1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Korporal Adolf Harald Christian Muxoll

Adolf Harald Christian Muxoll, korporal ved 3. Regiment 6. Kompagni. Han blev dødeligt såret den 18. april 1864 på Dybbøl og døde den 21. april på det preussiske lazaret i Vester Snogebæk. Moderen Cathrine Muxoll ansøger om refusion af omkostningerne ved hjemtransporten af sønnens lig.

København d. 31. Maj 1864.

Chatrine Muxoll, Enke efter Colonibestyrer Muxoll, ansøger om Godtgjørelse for de ved hendes Søns Ligs Overbringelse fra Sundeved til Kjøbenhavn hafte Udgifter: 24. Rdl. 5 mk.
6 sk.

Til Krigsministeriet.

Undertegnede Chatrine Muxoll, Enke efter længst afdøde Colonibestyrer Muxoll i Nord-Grønland, tillader sig herved allerunderdanigst at ansøge det høie Ministerium om Godtgjørelse for de efter hendes Kaar betydelige Transport Udgifter, som Overbringelsen af hendes Søns Lig fra Vester Snogbæk Lazareth i Sundeved til Kjøbenhavn har forvoldt. –
Hendes Søn Adolf Harald Christian Muxoll, Corporal ved 3die Regiment, 6te Compagni blev i Kampen for Fædrelandet haardt saaret ved Dyppel d. 18. April, af Preusserne bragt til ovennævnte Lazareth, hvor han afgik ved Døden d. 21. Maj d. A., hans sidste, inderligste Ønske var at komme til at hvile i hans Families Begravelsessted paa Garnisonskirkegården ved Kjøbenhavn.
Kaldt over til ham ved Breve, der af ham vare dikterede til Skolelæreren i Snogbæk, kom undertegnede tidsnok til at see hans haarde Lidelser og Død og høre hans ovenfor fremsatte Ønske, men satte sig ogsaa herved i store Udgifter (Rejsen gik nemlig over Hamborg og Flensborg), der langt overstige hendes smaa Kaar

Hendes allerunderdanigste Begjæring til det høie Ministerium er nu, at de ved Ligets Overbringelse forvoldte betydelige Udgifter maatte blive hende godtgjorte med.
6 Rdl. for Transporten pr. Dampskib fra Hørup Hav til Korsør.
18. Rdl. 5 mk. 6 sk. med Jernbane fra Korsør til Kjøbenhavn.
Summa: 24 Rdl. 5 mk. 6 sk..
For den sidste Post medfølger den Sjællandske Jernbanes Regning, for den første Post fik undertegnede ikke selv nogen Regning.
Kjøbenhavn d. 31 Maj 1864.
underdanigst
Chatrine Muxoll.