1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Overgangen til Als

Den preussiske overgang til Als den 29. juni 1864. De preussiske tropper stormer frem langs stranden mod danske soldater, som står i de langs Alssund anlagt løbegrave (kampstilling for infanteriet). Oppe på toppen af skrænten ses også danske soldater. I baggrunden krydser preussiske robåde Alssund.

I baggrunden til venstre ses Sottrupskov, som var hovedudskibningssted for angrebet. I selve skoven lå udgangspunkt A og i landsbyen Sottrupskov lå det vigtigste – udgangspunkt B. Her førte vejen nemlig ned til vandet hvilket var en klar fordel, når feltartilleriet skulle overføres. Ud over disse to udskibningssteder var yderligere to, som lå et pat hundrede meter nordligere (C & D). I løbet af få timer var det danske forsvar af Als løbet over ende, og de danske styrker begyndte en tilbagetrækning fra Als via Kegnæs. Herfra udskibedes den resterende del af hæren til Fyn. Den danske hær mistede ca. 3000 mand (døde, sårede og fangne) ved det mislykkede forsvar af Als. Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.