1864-Arkivet

Liget af du Plat blev opsamlet af preusserne og den preussiske Feltmarchal Wrangel hædrede du Plat med en laurbærkrans. Du Plat var imod at fortsætte kampen ved Dybbøl, da de meget ødelagte skanser ikke længere gav nogen mulighed for dansk succes. Han opfordrede den 16. april Overgeneral Gerlach, der var syg, til at melde sig syg. Så ville du Plat som ældste Divisionsgeneral have påtaget sig ansvaret og ført hæren tilbage til Als for dermed at undgå preussernes storm og forhindre det uundgåelige nederlag. Desværre afviste overgeneralen forslaget. Du Plat blev den 28. april 1864 begravet på Sønderup Kirkegård.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.

Bragt første gang den 8. maj 1864 i Illustreret Tidende nr. 241, 5. bd.

Generalmajor og Kommandør af Dannebroge. Født i København i 1809. Kadetvolontær i 1818, 1825 Kommendersergent og Sekondløjtnant ved Kongens Regiment. 1829 Premierløjtnant. 1839 Kaptajn. Ved krigsudbruddet i 1864 var han generalmajor og havde kommandoen over 2. division, der stod på Dannevirkes højre fløj. Han var blandt de officerer der anbefalede en tilbagetrækning fra Dannevirke. Efter tilbagetrækningen til Dybbøl og Als, var han en af de 2 generaler der skiftes til at have kommandoen i Dybbølstillingen. Du Plat blev dødeligt såret af en geværkugle den 18. april 1864 under stormen på Dybbølstillingen. Han forsøgte bag et gærde foran baraklejren at få overblik over situationen under sammenbrudet af den danske 8. Brigades modangreb, da han sammen med majorerne Schau og Rosen ramtes af geværkugler – alle døde. Liget af du Plat blev opsamlet af preusserne og den preussiske Feltmarchal Wrangel hædrede du Plat med en laurbærkrans. Du Plat var imod at fortsætte kampen ved Dybbøl, da de meget ødelagte skanser ikke længere gav nogen mulighed for dansk succes. Han opfordrede den 16. april Overgeneral Gerlach, der var syg, til at melde sig syg. Så ville du Plat som ældste Divisionsgeneral have påtaget sig ansvaret og ført hæren tilbage til Als for dermed at undgå preussernes storm og forhindre det uundgåelige nederlag. Overgeneral Gerlach afviste dog forslaget. Du Plat blev den 28. april 1864 begravet på Soderup kirkegård (ved Tølløse på Sjælland). Du Plat er et eksempel på den splittede befolkning, ved udbruddet af den første slesviske krig. Hans bror Cæsar du Plat valgte at tjene i den slesvig holstenske hær som oberst i generalstaben. Han afslog dog et tilbud om at blive chef for den slesvig holstenske hær, da han ikke ville bære våben imod sine tidligere kammerater i den danske hær. Træsnit bragt i bla. “e;To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864″e;. Biografi fra “e;Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer”e; af kaptajn Axel F. Hansen (København 1909): Genral du Plat fødtes den 28. september 1809 i København og var søn af oberstløjtnant Johan Henrik Christian du Plat og hustru Emilie Wilster. Den 1. februar 1818 ansattes han som volontærkadet ved Landkadetkorpset. I december 1823 bestod han officerseksamen med bedste karakter, tillagdes sekondløjtnants anciennitet fra den 21. december samme år og ansattes á la suite ved Kongens Regiment indtil han den 20. december 1825 sattes i nummer ved Kongens Regiment (5. bataljon) med sin anciennitet af 21. december 1823. Her stod, han til 1847, da han blev forsat til Livgarden. Premierløjtnant var han blevet den 29. Oktober 1829. Kun 30 år gammel, blev han den 28. juli 1839 kaptajn og Ridder af Dannebrog den 7. februar 1848. 1846 ledsagede han Prins Frederik af Glücksborg til Rusland. Her fik han tilladelse til at træde i russisk tjeneste, og han deltog 1847 i felttoget i Kaukasus, hvor han to gange blev såret. For sin deltagelse hædredes han med Guldkården for tapperhed. I begyndelsen af 1848 kom han hjem fra Rusland og var først kompagnichef ved Livgarden, dernæst stabschef dels ved 2. og dels ved 4. Infanteri Brigade og endelig adjudant ved overkommandoen. Den 17. juli 1848 blev han major. Fra slutningen af 1848 og til 1851 stod han som kommandør for 2. Forstærknings Bataljon, blev dernæst 1851-60 chef for 3. Linie Infanteri Bataljon, 1860-63 chef for 3. Infanteri Brigade. Den 19. januar 1850 var han blevet oberstløjtnant og for sin deltagelse i den første slesvigske krig fik han den 6. oktober 1850 sølvkorset. Endelig blev han den 12. marts 1856 oberst, den 28. december 1858 kommandør af Dannebrog og den 16. marts 1860 generalmajor. I 1863 var han chef for 7. Infanteri Brigade og den 8. december 1863 blev han chef for 2. Arme Division. 2. Forstærkningsbataljon førte han den 6. april 1849 i kampen ved Ullerup og den 24.-25. juli 1850 i slaget ved Isted. General Krogh viste sin tillid til du Plat ved at ansætte ham som pladskommandant i Slesvig efter den danske hærs indrykning 1850 og ved senere at give ham kommandoen over besætningen i Angel. Ved sin på engang strenge og retfærdige optræden overfor civil som militær bidrog du Plat i høj grad til at opretholde disciplinen i alle forhold. I 1851 fik han kommandoen over 3. Linie Infanteri Bataljon og rykkede 1852 med denne til Altona, hvor han blev kommandant. Hans fornemme personlighed, sikre optræden og ridderlige karakter bidrog ikke lidt til at hævde de danske militæres stilling i Altona og den tilstødende store handelsby Hamborg. Hans humane optræden lige overfor de underordnede, hvem han ved enhver lejlighed hjalp med råd og dåd, og det, at han let kunne tilgive forseelser, begået i ungdommelighed, medens han strengt påtalte, hvad der stred mod den takt og den optræden, der bør forlanges af officerer, gjorde ham afholdt af alle, der stod i tjenesteforhold til ham. Da Krigen udbrød 1864 besatte han med sin division højre fløj af Dannevirkestillingen. I krigsrådet den 4. februar udtalte han, at Dannevirkestillingens forsvar lå udenfor vor hærs evne. Efter tilbagegangen kom han med sin division til Als og de herværende to divisionsgeneraler skiftedes til at have kommandoen i Dybbølstillingen. Når du Plat havde kommandoen var han hver morgen i stillingen fra daggry til klokken 10-11, red om i stillingen, talte med de kommanderende og havde altid et opmuntrende ord til soldaterne. Den 17. og 28. marts var han til stede under fægtningerne. I den sidste periode af Dybbølforsvaret inspicerede han stillingen hver aften efter afløsningen, som jo sjældent gik for sig uden mindre træfninger. Den 18. april Kl. 10 formiddag, da angrebet skete, begav du Plat sig ud til tropperne og bidrog ved sin personlige nærværelse til at støtte dem. Medens han ved et gærde foran baraklejren iagttog prøjsernes fremrykning langs Vemmingbund mod vor venstre fløj og herfra søgte at bringe de i fronten vigende tropper til at holde stand, ramtes han af en kugle samtidig med majorerne Schau og Rosen. Han delte ikke over kommandoens anskuelse om nødvendigheden af at fortsætte kampen ved Dybbøl, men som soldat lystrede han og faldt under opfyldelsen af sin pligt. Han havde den 16. april opfordret general Gerlach, der var medtagen af sygdom, til at melde sig syg. I bekræftende fald ville så du Plat som ældste divisionsgeneral have ført hæren tilbage fra Dybbøl og påtaget sig ansvaret for at undgå fjendens storm på de til grushobe sønderskudte skanser og derved forhindre det uundgåelige nederlag. Hans lig optoges af fjenden og feltmarchal Wrangel hædrede det med en laurbærkrans. I 1866 udtalte Wrangel ønsket om at måtte bidrage til et mindesmærke over denne helt. Hans lig begravedes den 28. april på Soderup kirkegård. Den 25. november 1848 ægtede han Elisabeth Cathrine von Scholten, datter af generalmajor og guvernør i Vestindien, Casimir Vilhelm von Scholten. De danske Forsvarsbrødre har ladet hans billede male og ophænge i Nationalgalleriet på Frederiksborg Slot.