1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

4. Kompagni – premierløjtnant Hansen

Rapport ved premierløjtnant Frederik Ferdinand Hansen over 3. Regiments 4. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport
fra
3. Infanteriregiments 4. Kompagni over dets Deeltagelse
i Fægtningen paa Als den 29. Juni 1864.
Fra Allarmpladsen ved Sundsmark rykkede Kompagniet tilligemed Bataillonens øvrige Kompagnier. til Ulkebøl og ad Veien derfører derfra til Ulkebøl Nørremark. Efterat have passeret det Nord for den østlige Udkant af Kjær liggende Skovparti erholdt Kompagniet Ordre til at svinge til venstre ind over Markerne. Paa Forespørgsel om Kompagniet blev dækket i høire Flanke og Ryg meddeltes, at en Afdeling af 8. Kompagni vilde erholde Ordre dertil. Der udsendtes nu først en Deling i Kjæde og det nærmeste Hegn besattes; derpaa erholdt Kompagniet Ordre at avancere, men modtog under den paafølgende Fægtning ikke nogen senere Befaling.
Medens Kompagniet avancerede havde det til venstre i Begyndelsen et Kompagni af Bataillonen, der ifølge senere indhentet Oplysning var 7. Terrainet er i denne Egn overordentlig couperet med tætte Hegn, der kun paa enkelte Steder tilsteder enkelt Mand at trænge igjennem og altsaa ikke pea længere Strækninger tillader Bevægelser af sluttede Afdelinger ligesom det vanskeliggør Oversigten i høi Grad. Efterat have passeret 3 a 4 Marker formentlig en Distance af omtrent 1200 Alen i vestlig Retning, stødte Kompagniet paa Fjenden, der med en Kjæde havde besat et ligeoverfor liggende Hegn, medens en sluttet Afdeling hurtig, ilede til Forstærkning; samtidig hermed observeredes i henimod 1000 Alens Afstand fremad til høire et fjendtligt Kompagni, som gjorde en tilbagegaa- ende Bevægelse fra Egnen af Kjær i Retning omtrent mod den øst for Rønhave liggende større Skov. Kjæden forstærkedes til 2 Delinger hvoraf j Deling observerede til høire, da Terrainet ei tillod at opdage den Afdeling af 8. Kompagni, som skulde dække i denne Retning og en Skydeftegtning med Fjenden begyndte.
At angribe an lige Styrke med Bajonetten under disse Forhold, hvor Kompagniet efterat have passeret et næsten ugjennemtrængelig Hegn skulde tilbagelægge en Strækning af circa 300 Alen under en stork Ild for at trænge igjennem et levende Hegn og kaste Fjenden var ugjørligt; til samme Tid. blev Fægtningen meget hidsig til venstre af Kompagniet nærmere mod Kjær.
Den Afdeling af Regimentet (7. Kompagni) hvormed Kompagniet i Begyndelsen havde haft Forb inde lse, var bleven adskilt fra samme, idet en Afdeling af 18’Infanteri Regiment var kommen imellem og da denne kort efter trak sig tilbage, stod Kompagniet aldeles uden nogen Forbindelse til nogen af Siderne, og truedes med at afskjæres saafremt Fjenden trængte frem til venstre, mod hvilken Side Fægtningen trak sig hen med overordentlig Heftighed. Dette i Forb inde, se med at der hørtes blase Signal for 1. Kompagni, uden at man løvrigt for Skydningen kunde høre Udførelsessignalet, bevægede Kompagniet til at foretage en Flankemarcher til venstre med en Deling
i Kjæde og 3 Delinger i Reserve. Efterat have tilbagelagt omtrent 1000 Alen i denne Retning fra Nord til Syd og tværs over Kolonneveien fra Rønhave til Kjær, kom Kompagniet atter i Forbindelse med en Afdeling, der ved et Hus eller en Gaard i Kjær var i Fægtning med Fjenden. I denne deltog Kompagniet, men da Afdelingen tilvenstre trak sig tilbage og Fjenden trænge ind i de nærmeste Huse nødsagdes det til at gaa tilbage tildels gjennem den sydøstlig og hvor det atter stødte sammen med Regimentets 3′ og 1. Kompagni. Herfra trak Kompagniet sig videre tilbage over Ulkebøl og erholdt Ordre til i Forbindelse med Bataillonens øvrige Kompagnier at danne Reserve for den 1. Bataillon og fortsætte Retraiten. Efter Fægtningen savnedes 1 Underkorporal og 7 Menige, endvidere haves en let saaret ved Kompagniet sum kvarterryg.
Kompagniet finder ikke særlig Anledning til at fremhæve nogen under Fægtningen, derimod kan det ikke undlade at gjøre opmærksom paa det i en regulair Armee vistnok usædvanlige, at Kompagniet under Fægtningen ikke havde en eneste fast Underofficer og at Delingerne kommanderedes af en Udlænding, en under denne Krig udnævnt Reserveofficer og 2 Reserveofficersaspiranter, der ikke tidligere har deltaget i nogen Fægtning og hvis tidligere Uddanedse er megen mangelfuld. I et couperet og tildels ubekjendt Terrain at fore et
Kompagni med saa ringe Assistance af Befalingsmand er en næsten
uoverkommelig Opgave, saameget mere som en ¼ Del af Styrken er uøvede Rekrutter og Størstedelen af de øvrige ligeledes kun have erholdt en ringe Uddannelse.
Horne den 1. Juli 1864.
F. Hansen
Premierlieutenant, Kompagnikommandeur.
Til
Det 3. Infanteri Regiment.