1864-Arkivet

Slukørede og modfaldne over at være isoleret fra Compagniet, og uden at have nogen Ahnelse om, hvor dette befandt sig, eller hvad Skjæbne det var fristet, stampede vi afsted paa den næsten 4 Mile lange Vej til Kegnæs. Ved en Gaard, vi kom forbi, stod et Kar med Mælkevand; vi fyldte vore Flasker og satte os under nogle Hyldebuske for at faae os noget at spise. Jeg for min Part havde saagodt som ikke faaet Spise siden Gaarsdagen – der havde ikke været Tid. De Brødskorper, vi halede op af de af Sved gjennemtrukne Poser, saae ikke meget appetittlige ud, men ned maatte de alligevel, ja de smagte som rene Lækkerbidskner og Mælkevandet som Limonade. Da vi skulde lette, var det knap vi kunde faae de stive Lemmer tilgangs igjen. Det var en Hede, hvori “Ravnen maatte gabe” og vi skred kun smaat fremad under temmelig Taushed. Omsider øjnede vi langt borte mod Nord Adserballe Kirke, og min Tanke gjorde en Tour op til den By, hvor vi havde tilbragt de bedste af Feltlivets Dage. Ogsaa Billedet af den skjønne Pige traadte levende frem for mit indre Syn. Nu vare det vel ikke længe, tænkte jeg, før hun forelsker sig i en Prøjser. Saa henfald t jeg til philosofiske Betragtninger over Skjønhedsprincippet og kom til det Resultat, at i hvert Fald den menneskelige Skjønhed kun var af en rent midlertidig Natur, et “Fata Morgana”, som ofte hurtigt forsvandt, og som allenfals ikke egnede sig til at bygge nogen varig Lykke paa. Som en Løbeild var Rygtet om den store Ulykke: Als i Fjendevold, naaet over hele øen. Hvor vi kom igjennem Landsbyerne stode Beboerne med den dybeste Sorg prægede i deres Ansigter. Mange grædende eller endog hændervridende. Ballier og Spande med Mælk, Øl o.s.v. stode i rigt Maal langs Vej kanterne i Byerne, navnlig i Lysabild. Det var en sidste Afskedsdrik, som de af godt dansk Hjerte gav de syge og udmattede Soldater. Det var vist en af de tungeste Dage, som baade de og vi havde oplevet. Langt ud paa Eftermiddagen naaede vi, i en slæbende Cadance, endelig Kegnæs; det var en lang og bitter Dag siden om Morgenen Kl. 2. Udskibningen af de forsprængte Afdelinger var allerede i fuld Gang, og vi kom da ogsaa med. Nede i Rummet paa en Damper laa hulter til bulter Soldater af de forskjelligste Afdelinger, mest dog fra 4. Rgmt. Under Sejladsen til Fyen om Aftenen var en Skibsdreng omtrent uafbrudt beskjæftiget med at hejse Feltflasker med Vand ned til os. Henad Midnat naaedes Faaborg.