1864-Arkivet

Sekondløjtnant Carl Andreas Wandel Bluhme fødtes den 2. oktober 1835 i Storeheddinge og var søn af Geheimekonferensråd, forhenværende minister Christian Albrecht Bluhme død 1866, og Hustru Rasmine Wandel, datter af regimentskirurg i København, C. F. Wandel. Moderen døde i januar måned 1865 af sorg over sønnens død.

Bluhme gik i Metropolitanskolen i København, fra hvilken han 1855 blev student. Året efter tog han philosophicum ved universitetet. I 1860 blev han på sessionen om efteråret udskreven til Garden, og nu søgte han om at få uddannelse til reserveofficer. Fra 8. marts til 31. oktober 1861 gennemgik han Reserveofficersaspirantskolen på Landkadetakademiet og bestod sin eksamen som nr. 1 af 135 elever. Det var ikke af Lyst til militærvæsenet, han gik på Aspirantskolen, men han foretrak på denne Måde at aftjene sin værnepligt. En af hans lærere på skolen, der holdt meget af ham og beundrede hans store pligtopfyldelse, fortalte om ham, at det var en fornøjelse at se ham pudse, han gjorde det så ivrigt, at man skulde tro, at det var hans kæreste beskæftigelse her i livet. Den 1. november 1861 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve. Ved fordelingen af reserveofficererne ansattes han den 18. oktober 1862 ved 3. Infanteri Bataillon, hvor han forblev til sin Død. Efter at være bleven officer forsatte han sine studier og blev den 8. juni 1863 juridisk kandidat med 1. karakter. Da krigen brød ud fulgte han kampråbet: “Farer ud og kæmper for Eders Folk”. Under krigen var han adjudant ved regimentets 1. bataillon. Han såredes den 2. februar ved Mysunde af en granatstump i knæet, da 3. Regiment i det tågede vejr fik ordre til at gå frem mod linien Ornum Mølle-Langsøens nordende for at skaffe oplysning om størrelsen af den fjendtlige styrke, som det på grund af det usigtbare vejr var umuligt at erkende. Som såret førtes han til færgehuset på den sydlige Slibred. Dette skødes imidlertid i brand af det fjendtlige artilleri. Dog lykkedes det de derværende læger at få de sårede transporterede ud af det brændende hus. Han førtes nu til lazarettet i Flensborg og faldt her i fangenskab, da den danske hær gik tilbage til Dybbølstillingen. Her fik han benet amputeret. Han fremhæves i 3. Regiments rapport med udmærkelse for sit forhold i kampen ved Mysunde, og belønningen udeblev ikke, idet han den 2. marts benådedes med Ridderkorset. Han døde den 5. marts og førtes af prøjserne med militære æresbevisninger til Dybbøl, hvor liget afleveredes til vore tropper. Derpå førtes liget til København og begravedes den 19. marts på Garnisons Kirkegaard.

Bragt første gang den 20. marts 1864 i Illustreret Tidende nr. 234, 5. bd.