1864-Arkivet

Faaborg deltog allerede i den 1. Slesvigske Krig 1848-51 bla. i kampene ved Bov og Slesvig i 1848. Herefter blev han meget mod sin vilje kommanderet til Dansk Vestindien pga. urolighederne der. I 1849 kom han tilbage til Danmark i General Ryes stab og senere blev han stabschef for generalkommandoen på Als. I 1850 blev han souschef for 2. Armedivision og deltog i slaget ved Isted.

Da krigen 1864 brød ud var han chef for 4. Infanteriregiment og den 9. marts blev han chef for 4. Infanteribrigade, med hvilken han deltog energisk i kampen den 17. marts foran Dybbølstillingen. Efter våbenhvilen blev hans brigade indsat i forsvaret af Als. 6. Regiment på Nordals og 4. Regiment på Kærhalvøen, hvor det preussiske angreb blev sat ind om morgenen den 29. juni 1864. Faaborgs 4. Regiment kunne ikke hindre de preussiske styrker i at få fodfæste på øen, selvom Faaborg energisk forsøgte at samle regimentet andre spredte enheder og gennemføre flere modangreb, som alle blev afvist af preusserne. Under disse kampe såredes han først i låret, men han vedblev til hest at føre kommandoen. Senere fik han et strejfskud i foden og derefter et skud gennem brystet. Han faldt i preussisk fangenskab og døde på Snogbæk lazaret den 1. juli 1864. Hans lig udleveredes, og han blev begravet på Dalum Kirkegård den 9. juli 1864. Faaborg blev 50 år og og efterlod sig en hustru.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.

Bragt første gang den 17. juli 1864 i Illustreret Tidende nr. 251, 5. bd.