1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Transportflåden ved Als – rapport ved løjtnant Schiwe

Rapport af transportstationschef i Høruphav løjtnant Adam Wilhelm Schiwe om transportflåden ved Als den 29. juni 1864.

Til Chefen for Armeens Transportflaade.

Rapport
Med Hensyn til en eventuel Rømning af Als udstedte jeg førend Fjendtlighedernes Udbrud medfølgende Circulairer til Førerne af de i Høruphav liggende Skibe, der deels vare i Statens Tjeneste og deels ikke. Førerne i Dampskibene instruerede jeg hver for sig da jeg ikke havde modtaget nogen Underretning om hvilke Dampskibe, der vare bestemte at forblive ved Stationen.
Den 27de modtog jeg denne Underretning hvorefter Dampskibene L.N. Hvidt, Nordstjernen, Vidar (Tu Ting), Thor, Randers og El Ole stationeredes i Høruphav, og jeg udstedte derfor medfølgende Circulaire til Dampskibsførerne. Vidar (Tu Ting) omtalte jeg ikke i Circulairet da Føreren af N.L. Hvidt sagde mig at den var paa en Reise til Fanø. El Ole var vel heller ikke i Høruphav, men jeg havde Underretning om at den kom den 29de.

Den 29de Juni modtog jeg fra General Steinmann, Ulkebøl Kl. 2.30 Formiddag (nat), det til Allarmering fastsatte Telegram “Fjenden Angriber”. Da det var i Morgendæmringen gjordes saavel Nat som Dag Allarmsignalet.
Jeg telegraferede til Chefen for Armeens Transportflaade om hurtigst muligt at faa Assistance af Dampskibe og Jernbaade, til Pladscommandanten i Faaborg at have Alt klar til at modtage Tropper fra Als, og til Landfogden paa Ærø at være klar saavel i Ærøskøbing som paa Kysterne til at modtage Tropper fra Als.
Postdamperen Skirner laa ved Broen i Høruphav, efter Aftale med Føreren Capitain Thiesen kunde jeg benytte Dampskibet paa bedste Maade, hvorefter jeg havde til Disposition:
Dampskibene Skirner, L.N. Hvidt, Nordstjernen, Thor og Randes, 4 Transportbaade og 4 Transportpramme samt de af Intendanturens Skibe, der ikke tillige havde Dækslast.

Rømningen af Høruphav gik nu for sig efter de tagne Bestemmelser. Alle Skibene gjorde deres Bedste, endeel blev bugseret ud, endeel krydsede ud. Marinens Depotskib Bellona og Kjøbmand Karbergs ikke tiltaklede nye Barkskib lod jeg slæbe ud i Nærheden af Linieskibet Fr. VI for at optage Tropper. I Høruphav paa Broen lod jeg forblive noget gammelt Inventarium fra Prammene No. 2,5,6,7 og 8 (efter vedlagte Liste), da disse ubrugelige Sager vare til Hinder for Transporten.

Da jeg fra General Steinmann, Ulkebøl Kl. 4.40 Formiddag modtog Telegram: “e;Lieutenant Schive kan afgaae til Kegenæs og ordne Alt til Indskibning”e;, var Alt i Gang og næsten ude af Høruphav med sikker Udsigt til meget snart at være udenfor Skudvidde fra Sønderskovpynten, undtagen Dampskibet Randers og Færgebaaden der laae parat til at overføre Bestyrelsen for Telegrafstationen til Kegenæs. Dampskibene Randers og Thor benyttedes til at hjelpe nogle af de Seilere, der vare længst tilbage, heelt ud af Høruphav. Derpaa gik jeg med Randers ud til Linieskibet for at underrette dets Chef om Sagernes Stilling, og for at begjære et Fartøi til Assistance ved Østerby Broen, hvortil jeg havde Escadrechefens Tilladelse.

Nu var saaledes ved Østerby Bro de 4 Transportbaade klare til Indskibning paa den østlige Side, de 4 Transportpramme laae paa den vestlige Side. Dampskibet Skirner ved den østlige Side af Brohovedet og L.N. Hvidt og Nordstjernen (den sidste yderst) paa den vestlige, Thor agterfor.
Til Bostedhoved Paa Østsiden af Als, beordrede jeg to af de største Transportskonnerter for at optage Tropper. 4 á 6 Seilskibe langs Siderne af Broen agter for Dampskibene.
Skirner blev nu benyttet til at indlade alle Archiv og Pengesager, de Post og Feltpostsager, som ikke alt vare komne ombord i Høruphav samt Saarede. Til Slutning fik den et Fæstningscompagni og afgik fuldladet med 2de Jernbaade paa Slæb, til Faaborg for at losse og der telegraphere om Tilladelse til strax at retournere til Kegenæs.

Randers og Thor benyttedes til at hente Intendanturens Skibe ind til og hjelpe dem fra Broen. Klokken omtrent 9 (Tidsangivelserne ere ikke nøiagtige) modtog jeg fra Chefen for Transportflaaden, Odense Kl. 6.46 Formiddag Underretning om at Orlogscapitain Frølich og Pr. Lieut. Petersen vare beordrede at afgaae med 4 Dampskibe og 6 Jernbaade fra Nyborg og at mere vilde blive sendt. Forinden Skirner afgik var Nordstjernen begyndt at indlade Syge og Saarede, fra Linieskibet reqvirerede jeg Lægeassistance, fik Overskibslægen.

Efter at have modtaget Telegrammet om de ankommende Transportmidler, indskibedes Artilleridepotet med dets Heste, Divisionsstabens Heste og Vogne, Intendanturens Pengevogn og Archiverne.
Lieutenant Berg blev afsendt til de yderste Broer med Dampskib og Transportpram for at udskibe til Linieskibet og Bellona og Barken. Eskadren assisterede med Dampkanonbaad og Linieskibets Fartøier. Seilskibene benyttedes efter deres Størrelse og den Plads de havde tilovers, deels til at indlade Intendanturens Sager, deels Lazarethgjenstande, Felttelegraphapparater og endelig efter Skibenes Størrelse fra 30 til 40 Mand til 120 – 130.
Alle slæbtes fra Broen saasnart de vare fuldladede og dirigeredes til Faaborg. Nordstjernen afgik med omtrent 650 – 700 Syge og Saarede deraf omtrent 120 Saarede. El Ole kom.

I de første Seilskibe kom 1 Fæstningscompagni samt Soldater af 5te og 10de Regiment. Omtrent Kl. 3 afgik 9de og 12te Batteri. Intendanturen havde stadigen Seilskib, hvori de indladede og til enhver tid var en tilstrækkelig Damp- og Seiltransportflaade tilstede til at optage det paa Øen værende Personel.
Efter Nordstjernen afgik L.N. Hvidt med Baad paa Slæb. Zampa ankom med en Brig fra Kjøbenhavn. Briggen ankrede ret ud for Enden af Broen i nogle Kabellængders Afstand, Ligeledes en Skonnert fra Faaborg, Skipper Mogensen, begge for at optage Tropper. To af Transportprammene bleve fyldte med Materiel og Heste, de to andre benyttedes til at færge Mandskab ud til Seilskibene.

Om Eftermiddagen omtrent Kl. 5 ankom Orlogscapitain Frølich til Østerby Bro,under hvem Indskibningen fortsattes efter samme Princip, først Personel dernæst det vigtigste og kostbareste Materiel og til sidst det mindre Værdifulde.
Den 1ste Juli Kl. 2½ Eftermiddag, forlod jeg, efter endt Indskibning, Kegenæs med Dampskibet Nordstjernen.

Den 3die Juli 1864.
A. W. Schive.

Viser 3 emner.