1864-Arkivet

Dansk Biografisk Leksikon, første udgave:

Kauffmann, Heinrich August Theodor, 1819-1905, Officer. K. hører til en Slægt, som under Trediveaarskrigen udvandrede fra Nedre Østrig og i over 200 Aar stadig har tjent de danske Konger. Han fødtes 13. April 1819 i Rendsborg; Forældrene vare Oberstlieutenant Nicolaus Gustav Hermann K. og Marie Sophie Frederikke f. Falkenberg. Efter at have gjennemgaaet den kongl. militære Højskole fra 1836-40 kom han til Artilleriet som Sekondlieutenant med Aldersorden fra 1836, blev efter 2 Aars praktisk Tjeneste Premierlieutenant, gjennemgik 1842-44 Generalstabsafdelingen og udnævntes i Marts 1848 til Kaptajn af Generalstaben. Som født Holstener fik han ingen Udkommando af Tscherning, men maatte rekognoscere Kjøbenhavns Omegn til et Befæstningsanlæg, indtil han paa egen Foranledning allerede i Maj blev Stabschef hos Kommandoen paa Als under Generalmajor Hansen og saaledes havde væsentlig Andel i Kampene ved Nybøl og Dybbøl. I Marts 1849 blev han Souschef ved «Flankekorpset» og deltog i Kampene ved Adsbøl, Ullerup og Dybbøl, i hvilken sidste han, assisteret af Lieutenant S. Rosen, i 10. Lette Bataillons Skyttelinje fratog Sachserne 2 Kanoner. Med General Bülow fulgte K. fra Flankekorpset til Armeens Overkommando som Souschef og var med i Kampene ved Kolding, Gudsø, Udfaldet fra Fredericia 13. Maj og Slaget 6. Juli, hvorefter han deltog i Forhandlingerne angaaende Fastsættelsen af en Demarkationslinje i Slesvig. Udnævnt til Major i Avg. blev han kort efter Stabschef ved Generalkommandoen i Jylland og det følgende Aar atter Souschef ved Overkommandoen; han fik saaledes Andel i Ledelsen af Slaget ved Isted og af Danevirkestillingens Besættelse og Forsvar, medens han under Angrebet paa Frederiksstad sendtes til denne By. Efter Krigen blev K. Stabschef ved Generalkommandoen i Slesvig og ægtede 29. Juni 1851 Mathilde Louise Jensine Fønss, Datter af Kammerherre Niels Basse F. til Hindsgavl. I 1854 forfremmedes K. til Oberstlieutenant i Generalstaben og blev Chef for sammes taktiske Sektion, men udnævntes Aaret efter til Amtmand over Amterne Kiel, Cronshagen og Bordesholm, hvormed fulgte Stillingen som Kurator for Kiels Universitet og som kongl. Kommissær for Klosteret Preetz og 25 adelige Godser, samt Kammerherre. Medens K. gennemgaaende vandt den store Befolknings Velvilje – han valgtes i 1857 til Medlem af Rigsraadet -, var Stænderforsamlingen i Itzeho ham mindre venligsindet, og Regeringen bevægede ham derfor i 1860 til at træde tilbage imod at gaa som militærbefuldmægtiget til Frankfurt; samtidig udnævntes han til Oberst i Generalstaben og Kommandør af Danebrog. Fra Frankfurt kaldtes K. i Dec. 1863 til Kjøbenhavn for at overtage Stabschefsposten ved Overkommandoen, som betroedes General de Meza. Efter Danevirkes Rømning blev K. Kommandør for 2. Infanteribrigade, hvormed han deltog i Dybbøls Forsvar samt i Kampen om Als, ved hvilke Lejligheder han viste sig som en modig og dygtig troppefører. Ankommen til Fyn overtog K. Befalingen over 1. Division og benyttedes derefter som Underhandler med det fjendtlige Hovedkvarter, senere sammen med Kammerherre Quaade som befuldmægtiget ved Fredsforhandlingerne i Wien. Efter Hjemkomsten her fra overtog han Funktionen som Chef for Generalstaben, men udnævntes 1865 til Generalmajor og Generaladjudant for Landetaten og Chef for Kongens Adjudantstab. Som saadan tiltraadte han 1866 en Udenlandsrejse med Kronprins Frederik til Hofferne i Paris, Brüssel, Holland og England. Samme Efteraar attacheredes K. atter Kronprinsen i Anledning af dennes Tilstedeværelse ved Prinsesse Dagmars Formæling i St. Petersborg og senere Besøg ved Hoffet i Berlin. Ved Gjennemførelsen af Hærloven af 1867 tog K., der var mismodig over dens Mangler, imod Tilbudet om Afsked, hvorefter han stilledes à la suite og udnævntes til Storkors af Danebrog. Han opholdt sig derefter for sine Børns Uddannelses Skyld 4 Aar i Schweiz og fandt efter Hjemkomsten Virksomhed i det civile Liv, i det han medvirkede til Lammefjordens Tørlægning og valgtes til Formand for Livsforsikringsselskabet «Hafnias» Direktion og til kontrolkomiteens Formand i Forsikringsselskabet «Skjold», ligesom han blev Æresmedlem af Selskabet «de danske Vaabenbrødre». Desuden attacheredes han i 1873 Kronprinsen af Preussen, i 1875 den russiske Storfyrsttronfølger og i 1888 Kong Albert af Sachsen under deres Ophold her i Landet. K. har gjentagne Gange afslaaet Opfordringen om at overtage Krigsministerportefeuillen; derimod virkede han paa anden Maade til Fremme af Forsvarssagen, i det han i 1886 efter Professor A. Steens Død overtog Stillingen som Formand for Forsvarsforeningen for Sjællands Stift. Som saadan har han gjentagne Gange taget til Orde i Bladet «Vort Forsvar», medens han alt tidligere, i 1884, havde taget Initiativet til Udstedelsen af et Opraab: «Til vore Vaabenfæller», i hvilket Hærens og Flaadens samtlige overordnede Førere i Krigen 1864 (for saa vidt de vare i Live og afskedigede) indtrængende hævdede «Nødvendigheden af Befæstningssagens Gjennemførelse». I 1886 erholdt K. Generallieutenants Karakter og døde 17. Juni 1905. Nationaltid. Nr. 3738.

P. N. Nieuwenhuis.