1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Jens Korporal og Kongen

En lille sød historie om en veteran fra krigen 1864, der mødte Kong Chr. X.

I Sønderborg levede en gammel veteran fra 1864, Jens Korporal kaldtes han. Han mødte op hver gang kongen (Chr. X) kom og fik altid en 10 krone af Majestæten. Ved en kongemodtagelse var Jens Korporal mødt frem i ikke helt ædru tilstand, hvorfor de fremmødte byspidser med amtmanden i spidsen søgte at få ham fjernet. Men Jens Korporal narrede dem og dukkede op foran kongen, som hilste på ham og gav ham den obligate 10 krone. Så fortalte Jens kongen, at han ikke havde måttet komme hen til kongen. Navnlig var det ham “med æ kokfjer i æ hat”, der havde været værst. Det var amtmanden. Da sagde kongen, idet han så på Jens: “Nå hvad, de er da ikke bange for en lille fjer”, imens latteren klukkede blandt de fremmødte.