1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

2. Kompagni – kaptajn Moltke

Rapport ved Kaptajn Adam Anton Frederik Herman Moltke over 3. Regiments 2. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport

fra 3. Infanteri Regiments 2. Kompagni over dets Deeltagelse i Kampen paa Als den 29. Juni 1864.
I Henhold til den i Kjær By modtagne Ordre, at Kompagniet skulde udvikle sig til Højre af Veien, svingedes strax ud bag om nogle dersteds liggende Gaarde, hvornæst en spredt Orden indtoges frem i Terrainet.
Herfra avanceredes nogle Marker frem. Under Fremrykningen modtoges Ordren “langsomt retireer”.
Kompagniet udførte Ordre og kom i god Orden til den Vei, som fra Ulkebøl-Kjær-Veien fører til Ulkebøl-Nørremark. Ankommen her bragte Stabshornisten Ordre fra Regimentskommandeuren at Kompagni¬et skulde begive sig samlet til Ulkebøl Kirke. Underveis afgaves en Deling til Bedækning for Divisionsgeneralen.
Fra Kirken rykkedes til Vollerup Barakker og derfra til Vollerup By, hvor en Stilling indtoges til Høire af samme. Her optoges 6. Kompagni, som gik igjennem.
Kompagniet dannede fra nu af Arrieregarde for Regimentet. Ved Hørup indtoges en Stilling S. for Kirken. Fra Kirkebakken observeredes stærke fjendtlige Kolonner over hele Terrainet i en Afstand af c. 1200 Alen. Da den overlegne Fjende nærmede sig forlodes Stillingen og Kompagniet fulgte nu Regimentet som Arriergarde indtil Skovby, hvor det afløstes.
Det skjønnedes ikke at Fjenden forfulgte ud over Hørup. Under Fægtningen havdes følgende Tab:
Officersaspirant Petersen Saarede
Nr. 128 Undkpl. Nielsen
Nr. 106 Menig I. Petersen
Nr. 602 – M. Madsen
– o/c 4 Friv. Andersen
– 598 Menig S. Nielsen
– 336 – A. Petersen
– 386 – H. Andersen
– 682 – S. Christensen
– 478 – H.P. Hansen
– 42 – Larsen Savnede
– 220 – N. Jensen
– 674 – I. Hansen

Kompagniet tillader sig at nævne Efterfølgende, for deres under det heftige Engagement i Kjær By udviste hæderlige Forhold. Foruden Kompagniets Officerer i Almindelighed:
Secondlieutenant Jensen, Dannebrogsmand.
Sergenant Carl Husen udviste ligesaa i Fægtningen ved Mysunde fortrinligt Mod og Konduite.
Underkorporal Nr. 36 Hansen, svensk frivillig Jacob Theodor Bark, Frivillig o/c Nr. 4 Andersen, de Menige Nr. 168 Jens Petersen og Nr. 412 Jens Rasmussen.

Kantonnement Bjerne den 1. Juli 1864.

Moltke
Kapitain og Kompagnichef.
Til
Det 3. Infanteri Regiments l. Bataillon.