1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Vesterhavs-Flotillen

En afdeling af Vesterhavs-flotillen ødelægger fjendens transportbåde ved Dagebøl den 12. juli 1864.

Den danske Vesterhavs-flotille under ledelse af Kaptajnløjtnant Hammer operede under hele krigen i 1864 ved Vesterhavsøerne. Flotillens opgave var at tage sig af Vesterhavsøernes forsvar samt assistere danske krigsskibe i Nordsøen. Hammar rådede i beyndelsen af krigen kun over nogle uarmerede krydstoldfartøjer samt en division på 8 rokanonbåde, som var i temmelig dårlig forfatning. Først i slutningen af marts 1864 modtog han yderligere 2 små dampfartøjer “Limfjorden”, der blev hans kommandofartøj samt “Augusta”, som tilfaldt chefen for kanonbådsdivisionen. Desuden tildeltes Hammer en styrke på 100 infanterister. På billedet ses kanonbådsdivisionen under en aktion (kommandoraid) om aftenen den 12. juli 1864 mod østrigske transportbåde, som var beregnet til et overgangsforsøg fra fastlandet til Føhr. I aktionen deltog kanonbådene “Aarøsund”, “Snoghøj”, “Ærø” og “Eckernsund” under kommando af Løjtnant Holbøl på damskibet “Augusta”, som ses til venstre på billedet. Det lykkedes unde artillerikampen at ødelægge en del af de østrigske både. Samme dags morgen havde de danske kanonbåde afvist et østrigsk overgangsforsøg med ca. 30 bemandede både. Omtrent samtidigt havde to andre danske kanonjoller “Fænø” og “Hørup” afvist et fjendtligt overgangsforsøg fra Højer til Sild. Under hele krigen var Hammer en konstant trussel for de preussiske og østrigske tropper langs Vesterhavskysten. Trods en ihærdig indsats fra de allieredes side så lykkedes det først den 19. juli 1864 at tage Hammer til fange, da der allerede var sluttet våbenhvile. Denne trådte i kraft den 20. juli 1864.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”