider saavidt muligt vare udførte, begyndte i Dagbrækningen den voldsomste Kanonade, Værkerne vistnok endnu havde været udsat for; den fortsattes uafbrudt i 6 Timer og consentreredes mod de Værker, der vare udsete til at stormes; det er blevet angivet, at i dette korte Tidsrum 15-20.000 Projektiler ere kastede mod Stillingen.

Efter tidligere under Stillingens Beskydning constaterede Resultater af en lignende, kun aldrig fuld saa heftig Ild kan det, uagtet ingen senere speciel Melding om Værkernes Tilstand foreligger end fra Kl. 4 – 5 Morgen, antages givet, at Liniens Forsvarsstand i det afgjørende Øieblik har været yderst mangelfuld – om den end med en Infanteribesætning, der med ligesaa friske Kræfter som Fjenden havde staaet færdig til at modtage Stormen, endnu, idetmindste for en vis Tid, ville have standset en i Tal overlegen Angriber.

Dog kommer her endnu nogle Omstændigheder i Betragtning. Bombardementet af Stillingen havde navnlig i Løbet af de sidste 14 Dage fremkaldt, tildeels fremtvunget, en Række Dækningsarbejder, som efterhaanden bleve til stor Skade for Forsvaret under Stormen, men som man dog vanskelig kunde indskrænke eller forbyde, om der end blev gjordt Alt for at forhindre deres skadelige Indflydelse. Skandsernes Overfyldning med Traverser var Betingelsen for at bevare Kanonerne, men paa samme Tid gjordes derved ethvert Overblik og al Kommando i Værket umulig, ligesom ogsaa derved Ildliniens Udstrækning formindskedes, hvoraf igjen fulgte en Formindskelse af Besætningen. I Løbegravenes hele Længde og i Terrainet bag disse havde Tropperne dannet sig Grotter og anden Slags Ly, som Ingenieurerne forgjæves bestræbte sig for overalt at give saadanne Former, at Stillingens fortificatoriske Betydning ikke væsentlig led derved.

Overcommandoen søgte at holde disse Dækningsarbeider i Stillingen indenfor visse Grænser, men den kunde ikke uden Uro bemærke, at Hensynet til Modstand mod Fjendens Angreb traadte tilside for Hensynet til at søge Dækning, og at dette var den eneste Maade, paa hvilken man undgik alt for store Tab.

“Den tilbagetrukne Linie”, som til Støtte for Stillingens venstre Fløi, var bleven anlagt, begyndte ved Strandkanten c. 1040 Alen Øst for Skandsen Nr. I, (hen til hvilken en Kommunicationsgang førte langs Skrænten). Den bestod af Løbegrave imellem 3 Værker, af hvilke den sydligste Lynette A, laae c. 1000 Alen bag Kanonplacementet mellem I og II, den følgende, B, c. 450 Alen nordligere og c. 900 Alen Øst for II; derpaa gik Linien med Knæk i nordvestlig Retning næsten helt op til Værket IV, idet den paa Midten havde en Stumpvinklet Saillant, C, med Kanonplacement.

Fortsættelsen af den tilbagetrukne Linie dannedes af en Fleche på den Trigonometriske Station ved Chausseen midt imellem Dybbølmølle og Skandsen Nr. IV, hvorefter en Løbegrav nord for Chausseen var ført i nordlig Retning i c. 600 Alens Afstand Øst for Skandse V, og til Skandsen Nr. VII. Denne var endelig ved en i Cremaillertraceret Løbegrav langs den mellem VI og VIII indløbende Slugt sat i forbindelse med Nr. VIII, som altsaa dannede det andet yderste Endepunkt for den tilbagetrukne Linie. Ogsaa imellem VI og VII fandtes langs den anden Side af Slugten (fra VI til VII) nogle Løbegrave til yderligere Forsvar af Passet.

Dette hele Anlæg var færdigt og i antagelig Forsvarsstand; det havde ikke lidt mere under Beskydningen, end at det kunde ansees for skikket til at yde den paaregnede Tjeneste, nemlig, først at tilbyde det fra 1. Linie paa et enkelt Punkt eller momentant tilbagevigende Forsvar et Støttepunkt, paa hvilket det kunde repliere sig for atter at kaste Fjenden ud af Stillingen, dernæst, eventuelt at dække en almindelig Retraite til Brohovederne. Selve Brohovederne havde man udvidet ved at anlægge Forbindelseslinier mellem det søndre og nordre Værn, fra dette en Linie til Chausseen, og paa den anden Side danne en Linie, som kronede Bakkekammen Nord for Chausseen og støttede sin høire Fløi til Alssund. Adgangen til Brohovederne lukkedes ved Barriereporte, spanske Ryttere o.s.v. og nogle Huse med dertil egnet Beliggendhed havde man indrettet til Forsvar.

Dette hele Anlæg var den 18. aldeles intact, men hvorvel placeret det som Feltfortification end kunde være, var det efter sin Natur dog ikke istand til at gjøre længere Modstand, end der behøvedes for at dække Retraiten over Broerne.

Paa Alssiden havde man foruden de faste batterier (Mølle- Kirke- Baadsager- Flanke-og Suurlykke-Batterierne) som flankerede Stillingen, til yderligere Sikkring af Passagen over Sundet anlagt Kanonplacement for Feltartilleri og Løbegrave på flere Steder i og ved Sønderborg By, hvorved imidlertid maa bemærkes, at Bådsager, Flanke- og Suurlykkebatterierne ved de sidste Dages voldsomme Beskydning vare bragte til Taushed, idet Brystværnene vare ødelagte og Kanonerne demonterede.

Saaledes var i korte Træk fortificationen i Dybbølstillingen beskaffen den 18. April om morgenen. Hvad Dybbølstillingens artilleriforsvar atter med Hensyn til den sidste Kanonade og de ufuldstændige Rapporter angaar, kan det neppe ganske paalideligt konstateres, hvormange Piecer, der i Stormens øieblik vare i brugbar Stand.

Følgede Oversigt giver i hvert Fald det høiste Antal Piecer:

[Fortegnelse over Skyts i Dybbølstillingen den 18. April 1864 findes som et særskilt dokument i pdf]

Efterat det var blevet klart, at det fjendtlige Angreb rettedes mod Venstre Fløi, havde Overcommandoen truffen saadanne Forandringer i den almindelige Disposition for Troppernes Fordeling, at Reserverne hurtigst muligt kunde komme til at optage Kampen paa det truede Punkt. Der gjalt nu i saa Henseende følgende Hovedbestemmelser:

Saasnart Stillingens 1. Linie angrebes, skulde paa Befaling af Regimentscommandeuren ved Chausseen, et Signal (lang tone) repeteres af dertil langs Chausseen opstillede Hornblæsere, og dette Signal være Alarmeringstegnet for Divisionen med Qvarteer i Brohovedet, samt for de to andre i Stillingen værende Brigader.

Af disse skulle den forreste, Brigaden ved Barakkerne, derpaa strax med 3 Batailloner besætte den tilbagetrukne Linie fra Vemmingbund til 200 Alen Nord for Chausseen, efterladende 1 Bataillon ved Aabenraaveien; de anden Brigade, hvis Hovedstyrke camperede i Brohovedet, medens 1 Bataillon havde en detacheret Opstilling ved Barakkerne ved Aabenraaveien, c. 1500 Alen bag Nr. X, skulde ved en Alarmering skulle strax dirigerer 1 Bataillon foran til Besættelse af den nordligste Deel af den tilbagetrukne Linie og Løbegravene VI-VII indbefattet; den skulde lade 1 Bataillon tage foreløbig Opstilling ved Aabenraaveiens Sammenstød med Chausseen og efterlade 1 Bataillon som foreløbig Besætning i Brohovederne. Naar den tredie Reservebrigade fra sine Cantonnements i Nærheden af Sønderborg, (Sundsmark og Ulkebøl) efter Overcommandoens Befaling var indtruffen i Sundeved, havde den at besætte Brohovederne med 1 Regiment, medens det andet rykkede frem til Aabenraaveiens Sammenstød med Chausseen; de her efterladte Batailloner af de tidligere fremrykkede Brigader sluttede sig nu til de respective Regimenter, og den i Brohovedet efterladte Bataillon rykkede ligeledes frem til den tilbagetrukne Linies Terrain (Lavningen bag Dybbøl Mølle).

Endelig skulde Garden til Fods fra sit Cantonnement i Sundsmark dirigeres til Sundeved og der tage Opstilling Syd for Chausseen i Høide med Barakkerne.

Saaledes udviklet vilde Dybbølstillingens levende Forsvar altsaa have bestaaet af:

• 2 Brigader i forreste Linie af Skandser og Løbegrave fra Vemmingbund til Alssund
• I 2. Linie 7 Batailloner til Forsvar af den tilbagetrukne Linie, Forskandsningerne A, B, C, Dybbøl Mølle – Flechen og Løbegravene indtil VII og 1 Bataillon i Reserve bag Skandserne IX og X.
• Ved Sammenstødet af Stillingens Hovedcommunicationer: Chausseen og Aabenraaveien vilde der være et Regiment og Garden til Disposition for at benyttes til offensive Stød og et Regiment som Besætning i Brohovedpartiet.
• Endelig vilde endnu 2 Brigader findes i fjernere Kantonnements paa Als (Augustenborg og Omegn, Tandslet og Omegn), der strax vilde være at trække frem i Angrebets Nærhed og derfra anvendes efter Omstændighederne.
• For Feltartilleriets Vedkommende var der indrettet Kanonplacements, navnlig bag Skandserne V. VI. VIII. Der havdes 4 Batterier à 6 Pjecer til Disposition, idet hver af Feltbatterierne afgav 1 Deling daglig til Tjenesten i Stillingen.

Overcommandoen tør holde sig overbevist om, at den anførte Fordeling af Tropperne ydede god Sikkerhed for hurtigst muligt at kunde møde et Angreb med al den Kraft, som de forhaandenværende Midler tilstode. Men den havde unægtelig een Forudsætning, som bristede, og Omstændighederne gjorde det ikke muligt tilstrækkeligt at bøde herpaa.

Forudsætningen var, da en virksom passiv Hindring, skjønt man ved Harver, Forpælinger, Forhug og udspændte Metaltraade saavidt muligt havde søgt at tilveiebringe en saadan, savnedes et Forpostsystem, der kunde, om end ikke opholde Fjendens Fremrykning, saa dog avertere vore Afdelinger saa tidligt, at Modstanden burde fremtvinge en successiv Udvikling af Kampen.

Den 14. April havde Fjenden, efterat være kommen i Besiddelse af vore Skyttegrave syd for Chausseen, noget foran disse anlagt sin 4 Parallel, Natten den 16.-17. bemægtigede han sig dem Nord for Chausseen indtil Slugten mellem VI og VIII.

Medens han udvidede sin 4 Paralel logerede han sig paa Strækningen mellem II og III i en Afstand af 150 til 200 Alen fra Skandsernes Ildlinier og kom i Natten 16.-17. ligesaa nær ind paa VI og V.

I Begyndelsen af April havde man, for at undgaae altfor store Tab under Bombardementet, anviist Besætningen i Skandserne om Dagen at søge Dækning i Terrainet bag disse; indenfor en Afstand af c. 400 Alen, og saalænge Fjendens Arbeider endnu ikke havde nærmet sig Værkerne paa 400 Alen, var der forholdsviis ringe Fare herved.

Nu, den 17., var han derimod paa den største Længde af Angrebsfronten istand til at samle større Masser meget nærmere, enkelte Steder endog paa den halve Afstand fra Skandserne, dels i Paralleler, dels i dybe Terrainfolder. Men Beskydningens stigende Heftighed gjorde det absolut umuligt at holde Besætningen i Skandserne, og Fjendens Tirailleurer bortskjøde endog de Lytteposter, hvormed man havde erstattet Vedetkjæden foran Værkerne. Under disse Omstændigheder maatte efter Dagbrud, Skandsebesætningen i Reglen indskrænke sig til at observere Fjenden ved Skildvagter, medens Artilleribesætningen søgte Ly i Krudtmagasinerne.

I Løbegravne tilbragte Besætningen Natten paa Bankettet, Halvdelen staaende med Gevær i Arm, Halvdelen siddende; om Dagen indrømmedes nogen større Hvile, dog holdtes Mandskabet uafbrudt ved sin Post og i øieblikkelig Kampberedskab.

Uagtet saaledes Besætningen vistnok ydede det mest mulige med Hensyn til Bevogtningen af Stillingen, maa det dog erkjendes, at denne Bevogtning, navnlig under de i de sidste 24 Timer stedfindende Forhold, ikke var betryggende. Fjenden kunde, ad den kortere Vei, hurtigere end vore Tropper, naae Skandserne og i et vilkaarligt Øieblik kaste sig over dem med hele sin Overmagt. Forholdene gjorde det derfor næsten uundgaaeligt, at et med nogen Omsigt ledet Angreb meer eller mindre maatte komme i Form af en Overrumpling, at Modstanden var brudt, inden den fik Tid til at udvikle sig. Det yderste Tidspunkt var indtruffet, som Overcommandoen vilde have valgt til en Tilbagegang, kun efterladende et Regiment i første Linie til at markere Stillingens Besættelse og eet som Besætning i Brohovedet til hiints Optagelse, naar den havde troet at kunne bringe de fra Ministeriet modtagne Instruktioner i Samklang med en slig Foranstaltning.

Det var 1. Brigade (Lasson) og 3. Brigade (Wørishøffer), som den 17. April om Aftenen besatte Løbegravene og Skandser; hiin kom fra sit Trende Dages Kantonnement paa Als; denne derimod havde allerede været 2 Døgn i Stillingen Begge Brigader havde haft megen Afgang og Divisionen opgav om Aftenen den 17.

Afdelingernes Styrke saaledes:

Den 8. Brigade (Schaffenberg) som, overført fra Fredericia, den 14. April første Gang var rykket i Stillingen og nu, den 17. April, var der paa 4. Døgn, havde Reservestillingen ved Barakkerne, den bivouakerede Øst for disse, som ikke mere kunde belægges, Syd og Nord for Chausseen.

Brigadens Styrke var:

• 20. Regiment: 1334 Undercorporaler og Menige
• 9. Regiment: 1590 Undercorporaler og Menige.

2. Brigade (Kauffmann), som det foregaaende Døgn havde besat venstre Fløi af Løbegravene og Skandser, camperede med 1½ Regiment i en Teltlejr i Brohovedet, medens 1 Bataillon (1.) af 3. Regiment bivouakerede i Terrainet tæt bag den ei heller mere beboelige Barakkeleir ved Aabenraavejen.

Brigadens styrke var:

• 18. Regiment: 1320 Undercorporaler og Menige
• 3. Regiment: 1280 Undercorporaler og Menige

Stillingen var saaledes kun svagt besat:

1. Linie: 4209 Mand (Undercorporaler og Menige)
2. Linie: 2924 Mand (Undercorporaler og Menige)
3. Linie: 2600 Mand (Undercorporaler og Menige)

I Alt 9733 Mand, Undercorporaler og Menige med en forholdsvis svag Besætning af Befalingsmænd, saaledes havde 2. Regiment kun 18 Officerer, hvoraf 5 i Stabene.

Den i Antal ringeste Brigade (3.) og den i Terrainet mest ubekjendte (8.) vare paa det høieste Punkt af Anstrængelse, som den etablerede Tjenesteturnus fordrede. Paa den anden Side foreligger der Overcommandoen Vidnesbyrd om, at Stemningen blandt Tropperne Natten den 17.-18. var særdeles god og lovede en uforfærdet Modstand.

Besætningen i forreste Linie var fordelt paa følgende Maade:

Venstre Fløi: fra Vemmingbund til Skandse VII

• 22. Regiment (Oberstlieutenant Falkenskjold): Fra Vemmingbund til Skanse III.
• 2. Bataillon (Kapitain Jensen) med 8., 7. og 5. Kompagni som Besætning i Skandserne I, II (½ Kompagni i hver) og i de mellemliggende Løbegrave, 6. Kompagni i Reserve.
• 1. Bataillon (Kapitain Baland) med 1., 2. og 4. Kompagni som Besætning i Løbegraven II-III og i Skandse III (¼ Komp.), 3. Kompagni som Reserve.
• 2. Regiment ( Oberstlieutenant Dreyer): Fra Skandse III – Skandse VII
• 2. Bataillon (Kapitain Lundby) med 4., 3. og 7. Kompagni som Besætning i Skandse IV (½ Komp.) samt Løbegravene III-IV over Chausseen, halvveis til V; 8. Kompagni som Reserve.
• 1. Bataillon (Kapitain Arnholz) med 1., 6. og 2. Kompagni, som Besætning i Skandse V og VI (½ Kompagni) og tilstødende Løbegrave; 5. Kompagni i Reserve.

Høire Fløi fra Skandse VII indtil Alssund

• 17. Regiment (Oberst Bernstorff): Fra VII indtil Skandse IX.
• 1. Bataillon (Kapitain Lund) med 2. Kompagni som Forposter i Skyttegravene foran Skandserne VIII og IX, 7. og 5. Kompagni i Løbegraven VII-VIII og Skandsen VIII (¾ Kompagni); 1. Kompagni i Reserve.
• 2. Bataillon (Kapitain Schive) med 3 Kompagnier i Løbegravene VIII-IX og 1 som Reserve bagved.
• 16. Regiment ( Major Wolle): Skandsen IX – Alssund.
• 1. Bataillon (Major Hein) med 6., 5. og 2. Kompagni som Besætning i Skandse IX (¾ Kompagni) Løbegraven IX-X og Skandse X (¾ Komp.) 1. Kompagni som Reserve.
• 2. Bataillon (Kapitain Ravn) med 3. Kompagni som Forposter i Skyttegravene foran Skandse IX og til Stranden, 8. og 4. Kompagni som Besætning i Løbegravene fra X til Alssund og 7. Kompagni i Reserve.

Under den heftige Kanonade der concentreredes mod venstre Fløi som Indledning til Angrebet, ledes ikke ubetydelige Tab, navnlig af Officerer. Saaledes bleve ved 22. Regiment 1 Bataillons commandeur Kapitain Baland, og 3. Kompagnies Kommandeur, Lieutenant Behrens, dræbte; Regimentsadjutanten, Lieutenant Swane, Lieutenanterne Berlien og Carlson saaredes, og Regimentssommandueren, Oberstlieutenant Falkenskjold skal have erholdt en lettere Kontusion; ved 2. Regiment var det samme Tilfælde med Oberstlieutenant Dreyer og hans Adjutant, Lieutenant Rønnow, hvilket dog ikke hindrede disse 3 Officerer i at beholde deres Kommandoer. Ogsaa Kommandeuren for 2. Regiments første Bataillon, Kapitain Arnholz, blev saaret.

Mange Iagttagelser gaaer ud paa, at Artilleriilden omtrent Kl. 10 holdt et Øieblik inde, derpaa atter begyndte paany, men rettet mod høire Fløi og det længere tilbageliggende Terrain mellem Retranchementet og Brohovederne. Samtidig rettedes en heftig Tirailleurild mod Løbegravenes Besætning, og i dette øieblik de boucherede Fjenden fra sine Paraleller, hvor man ubemærket havde kunnet samlet sig og gik i 6 Kolonner til Storm mod Linien I-VI.

Skandse Nr. III naaede han hurtigt, vistnok næsten samtidig det fremspringende Parti Nord for Chausseen. Skandserne V og VI, ganske kort efter, yderste venstre Fløi ved Vemmingbund.

2. Regiment blev averteret af Observationsposterne, overalt lød Raabet “til Gevær” og Regimentskommandeuren, der opholdt sig i Løbegravene IV-V, lod Signalet “lang Tone” idelig blæse. Det er dog ikke på foreskreven Maade bleven repeteret ned til Reserverne – maaske ere Hornblæserne bleven skudt og det første Signal overdøvet af Artilleriilden eller borttaget af Vinden, – thi det er paafaldende, hvorlidet man den 18. ved Reserverne har kunnet høre, hvad der gik for sig i første Linie.

Neppe vare Fjendens Stormkolonner stegne frem af Paralellerne, før de modtoges af 2. Regiment paa den hele Løbegravslinie til venstre af Saillanten V-VI og af de her opstillede Pjecer. Fra de to Kanoner af 2. Batteri tilhøire af Chausseen, under Kommando af Premierlieutenant C. T. Nielsen, var, til Trods for den heftige Ild, der indtil Kl. 10 særligt rettedes mod Chausseen, Bevægelsen i de fjendtlige Løbegrave uden Tvivl allerførst bleven bemærket; Mandskabet stod færdigt ved Kanonerne, og medens Kolonnerne overskred den korte Strækning til Nr. V og VI, sendte Lieutenant Nielsen 5 Kardætskskud imod dem. Ved Granatdelingen af 10. Batteri, der stod i Placement Syd for Chausseen, blev derimod Kommandeuren strax saaret, og herfra gjordes kun eet Kardætskskud.

Ikke mindre kampberedte fandtes 2 24 Pds. Granatkanoner af 13. Batteri i Løbegraven III-IV, der havde et fortrinligt Skud til Bestrygning af Terrainet mellem Chausseen og V, og disses Betjeningsmandskab lykkedes det ved at bruge sine Kanoner til det sidste Øieblik at gjøre 9-10 Kardætskskud mod de Stormende. I Skandserne vare Kanonerne, der om natten stode fremme i Skjydeskaarene ladede med Kardætsker, som sædvanligt om Dagen under den heftige Beskydning trukne tilbage og Skydeskaarene blenderede med Sandsække. Det maatte derfor vare en kort Tid, inden de kunne komme til Skud; alligevel blev Stormkolonnen mod Nr. VI af en 84Pds. Granatkanon og en 4 Pds. Riflet i Skandsen tvungen til at at dreie af og søge om mod Skandsens høire Face, men modtoges atter her af Kardætskskud fra Nr. VIII der samtidig kastede Granater mod de preusiske Troppemasser, som nu saaes at formere sig på Chausseen. Nr. V kom ikke til Skud, da dens Skydeskaar vare demaskerede, stode Fjenden alt paa brystværnet og i Værkets Strube. Derimod har Nr. IV sendt Stormkolonnerne i Fronten nogle Kardætskskud, og kun Demonteringen af Pjecen hindrede Lieutenant Crone, som kommanderede i Skandsen, i endnu at beskyde Fjenden, da han saaes stærkt af besætte Nr. III.

Denne Artilleriild i Forbindelse med Infanteriforsvaret fra Løbegravene i den nordre Halvdeel af Angrebsfronten III-VI, har vistnok foraarsaget Fjenden store Tab: man saae hans Kolonner vakle og et øieblik komme i Uorden; men de gik atter frem, og vistnok allerede Kl. 10¼ har Fjenden staaet paa vore Brystværn. Skandsen Nr. VI lykkedes det ham uden stor Anstrængelse at besætte, thi skjønt 2 Delinger af 2. Regiments 2. Kompagni med Lieutenant Thostrup i Spidsen i Løb ilede til deres Post¸kom de dog neppe helt over Broen, før de efter en kort Kamp bleve tagne til Fange. Ogsaa Nr. V blev samtidig overvældet; dens egen Besætning (1 Deling af 6. Kompagni), kom ikke tidsnok til at standse Fjenden paa Brystværnet, men Erobringen blev desuagtet gjort ham stridig, thi Oberstlieutenant Dreyer sendte først 2 Delinger af 7. og 8. Kompagni til Forstærkning, og da ogsaa disse sloges tilbage, samlede Kommandeersergent Lommer hurtigt en Deel af 1. Kompagnies Mandskab og kastede ved et rask Bajonetangreb Fjenden ud af Skandsen, men han bemægtigede sig den atter, trængte derfra ind i Løbegravene V-VI, hvor Premierlieutenant Gandil med 6. Kompagni, angreben fra begge Sider forsvarede sig haardnakket mellem Traverserne, men nu maatte overgive sig. Løbegraven fra IV-III forsvaredes af 4. Kompagni, men trykket af Fjendens Fremskridt i venstre Flanke, hvor ogsaa Skandse III maatte overgive sig, holdt Besætningen, hvis eneste Officer, Lieutenant Trauberg, var saaret sig ikke længere, men trak sig tilbage til Retrancementet.

Liniens Retrant – Skandsen IV med tilstødende Løbegrave paa begge Sider af Chausseen – kunde nu samtidig angribes i Front og begge Flanker. Bataillonscommandeuren, Kapitain Lundby, som selv var tilstede, satte her med 2 Delinger af 3. Kompagni under Lieutenant Gjørup og Secondlieutenant Akerhjelm den tapreste Modstand mod Overmagten, og først da Kapitain Lundby og mange flere vare faldne og det viste sig umuligt at faae en bagved staaende Forstærkning til Hjælp, fordi den allerede var stærkt engageret med den fra Stillingens venstre Fløi fremstrængende Fjende, overgav Skandsen sig.

Hermed var Modstanden i denne Deel af Forskandsningslinien forbi: Fjendens Faner var omtrent Kl. 10¾ plantede fra III-VI, og Oberstlieutenant Dreyer, der med Rette kunde mene at have opfyldt Overcommandoens Befaling, at gjøre den mest haardnakkede Modstand, trak sig med Resterne af de Kompagnier, ved hvilke han havde opholdt sig i Løbegraven IV-V tilbage bag Dybbøl Mølle, medens 5. Kompagni, der stod som Reserve for Skandsebesætningen fra V-VI, under Lieutenant Holst fordeelagtig havde placeret sig i nogle af Løbegravene VI-VII, og Resterne af Besætningen fra VI i nogle Huller i Terrainet bag Skandsen for at gjøre yderligere Modstand mod Fjendens Fremrykning. Artillerilieutenant Nielsen, som efterat Fjenden havde logeret sig i VI, trods Infanteriilden derfra, havde holdt sig til det yderste og kastet en Snes Granater ind i Skandsen fra sit Emplacement Nord for Chausseen, fornaglede sine Kanoner, og da han allerede fandt Chausseen besat af den fra Syd fremtrængende Fjende, førte han sit Mandskab Norden for denne ad Brohovederne til.

Om Forsvaret af Stillingens første Linie på yderste Venstre Fløi fra Vemmingbund til III foreligger færre og noget mindre fuldstændige Oplysninger. Det sidste Afsnit af den fjendtlige Beskydning synes her at have anrettet megen Ødelæggelse. Besætningens Ophold i Skandserne I og III ligesom i II, hvor Blokhuset brændte, blev umulig og Adgangen til den vanskeliggjort ved Broens Beskadigelse; de til Forsvar i øvrigt saa ypperlig indrettede Parti mellem Stranden og Nr. I led meget ved Ilden med dets Forhug og Palisadering, og de dybe Folder i Terrainet foran lettede her en pludselig Frembrydning af saa stor Overmagt, at en længere Modstand ikke stod til at vente. Averteret ved Geværilden mellem III og IV indtog det 22. Regiment imidlertid sin Forsvarsstilling. En Stormkolonne paa 6 preusiske Kompagnier havde meget hurtigt naaet Skandse III, var gjennem Graven tildeels bagfra trængt ind i det aabne Værk, havde overvældet dets svage Besætning efter en kort Kamp og trængte derpaa tilhøire og venstre ind i de tilstødende Løbegrave. Det lykkedes imidlertid Lieutenant Johansen at bringe 2 delinger af 8. Kompagni ind i Skandse I, men den ene Kanon i Skandsens Front var endnu ikke kommet tll Skud, før Fjenden, uden her at standses af nogen Kardætskild var trængt frem langs Stranden, havde kastet Besætningen i Løbegravene og steg over Skandsens sydlige Flanke, samt over Graven ved den sønderskudte Bro, for efter en kort, heftig Kamp med Kolbe og Bajonet at tage Besætningen til Fange.

Større Anstrængelse skulde det koste Fjenden at bemægtige sig Nr. II. De 2 24Pds. Kanoner mellem I og II gjorde c. 4 Kardætskskud de mellem II og III eet, og selve Skandsens Artilleri var endnu i dette sidste Moment af Dybbølstillingens Forsvar, ikke bragt til Taushed. Modtaget af denne Ild, saavelsom af Infanteriets i Skandsen og begge tilstødende Løbegrave, vaklede Stormkolonnen, deelte dig derpaa og gik først efter Erobriingen af Løbegravene tilhøire og venstre fra alle Sider mod II, som mandigt fortsatte sin Modstand. Korporal Nellemann af 5. Kompagni greb den første preussiske Fane, som blev plantet paa Brystværnet og brød den over sit Knæ, men da han kastede sig mod den næste, faldt han dødelig truffen. Overmagten var for stor; Kapitain Grüner og Lieutenant Knorring vare faldne, flere Officerer saarede i Løbegravene II og III, hvor man kæmpede med den fra III fremtrængende Fjende, og da Oberstlieutenant Falkenskjold nu førte Resterne af Besætningen tilbage, for fra de bagved løbende Levende Hegn at fornye Modstanden, blev han selv og flere andre Officerer tagne til Fange.

Reservecompagnierne (6. og 3.) havde taget Stilling ved saadanne Hegn, der løb paralelt med Løbegravene II-III og III-IV og optoge Fægtningen, saasnart vor Besætning var trængt ud af Skandserne. Men dette Terrain blev endnu i dette Øieblik stærkt bekastet fra Broager, og efter yderligere Tab (Kompagnikommandeurerne, Lieutenat Back og Krogs saaredes) maatte Retraiten fortsættes henimod den tilbagetrukne Linie, medens Fjenden deels trængte efter, deels trak tilvenstre for at tage Forsvaret ved Dybbøl Mølle i Flanke og Ryg.

Den høire Fløj af Dybbølstillingen, nord for Slugten mellem VI og VIII, blev ikke stormet i Fronten.

Under Angrebet kunde 17. Regiments første Bataillon fra Skandse VIII og Løbegravene VIII-VII rette en levende Geværild mod VI; fraregnet dette og den Artilleriild, hvormed 1 Kanon i Skandsen VIII et øjeblik kunde flankere Angrebet paa VI, indskrænkede sig derfor under det hidtil beskrevne Forløb, høire Fløis Deeltagelse i Kampen væsentlig til et Forpost – Engagement, under hvilken 17. Regiments 2. Kompagni (Kapitain Gandil) fra Skyttegravene blev beordret tilbage til Forstærkning af Løbegravene VIII-IX, medens 16. Regiments 3. Kompagni (Kapitain Dræby) kun trak sin venstre Fløideling ind mod Løbegravene, men i øvrigt holdt sin Stilling foran IX-X fra Sundet skraat ned mod Midten af Løbegravene, indtil det kaldtes tilbage for at deeltage i Regimentets Retraite.

Kort efter at Geværilden under den ovenfor beskrevne Kamp havde udviklet sig, var den, skjøndt med nogen Usikkerhed, bleven hørt i Terrainet c. 2000 Alen bag Skandsernes Linie, hvor 1. og 3. Brigades Stabe havde Quarteer, og første Reserve (8. Brigade) camperede; Alarmsignalet hørtes derimod ikke. Desuagtet begav Brigadecommandeuren, Oberst Lasson og Wørishøffer, sig strax til deres Afdelinger, og Stabschefen ved 2. Division, Major Schau, der, under en Inspicering af Stillingen, omtrent ved Barakkerne hørte Geværild, sendte Melding til Divisionen i Brohovedet og lod Reservebrigaden foreløbig averterer.

Da Oberst Lasson naaede ud til venstre Fløi, var det vel i yderste Øieblik af hans Brigades Modstand i Skandserne. Han fandt Resterne af 22. Regiment i færd med at trække sig fægtende tilbage og opmuntrede et Kompagni (3.) til at holde sig bag Hegnene, indtil han kunne bringe Forstærkning; under Forsøget herpaa er Obersten falden, dødelig saaret af en Kugle i Brystet. Oberst Wørishøffer indfandt sig ved sin Afdeling, medens Kampen rasede i og lige bag ved Skandsernes Linie, han gav 16. Regiment forskjellige Ordrer for mødende Tilfælde og begav sig derfra henimod sin Brigades venstre Fløi, hvor 17. Regiments 1. Bataillon var bleven heftigt inddraget i Fægtningen under Fjendens videre Fremtrængen i Terrainet bag Skandserne.

Denne Fremtrængen havde kort efter det næste afgjørende Skridt tilfølge: Erobringen af hele den tilbagetrukne Linie.

Under en heftig Ild fra Besætningen af Løbegravene VII-VIII (17. Regiments 1. og 7. Kompagni) og fra de i Terrainet bag V og VI, anbragte Rester af 2. Regiment (2. og 5. Kompagni) samt nogen Artilleri Ild fra VII overskred han rask den kun 500 Alen brede Sænkning mellem V, VI og Linien IV-VII, bemægtigede sig denne Linie, der var ubesat og trængte saa bagfra ind i den aabne Skandse VII, hvorfra Løbegravene VII-VIII enfileredes og blev uholdbar.

Regimentscommandeuren, Oberts Bernstorff, der ved Angrebets Begyndelse havde indfundet sig i denne Løbegrav, lod en Deling under Lieutenant Dameck gjøre et Forsøg paa at tage VII tilbage, men det lykkedes ikke. Omtrent Kl. 11 vaiede atter preussisk Flag paa en erobret Skandse, Nr. VII, den sidste af den egentlige Angrebsfronts Værker. Oberst Bernstorff saaredes dødeligt, og Capitain Lund, der overtager Kommandoen af Regimentet, lader uden at opgive Modstanden, 1. og 7. Kompagni trække sig fægtende tilbage til det nærmeste og det derpaa følgende Hegn, medens Regimentets 2. Bataillon, der havde besat Løbegravene VIII-IX, urokkelig bliver i sin Stilling og 4. Kompagni, der stod nærmest VIII gjør omkring i Løbegraven for at enfilere Fjenden i Ryggen af Stillingen.

Endnu holdt sig Skandse VIII, skjønt heftig beskudt med Kardætsker fra de erobrede Kanoner i Nr. VI og fra Nr. VII; Besætningen led meget under denne Ild, men Skandsens ene bagudvendende 12 Pds. Kanon i Forening med Infanteriilden, bestrøg dog Terrainet saa vel, at Fjendens første Storm fra VII imod Struben afsloges; ikke længe efter besteg han imidlertid Brystværnet paa den mod VI vendende Side, og Besætningen maatte overgive sig.

Hurtigst og voldsomst var fjenden kommen frem paa yderste venstre Fløi og kun en kort Tid kunde de retirerende Afdelinger af 22. Regiment holde sig i Skandsen A af den tilbagetrukne Linie, som de fandt ubesat; her faldt Bataillonscommandeuren, Kapitain Jensen, og det var nu en af Regimentets yngste Lieutenanter (Lieutenant Dreyer) som maatte føre Levningerne tilbage. Efter saaledes først at have bemægtiget sig den sydlige, længst tilbagetrukne Deel af den retrancherede Linie, trængte Fjenden i Centrum nærmest paa begge sider af Chausseen de for det directe Angreb tilbagevigende Afdelinger i skraa Retning og mod Dybbølmølle; heller ikke disse fandt noget fast Støttepunkt i Retranchementet, men stærkt medtagne, som de allerede vare, bleve de overvældede og for størsteparten tagen til Fange.

Saasnart Generalmajor du Plat, som den 18. April commanderede i Stillingen indtil Overcommandoens Ankomst, omtrent Kl. 10½ havde erfaret, at et Angreb fandt Sted, sendte han derom telegrafisk Melding til Hovedquateret i Ulkebøl hvor den første melding om Angrebet modtoges i det Øieblik, Hovedquateret – der, averteret ved Geværilden, alt pr. Telegraf havde givet Ordre til Afdelingerne i Kantonnementerne paa Als om at rykke frem efter de tidligere givne Dispositioner – afgik derfor en ny Melding modtoges paa Veien ved Sønderborg. Divisionsgeneralen havde ligeledes strax givet de i Brohovedet værende Brigadestabe (8. og 2.) fornøden Ordrer, og begav sig derpaa, ledsaget af sin Stab ad den gamle Landevej op til Chausseen, hvor 8. Brigade, paa Oberst Scharffenbergs Befaling formerede sig til Fremrykning. Han forefandt allerede da den alvorligste Situation – hele Dybbølstillingens sydlige Deel var i Fjendens Magt. Paa Angrebets yderste høire Fløi var Forsvaret af Slugten mellem VI og VIII i Begreb med at maatte opgives, og Fjenden besad denne brede og sikkre Adgang. Paa yderste venstre Fløi var end ikke den tilbagetrukne Linie længere nogen Hindring for hans Fremtrængen med sine overvældende Masser. Det var under disse Omstændigheder klart, at Forsvaret af Stillingen maatte opgives, og at Bestræbelserne maatte rettes paa at gøre Retraiten mulig for den ved Fjendens Position stærkt truede 3. Brigade paa høire Fløi samt overhovedet bringe vore fægtende Afdelinger i Orden tilbage til Als.

Brigaden i Brohovederne blev der derfor givet Ordre til at indtage Forsvarsstillingen i disse, og Lieutenant Hedemann af Divisionens Stab afgik til høire Fløi for at lade dennes Afdelinger øieblikkelig tiltræde Retraiten Med en 8. Brigade maatte der endnu søges en haardnakket Modstand; Fjenden maatte standses paa venstre Fløi, og man maatte, om end kun en kort Tid, forhindre ham i at sætte sig fast på det dominerende Høideparti omkring Dybbøl Mølle.

Kl. 10½ omtrent var 8. Brigade formeret til Fremrykning: 9. Regiment, Oberstlieutenant Tersling, bataillonsviis i 2 Linier paa Chausseen; 20. Regiment (Oberstlieutenant Scholten) paa Bivouakeringspladsen. Da Brigadecommandeuren ankom, saae han allerede Fjenden under fortsat Fremrykning paa denne Side af Retranchementet saavel ved Dybbøl Mølle som syd for Chausseen. Der gaves Befaling til Angreb. Modtaget af en heftig Ild kastede 9. Regiment sin 1. Bataillon ud tilvenstre, sin 2. Bataillon tilhøire af Chausseen, medens 20. Regiment udførte en Bagom Opmarche tilvenstre med Kompagnikolonner, hvorved det, conformt med det fjendtlige Angreb, der i vor yderste venstre Flanke nu var kommen meer end halvveis frem mellem frem mellem Brohovederne og den tlbagetrukne Linies Lynetter A og B, skjød sin høire Fløi (2. Kompagni, Kapitain Stockfleth) frem mod 9. Regiment medens de andre Kompagnier (5., 1., 6., 3., 4., 7., 8.,) successivt (en èchelon) – rykkede i Ilden.

Den 8. Brigade udførte denne Fremrykning med stor Bravour, og til Trods for en voldsom Geværild, der tilføiede Afdelingerne de føleligste Tab navnlig af Befalingsmænd, – her mistede 20. Regiment Regimentscommandeuren, begge Bataillonscommandeurerne, 3 Kompagnicommandeurer o. Fl., saa at 2 Kompagnier alt var uden Befalingsmænd – kastedes Fjenden paa hele Linien 6 – 800 Alen tilbage imod den tilbagetrukne Linie. Dog fik han foran denne enkelte faste Holdepunkter i en afbrændt Gaard foran Værket B samt i Dybbøl Mølle, og rettede herfra en morderisk Ild i Flanke og Ryg af vore tildeels længere fremtrængende Tropper. Det lykkedes imidlertid 20 Regiments første Bataillon at fravriste Fjenden hiin, og med fældet Bajonet gik 1. og 2. Kompagni af 9. Regiment under Premierlieutenant Rested og Kapitain Knauer frem til Storm mod Dybbøl Mølle, medens Regimentets høire Fløi Nord for Chausseen havde Stilling bag nogle Hegn og afbrændte Gaarde ved Dybbølstenen. Denne Fægtning umiddelbart øst for den tilbagetrukne Linie holdtes en kort Tid staaende.

Men det lykkedes ikke at tage Dybbøl – Mølle; begge de nævnte tapre Officerer faldt under Forsøget, og da Fjenden nu, navnlig paa dette Punkt, hvor høire Fløi af 20. Regiiment og venstre Fløi af 9. stødte sammen, trængte bestandig stærkere paa, maatte vore Tropper vige. Under en heftig Ild, der atter forvoldte os mange Tab, retireredes indtil c. 400 Alen vest for Barakkeleiren, hvor Kampen igjen en kort Tid blev staaende. Der rykkede imidlertid flere og flere fjendtlige Afdelinger frem gjennem Skandsernes Linier for at deltage i Fægtningen.

Generalmajor du Plat, der fra Chausseen omtrent ved dennes Sammenstødspunkt med den gamle Landevej i Forbindelse med Divisionens Stabschef, Major Schau og Armeens Souschef, Major Rosen havde bestræbt sig for at forlænge Modstanden og sørge for, at Retraiten skete med Orden og under Fægtning – saaredes, og kort derefter saaredes ligeledes de nævnte to andre udmærkede Officerer desværre alle tre dødeligt. Under den heftige Ild mislykkedes Forsøget paa at bringe Generalen tilbage, ligesom ogsaa Majorerne Schau og Rosen forbleve i Fjendens Vold.

2. Brigade, Obert Kauffmann, havde i Mellemtiden fordelt sine bag Brohovederne tilstedeværende Afdelinger paa følgende Maade: Det 18. Regiments 1. Bataillon havde besat Forbindelseslinien mellem de 2 Brohoveder, dets 2. Bataillon det nordre Brohoved og 2 Kompagnier af 3. Regiments 2. Bataillon det søndre Brohoved, begge sidstnævnte Værker med tilstødende Pallisaderinger og Barierer. I Overensstemmelse med en detailleret Disposition for Forsvaret af Brohovederne, som Kommandanten i disse, Oberstlieutenant Dreyer af Ingenieurkorpset meddelte Brigaden, bleve to Kompagnier af 3. Regiments 2. Bataillon beordrede at besætte Løbegravene, som forbandt det nordre Brohovedes høire Face med Stranden og som tjente til at lette de til Brohovedet retirerende Tropper Passagen gjennem Pallisaderings – Barrieren paa Chausseen ved Brohovedets Strube. Endelig blev Mandskabet af Brocompagniet o. A. under Kapitain Hedemann beordret at indtage dets Plads til Afbrydning af Broerne samt til Lukning af Barriereporten, Anbringelse af passive Hindringer paa Veiadgangene o.s.v.

Da man kort efter fra det nordre Brohoveds Saillant kunne iagttage fjendtlige Troppemasser, som rykkede frem gjennem vore Skandser og andre, som havde sat sig fast i de foran og bagved den tilbagetrukne Linie liggende Bygnings – Ruiner, aabnedes Artilleriilden fra Brohovedets Pjecer, hvorved Lieutenant Bretton af 18. Regiment og Lieutenant Benedictsen af 2. Brigades Stab med Iver og Raskhed begyndte Kanonbetjeningen. Rolf Krake, som nu var kommen op mod Indløbet af Vemmingbund, deltog ligeledes i Terrainets Bekastning og Kirkebatteriet paa Alskysten forenede sin Ild hermed. Denne Artilleriild har utvivlsomt bidraget meget til at standse Fjendens Fremrykning i store Masser mod Brohovedet paa en Tid, da en saadan Standsnng var af stor Vigtighed.

Under Kampen i Terrainet mellem Skandserne og Brohovedet indtraf Overcommandoen til dens Skueplads. Den commanderende General, Generallieutenant Gerlach, der ved et ham tilstødt Uheld var forhindret i at stige til Hest, forblev paa et høit Punkt ved Møllebakkerne Nord for Sønderborg, hvorfra det hele Terrain bedst lod sig oversee; medens Stabschefen, Oberstlieutenant Stjernholm og den øvrige Stab begave sig over i Stillingen. Souschefen, Major Rosen, opsøgte den commanderende Divisionsgeneral, der med sin Stab opholdt sig paa Chausseen omtrent ved dens Sammenstød med den gamle Landevei; Stabschefen tog, efter paa sidstnævnte Vei, at have skaffet sig Underretning om Situationen i Terrainet; og derfra strax at have expederet en Ordre til høire Fløi om at gaae tilbage, Plads i det nordre Brohoved, hvor ogsaa Generalmajor Steinmann med 1. Divisions Stab kort efter indtraf. Herfra udgik da de nødvendige Befalinger til at løse den eneste Opgave, Kampen endnu havde: at fuldføre Retraiten til Als paa bedste Maade, og eventuelt at modsætte sig en fjendtlig Overgang af yderste Evne. En ny Ordre om at paaskynde og dirigere langs Stranden Retraiten fra høire Fløi afgik og modtoges af Generalmajor Steinmann, der den 15. April havde afløst Generalmajor Wogt som Kommandeur for 1. Division og ifølge den tidligere trufne Disposition i Tilfælde af Angreb skulde tage Kommandoen paa denne Fløi, ligesom Generalmajor du Plat skulde tage Kommandoen paa venstre Fløi. Garden beordredes til at rykke over i Sundeved for, om fornødent, ved en Fremrykning imod Aabenraaveien at bidrage til at dække 3. Brigades Retraite, hvilken Bevægelse imidlertid ikke fandt Sted, da ved Gardens Ankomst paa den nordre Bro, de sidste Tropper af den nævnte Brigade alt havde naaet Brohovedet. Dispositioner toges for Besættelsen af Stillingen bag Alssund saavel med de fra Cantonnementerne paa Als fremrykkende Tropper, som med de fra Dybbølstillingen retirerende. Ved Ordningen af disse sidste for en stor Deel deres Førere berøvede Tropper var, foruden Hovedquarterets Adjutanter, Forpostcommandoen virksom.

Da 8 Brigades Fremrykning mod Dybbøl- Mølle, til hvilken ogsaa Levningerne af 2. Regiment ( 2. og 5. Kompagni under de to eneste tilbageværende Officerer Lieutenant Holst og Regimentsadjutanten Lieutenant Rønnow) sluttede sig paa 9. Regiments høire Fløi Nord for Chausseen, blev iagttaget af 17. Regiment foranledigede det samme til at lade 1. og 7. Kompagni angribe og atter rykke frem til det nærmeste Hegn bag Løbegraven VII-VIII. I denne Stilling dannede Kompagnierne nu venstre Fløi af 3. Brigade, hvis høire Fløi støttede sig til Alssund og som endnu havde et Kompagni af 16. Regiment (3. Kapitain Dræby) som Forpostlinie i Skyttegravene foran IX-X, da Befalingen til Retraiten naaede Brigaden. Bag denne Opstilling havde Brigaden 1 Bataillon af 3. Regiment (Major Arntz), der ved Allarmeringen var rykket frem fra sin Bivouakeringsplads i en Slugt til høire for Aabenraaveien. Da Major Arntz nu erholdt Meddelelse omBegivenhederne paa venstre Fløi, samt Ordre fra Divisionen til at dække 3. Brigades Retraite, lod han Bataillonen indtage en Fægtningsstilling med 5. Compagni (Capitain Swane) paa venstre Fløi ved den afbrændte Gaard bag Nr. VIII, derpaa 2. (Capitain Moltke) og 1. Compagni (Capitain Schønning) bag IX og 6. Compagni lidt tilbagetrukken med 2 Delinger paa hver Side af Aabenraaveien bag Gjærderne, Sønden for Steengaarden; Bataillonen fik Ordre til at holde denne Stilling, indtil den foranstaaende Brigades Afdelinger havde trukket sig igjennem.

Oberst Wørishøffer lod ved sin Adjutant (Lieutenant Colding) 17. Regiment anvise dets Retraite til nordre Brohoved, og Capitain Lund iværksatte denne med Held uden væsentlige yderligere Tab end dem, det havde lidt under dets Deeltagelse i Forsvaret af Stilllingens første Linie.

Selv ilede Brigadecommandeuren til yderste høire Fløi, hvor 16. Regiment syntes saa meget desto mere udsat for at finde sin Retraitelinie afskaaren, som Fjenden ikke trængte voldsom paa i Regimentets Front, men lod sig nøie med at holde Forpostcompagniet i et Engagement, der fra vor Side blev fortrinligt ledet af Capitain Dræby, og under hvilket Fjenden forgjæves søgte at bortrydde Forhuggene paa Aabenraaveien. I Virkeligheden lykkedes ogsaa kun ved overordentlige Tab af udføre dette vanskelige Tilbagetog over et Terrain, der deels havde mange naturlige Forhindringer, deels oversaaedes med Granater fra Fjendens Batterier ved Battrup og Ragebøl, og hvor Regimentet idelig saa sig truet i Flanke og Ryg.

Regimentets 1. Bataillon (Major Hein) der havde besat Skandse IX, Løbegrav IX-X og Skandse X erholdt compagniviis og directe af Brigadecommandeuren Ordre til at begynde Retraiten.

Men 6. Kompagni i Skandse IX, hvor Capitain Andresen var bleven saaret, men endnu førte Commandoen, saa sig allerede directe angreben og tvungen til at modtage Stormen, der udførtes samtidig fra 2 Sider; i Fronten af 1 fjendtlig Bataillon, der blev modtagen med Granat og Kardætskild, i venstre Flanke af en anden Bataillon, som gjennem Løbegraven VIII-IX nærmede sig et Hjørne, hvor der intet Artilleriforsvar fandtes. Skandsens Barriereport var sønderskudt og kunde ikke lukkes; Skandsen forsvaredes af Infanteriet fra Travers til Travers, men måtte snart overgive sig, og Kanonerne, der indtil sidste Øieblik betjentes mod Fronten, var der ingen Tid til at fornagle.

Imidlertid var det bag IX-X staaende Reservecompagni (1., Premierlieutenant Agerholm) af Bataillonscommandeuren bleven dirigeret gjennem Steengaarden ned til Stranden; da dets Retraite saaledes laa aaben, vendte Major Hein tilbage til 5. Kompagni, der havde trukket sig ud af Løbegravne IX-X og efter Capitain L. Petersens Anordning under stadig Fægtning retirerede med to Delinger ad Gangen, af hvilke de 2 Delinger naaede Stranden, medens de to andre, 3., Lieutenant Fischer, og 4., Kommandeersergeant Kohl, for at opholde Fjenden, tage Stilling paa bakkeskrænten omtrent ud for Aabenraa Barakkerne.

I Skandse Nr. X havde 2. Kompagni (Lieutenant Wett) ved Angrebets Begyndelse indtaget sin Plads, og understøttet ved Forpostcompagniets (3., Kapitain Dræby) Flankestilling, havde Skandsen afviist de fjendtlige Troppers Nærmelse i Fronten, indtil Befaling gaves til Retraite; Kanonerne fornagledes, og Kompagniet, der i mindre Afdelinger var dirigeret over Strandgaarden henimod Stranden, rallieredes i en Retraitestilling omtrent i Høide med en Gaard ved Aabenraaveien, halvveis mellem Steengaarden og Chausseen.

16. Regiments 2. Bataillon havde uforandret holdt sin oprindelige Stilling tilhøire af Aabenraaveien, støttende sig til Alssund, medens den hele øvrige Besætning trak sig tilbage.

Paa Befaling af Oberst Wørishøffer lod nu Regimentscommandeuren, Major Wolle, Forpostcompagniet inddrage og tage Stilling i Linie mod og paa høire Fløi af Reservecompagniet (7., Premierlieutenant Toldberg), disse dannede en Træfning gjennem hvilken Løbegravsbesætningen 8. og 4. Kompagni (Premierlieutenant Schau og Secondlieutenant Hansen) trak sig tilbage. Denne Retraite i 2 Træfninger foretoges under Bataillonscommandeuren, Kapitain Ravn omtrent Kl. 12 med mønsterværdig Ro og Orden, trods en heftig Beskydning i Ryggen og Flanken – Fjenden besatte allerede Steengaarden og spredte sig derfra langs Skrænten øst for denne – og den fortsattes indtil den store Slugt omtrent halvveis henimod Brohovederne. Det gjalt om at passere denne, der allerede blev stærkt bestrøget fra flere Sider; 8. Kompagni under Premierlieutenant Schau og 7. under Premierlieutenant Toldberg, som havde retireret ligefra Skandserns Linie under de vanskeligste Forhold, lode nu for at lette Overgangen og skaffe sig Luft, et dristigt Modangreb udføre under Lieutenanterne Lautrup og Thomsen, efter hvilket Retraiten kunne tiltrædes, desværre faldt her Lieutenant Schau, dødelig truffen af 2 Kugler netop medens denne udmærkede Officer for sidste Gang ordnede og samlede sine Folk paa denne side af Slugten.

Saaledes vare 3. Brigades forskjellige Afdelinger, forsaavidt de havde kunnet udføre Retraiten, passeret igjennem den Stilling, der til Dækning for Brigaden, som ovenfor angivet, var bleven anviist 3. Regiments 1. Bataillon.

Men ogsaa denne blev samtidig og umiddelbart efter, heftigt engageret af den meget overlegne Fjende, og Bataillonscommandeuren, Major Arntz turde derfor ikke tøve med at trække sine Compagnier tilbage.

Paa Bataillonens venstre Fløi blev 5. Kompagni (Kapitain Svane) angreben af de gjennem Slugten VI-VIII uhindret indbrydende Preussere; da 9. Regiment nu var i Tilbagegang ad Chausseen, maatte Compagniet, hvis 3. og 4. Deling under Lieutenant Lassen med stor Bravour havde holdt sig paa en Bakke syd for Gaarden bag VIII, trække sig tilbage ad Kolonneveien, men tog atter Stilling, indtil Fjenden enfilerede denne fra Chausseegrøften, hvorpaa Retraiten til Brohovedet fortsattes. Bataillonens 2. og 1. Kompagnie dirigerede deres Retraite ned mod Alssund, og derfra til Løbegraven, Nord for Brohovederne; de naaede disse under hyppige Engagement, i hvilke Lieutenant Meinert af 2. Kompagni og Korporal Schlichtling med meget Mod opholdt Fjenden, og Premierlieutenant Walther af 1. Kompagni i Forening med Forpostadjutanten, Lieutenant Schulz, med Bajonetten kastede en fjendtlig Afdeling tilbage, som truede Retraiten.

6. Kompagni under Lieutenant Herz bag Steengaarden havde imidlertid den længste og farefuldeste Retraite, men udførte sin Opgave med stor Opofrelse. Neppe vare de foranstaaende Afdelinger af 16. Regiment passerede, før Kompagniets 2 Delinger (Lieutenant Zornig og Officersaspirant Bruhn) tilvenstre ad Aabenraaveien bleve heftigt angrebne. Ved en heftig Chargering og et dristigt Modangreb i Flanken af et preussisk Regiment (13.), lykkedes det dog at opholde Fjenden, indtil han deployerede (i Kompagniets høire Flanke) tilvenstre langs Høiderne ned mod Vandet; Kompagniet trak sig da tilbage og naaede Slugten mellem to fra Aabenraaveien omtrent i Høide med dennes Barakkeleir udløbende Skrænter, hvor ogsaa 16. Regiments 5. Kompagni var standset og hvor Bataillonscommandeuren, Major Hein, samt 3. Brigades Ordonnantsofficer, Lieutenant Hein, havde indfundet sig. 2 Delinger af Kompagniet under Lieutenant Mogensen og Aspirant Bruhn fortsatte Retraiten over et Mosedrag i Slugten langs Stranden. Med resten af sit Mandskab gav Lieutenant Herz sig under Major Heins Kommando; i Fronten rykkede den overlegne Fjende bestandig nærmere, og Slugten var bestrøget af en saa heftig Ild, atRetraiten over denne var bleven umulig.

Den almindelig tilbagegang paa vor hele Linie, som paafulgte, efterat 3. Brigade havde faaet Befaling til at opgive høire Fløi, idet 8. Brigade, overvældet af Fjenden, ikke mere kunde holde Fægtningen staaende i Partiet omkring Dybbøl Mølle, – havde altsaa nu, Kl. henimod 12, bragt de sidste af vore kæmpende Afdelinger ind paa en Afstand af 800-1200 Alen fra Brohovederne. Yderst paa venstre Fløi holdt 20. Regiment under sin Retraite endnu af og til Stand bag Jordvolde og Hegn Øst for Sney Gaarden, Vest og Syd for det søndre Brohoved. I Centrum til begge Sider af Chausseen havde 9. Regiment en kort Tid taget Stilling foran Barakkeleirene.

Tilhøire for denne Afdeling trak 5. Kompagni af 3. Regiment sig fægtende ind til Løbegraven nord for Brohovedet. Endelig fandtes Dele af 3. Regiments 6. Kompagni, samt af 16. Regiments 5. Kompagni hinsides den oftnævnte slugt fra Aabenraaveien ned til Stranden og vare allerede næsten uundgaaeligt afskaaren ved den langs af og tværs over Aabenraaveien fremtrængende Fjende.

Imidlertid var Artilleriilden fra Brohovedet og fra de flankerende Batterier paa Als kommen til sin fulde Udvikling og tvang Fjenden til i Fronten at avancere langsomt og med større Forsigtighed.

De ved Slugten afskaarne Afdelinger af 3. og 16. Regiment havde gjort et fortvivlet Forsøg paa at aabne sig en Retraite ved et modigt Bajonetangreb under Lieutenant Fischer af 16. Regiment, men det lykkedes ikke, og da Mandefaldet bestandig blev større, Udsigten til Hjælp bestandig mindre, overgave de sig tilsidst.

Da Retraiten af høire Fløi blev befalet var det ikke længere muligt at bringe de 6 Feltpjecer af 8., 11. og 13. Batteri i Løbegravsplacementerne, tilbage, da Bespændingen ikke var tilstede. Mandskabet forsøgte tildeels selv at trække Kanonerne, men maatte opgive det og lade de fornaglede Pjecer falde i Fjendens Hænder.

Fra Kl. 12 var Kampen i Dybbølstillingen indskrænket til Forsvaret af Brohovederne og Als. De Afdelinger fra begge Fløie, for hvilke en Retraite var lykkedes, vare komne ind, Adgangene tilspærredes med de forberedte Forhindringsmidler og Barriereportene lukkedes. Den tidligere angivne Besætning af disse Værker forøgedes med 1., 2. og 5. Kompagni af 3. Regiments 1. Bataillon, hvilket i Forbindelse med Regimentets 3. og 7. Kompagni besatte Løbegravene fra Nordre Brohoved til Alssund, Nord for Chausseen. Afdelingerne af 1., 3. og 8. Brigade, der vare vendte tilbage fra Fægtningen i Stillingen, vare successive sendte tilbage over Broerne for at railliere sig og derefter opstilles til Forsvar af Als. I saa Henseende disponeredes der nu ogsaa fra Overcommandoens Side over de friske Brigader og Feltartilleriet, som fra de respective Kantonnementer havde begyndt at indfinde sig, dog for de fleste Afdelingers vedkommende først, efter at Kampen alt havde taget den Vending, at der ikke burde tænkes paa at trække flere Kræfter over i Stillingen. Af den kongelige Livgarde til Fods stod under Fægtningen 1 Kompagni, der om Natten havde været anvendt som Arbeidscommando, opstillet bag Brohovederne. Da Korpset ankom fra dets Kantonnement i Sundsmark, fik det ordre at besætte Løbegravene ved Sønderborg Havn fra Slottet til Kirkebatteriet. Afdelingerne af 3. Brigade vare efterhaanden som de vendte tilbage fra Fægtning, blevne dirigerede over Sundet til Besætning langs Kysten Nord for Sønderborg, 17. Regiment paa høire Fløi af 16. og sluttende sig til venstre Fløi af 6. Brigade, af hvilken 3 Batailloner forsvarede Sundet fra Syd for Flankebatteriet til henimod Kjærvig, medens 1 Bataillon af 10. Regiment havde en Reservestilling paa Veien fra Kjær til Ulkebøl Nørremark. Nord for disse Afdelinger havde endelig 11. Regiment sin Forsvarsstilling med 5 Kompagnier i Løbegravene indtil Arnkieldøre og 3 Reservecompagnier ved Arnkieldøre, Rønhave og Kjærvig. For med Kraft at kunne imødegaa en under Kampen mulig forsøgt fjendtlig Overgang over Alssund var 4. Infanteri-Brigade beordret til Ulkebøl Nørremark.

Allerede om morgenen, da 11. Regiment var rykket ind i denne Stilling var det blevet livligt beskudt af fjendtligt Artilleri, (3 – 4 Batterier), som vare opkjørt i nogle om Natten dannede Indskjæringer dels Nord for Alminde Teglværk, dels langs Kysten af Storskoven til henimod Sandbjerg. Denne ild, der for en Tid besvaredes af vore faste Batterier ved Alskysten – Skovbatteriet og Rønhavebatteriet – saavelsom Geværilden fra fjendtligt Infanteri langs Kysten, vedligeholdtes til henimod Kl. 12, men først Kl. 3 Eftermiddag trak Fjenden sig bort.

Af vort Feltartilleri var det 11. Batteri (6 Pds. Riflede Kanoner, Kapitain Fallesen) fra sit Kantonnement i Sønderborg Ladegaard ankommen først i Stillingen, men paa Veien til de det anviiste Placement paa ventre Fløi meddeeltes det Befaling til at vende om, det beordredes opkjørt syd for Møllebatteriet. Det 10. Batteri 6 12 Pds Pjecer anvistes Plads i Kirkebatteriet tæt Nord for Sønderborg . Af det 2. Batteri (4 Pds. riflet, Luun) bleve ved Ankomsten 4 Kanoner anbragte i Placementet foran Kirken i Sønderborg By og 2 Kanoner i Placementet i Haven, hvorfra den søndre Bro blev bestrøget. Endelig blev det 8. Batteris (4 Pds. riflede, Kapitain Messerschmidt) 1. Halvbatteri placeret ved Slottet, medens 2 Kanoner opkjørtes ved siden af Delingen af 2. Batteri i Placementet i Haven. Medens dette Skyts successive bragtes til Skud, vare alt længe Brohovedets og de faste Batteriers Kanoner paa Als i fuld Chargering. Møllebatteriet blev en kort Tid forladt, fordi Møllen umiddelbart bag samme var skudt i Brand, og Heden blev utaalelig for Betjeningsmandskabet; men, paa Opfordring af Kapitain Fallesen, meldte sig Frivillige (2 Korporaler og 12 Mand) af 11. Batteri, hvortil nogle Frivillige af 13. Batteri sluttede sig, og Møllebatteriet blev da atter betjent med god Virkning.

Paa fjendtlig Side havde Artilleriilden imidlertid ogsaa udviklet sig med stigende Voldsomhed. Broagerbatterierne, der en Tid lang hovedsageligt havde taget Rolf Krake til Maal, rettede nu, da Pantserbatteriet ikke længere med stor Nytte kunde deltage i Kampen, sin Ild mod Havnepartiet og Slottet i Sønderborg. Batterierne i Batterup og Randsgaard rettede deres Kanoner mod den nordre Bro og Brohovedets Strube. I dettes Front, paa Høiderne mellem Dybbøl Mølle og Skandse Nr. VII, vare, medens endnu Kampen fortsattes i Terrainet foran Brohovederne, flere riflede Feltbatterier bragte frem og eet Batteri rykkede sluttelig endog frem til en Afstand af c. 1500 Alen fra Brohovedet.

Der opstod da en, flere Timer varende, overordentlig heftig Artillerikamp, under hvilke det fjendtlige Infanteri, af hvilke større Kolonner havde begyndt at samle sig bag Ruinerne af de afbrændte Gaarde, ikke vovede at gaae frem over det af os stærkt bestrøgne Terrain i Fronten for at tage Brohovederne med Storm. Men navnlig disses Terraplain, Havnen og Sønderborg By overdængedes med en morderisk Granatild og det maatte snart være indlysende, at medens Brohovederne i Længden ikke kunde holdes, og deres Besætning under den voldsomme Beskydning ville være udsat for store Tab, havde de paa den ene Side for den væsentligste Del opfyldt deres Bestemmelse, naar de havde dækket Retraiten til Als, og paa den anden Side blev Overgangen for Brohovedernes Besætning desto mere precair, jo mere Situationen forlængedes.

Der blev derfor givet Kommandanten i Brohovederne Ordre til Afbrydning af den nordre Bro, og denne fandt Sted ved Udsvingning af 120 Alen Bro under den heftigste Ild, men i megen kort Tid og med udmærket Ro og Orden. Derefter toges bestemmelse om en successiv Formindskelse af Infanteribesætningen, og 2. Brigade lod denne begynde fra Fløiene idet 3. Regiments Afdelinger i løbegravene Nord for nordre Brohoved omtrent Kl.1 beordredes tilbage. Her paa yderste høire Fløi havde imidlertid en fjendtlig Styrke vovet sig frem til et Forsøg paa at tage Retranchementet, men 3. og 7. samt 5. Kompagni modtoge dem koldblodigt ved en velrettet Ild paa kort Afstand, og den mislykkede Storm kostede Angriberen betydelige Tab ogsaa derved at de toges i Flanken af 16. Regiment fra Løbegraven paa Alskysten. Efterat 3. Regiments Afdelinger fra høire Fløi havde passeret den søndre Bro, dirigeredes 18. Regiments 1. Bataillon og derpaa Besætningen i søndre Brohoved, 2 Kompagnier af 3. Regiments 2. Bataillon under Kapitain Krabbe, tilbage til Brigadens Rendezvous-Stilling, Nord for Sønderborg, hvor den forblev samlet under den senere Artillerikamp med Undtagelse af et Kompagni af 18. Regiment, der blev afgivet til Besættelseaf et Stykke af Løbegravene i Sønderborg, som ikke tidligere var blevet besat. Nordøst for Sønderborg samledes ligeledes Resterne af 9., 20., 2. og 22. Regiment under Oberst Scharffenberg, idet den disse Regimenter i Brohovedet givne ordre at besætte Alssund tilhøire af 3. Brigade, blev tilbagetagen, da 6. Brigade samtidig indtraf fra sit Kantonnement og derfor beordredes til at overtage denne Besættelse.

5. Brigade, der var beordret til at tage Opstilling Nord for Sønderborg og Vest for Ulkebøl, erholdt ved sin Ankomst omtrent Kl. 4 Ordre til at rykke tilbage til Kantonnementet. Armeens Stabschef forlod Brohovedet omtrent Kl. 1½ for at opsøge den commanderende General, og efterat Generalmajor Steinmann og 2. Brigades Stab kort efter ligeledes havde forladt Brohovedet, blev den sidste Del af Besætningen (18. Regiments 1. Bataillon) under Major Lundbye ført tilbage. Den søndre Bro blev afbrudt, de tilstedeværende Færger overførte bestandig under den heftigste Ild og Kommandanten i Brohovedet, Oberstlieutenant Dreyer gik med det udsvingende Broled over til Als. Efter omtrent 4 Timers Kamp var Dybbølstillingen falden i Fjendens Haand. Vort Artilleri paa Als vedligeholdt den heftige Ild endnu i længere Tid og benyttede den tillige til at ødelægge Resterne af Broerne paa Sundevedsiden og de enkelte Fartøier som havde været Underlag for den nordre Bro og vare drevne hen til Kysten. Fra Kl. 4 sagtnede Ilden, men først ved Mørkets Frembrud var Dagens Begivenhed fuldstændig afsluttet.

Overcommandoen kan ikke slutte denne Fremstilling uden paany at fremhæve for Ministeriet de glimrende Beviser for heltemodig Færd det hensynsløse opoffrende Mod, hvormed Befalingsmændene og særligt Armeens Officerskorps fra Generalen til den yngste Lieutenant er gaaet i Spidsen for deres Folk paa den blodige Dag den 18. April, der endte et langt Afsnit, fuldt af Savn, Lidelser og Farer, der af Armeen i det Hele bares med en Udholdenhed, som søger sin Lige, og ligesom den i Rapporten og tidligere Indstillinger har fremhævet mange Træk paa Mod og streng Pligtopfyldelse, skylder den ogsaa de ved Hovedquarteret ansatte Officerer at udtale, at de i fulde Maal have givet Beviis paa den samme Pligtfølelse, det samme Mod og Ufortrødenhed under deres i høi Grad anstrængende og farefulde Tjeneste.

Med Hensyn til dem, som særligt have udmærket sig og gjort sig værdige til Paaskjønnelse af deres Færd saavel under Kampen den 18. April som tidligere under det forløbne saa anstrengende og farefulde Vinterfelttog skal Overcommandoen, forsaavidt deres Forhold ikke tidligere har været gjort til Gjenstand for specielle indstillinger, tillade sig at henvise deels til de vedlagte Specialrapporter og deels til sin under 14. Juni gjorde Hovedindstilling.

Sluttelig vedlægges en Oversigt over det samlede Tab af Døde, Saarede og Savnede ved de Afdelinger af Hæren, som deltoge i Kampen paa Dybbølbjerg og ved Alssund den 18. april.

Armeens Overcommando, Nyborg den 16. juni 1864