1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Indberetning om faldne danske officerer

Indberetning over de faldne danske officerer ved forsvaret af Dybbølstillingen den 18. april 1864.

No. 531
Armeens Overcommando.

Vibøge den 22de April 1864.
Herved har jeg den Ære at indberette som følger.
Af de den 18de Dennes i Dybbølstillingen faldne Officere ere:
a.
Dags Eftermiddag Kl. 2½ bragte ombord paa Dampskibet Valdemar i Høruphav for at overføres til Korsør og videre til Kjøbenhavn.
Oberst Bernstorff, Oberstlieutn. Scholten, Capitain Lundby,  Baland, Gryner (Grüner), Lieutenant Behrens, Gramm, Schau, Irminger, Schultz, Officeersasspirant Waldemar Barner.
b.
Dags Middag Kl. 12 afsendte til Pladscommandantskabet paa Augustenborg for ved dets Foranstaltning at blive begravne der:
Capitain Greve Ahlefeldt Laurvigen, Stockfleth, Jensen, Lieutenant Lindhardt, Malling, Toxwerdt, Overlæge Boesen, Officeersasspirant W. Frisenette, S. Prior., en ukjendt Officeer af Infanteriet uden andet Kjendetegn end at hans Underbeenklæder ere mærkede H. B.
en anden ukjendt Officeer ligeledes af Infanteriet med en Gummistrømpe paa det heele venstre Been.

I Anledning af de mig fra Overcommandoen Dags Efterm. Kl. 7 tilsendte og hermed tilbagefølgende Telegrammer skal jeg med Henhold til det Foranmeldte tillade mig at henstille til Overcommandoen at Pladscommandantskabet paa Augustenborg paadrages at iagttage det Fornødne.
Saavidt vides er Begravelsen af de suc. b. foranførte Officerer foreløbigen bestemt til Mandag d. 25de Dennes. 

Pladscommandantskab i Sønderborg Copie – Bog for afsendte Skrivelser m. m. fra 14de Februar til 8de Juni 1864.