1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Civile spærres inde i kirken

Som følge af den preussiske belejring af Dybbølstillingen havde præstegården i Vester Sottrup indkvartering af preussiske soldater. Pastor Krog-Meyer fører flere meget spændende samtaler med flere ledende preussiske officerer såsom general Goeben, oberst von Götz og general Schmid.

Den 2. April, Kl. 6. Det afgørende Øieblik er nu rykket nær. Generalen har i Eftermiddag sagt os, at vi KI. 7 kunne vente 4 Officerer, for hvem vi skulle berede Plads her i Nat, nemlig Divisionsgeneral Winzingerode og hans Stab.

Vi have rømmet vort Soveværelse og maa ligge paa Gulvet i min Stue. General Schmid selv er i dette Øieblik redet herfra og ved ikke, om han kommer tilbage i Nat; thi hans Brigade har Forposterne paa Preussernes venstre Fløi, og da han ellers aldrig rider til Forposterne paa den Tid af Dagen, skal der vel angribes.

En Masse Mænd, Kvinder og Børn ere i Eftermiddag førte her forbi ad Kirken til, rimeligvis fra Sandbjerg, Fuglesang og Sattrupskov, og sandsynligvis ere de bortførte, for at ikke Nogen skal kunne signalisere over til Als om det forestaaende Angreb. Man har ikke indskrænket sig til at bortføre de Karske, thi i de Vogne, som saas i det sørgelige Tog, laa flere Syge.

I Anledning af denne Begivenhed fik jeg nys Besøg af Oberst Witzleben, Chef for 13de Regiment, som hører til Schmids Brigade. Han kom for at anmode mig om at drage Omsorg for, at alle hine Folk fik Noget at leve af, da de Intet havde kunnet føre med sig og nu vare indespærrede i Kirken. Jeg tillod mig at bemærke, at naar Preusserne traf en saa overordentlig Foranstaltning som den, at slæbe en fredelig Befolkning ud af dens Huse og føre den en halv Miil bort fra deres Hjem, for at indespærre den som Arrestanter i Kirken, da maatte det være deres Skyldighed, at sørge for dens Forpleining. Forøvrigt undrede det mig, at Obersten i den Anledning henvendte sig til mig, da han sikkert maatte vide, at jeg er Arrestant og ikke maa tale hverken med mine egne Folk eller mine Sognefolk, og at jeg derfor er ude af Stand til at gjøre Noget i den omhandlede Henseende. Med de Ord, at det havde han glemt, gik han med det samme uhøflige Væsen, som har karakteriseret ham, hver Gang jeg har set ham her i Huset.

Hele Eftermiddagen fyres der uafbrudt fra Preussernes Batterier, der ved den vedholdende Ild vel skulle forberede og lette Infanteriet Angrebet, og jeg hører ikke varp. Batterier svare. Vorherre holde sin Haand over Vore, og skal Ulykken ske, at baade Skandserne og Als erobres, da virke han i Naade, at ikke for Mange miste Livet!

Det bliver en frygtelig Nat for os, og hvad vil den Dag imorgen bringe?