1864-Arkivet

Hans plyndrede lig blev opsamlet af preusserne, som straks udleverede det til de danske tropper på Als. Han blev begravet den 27. april på Garnisons Kirkegård i københavn.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.

Bragt første gang den 22. maj 1864 i Illustreret Tidende nr. 243, 5. bd.

I “Mindeskrift over de i 1864 faldne danske officerer” står:

OBERST GEORG HENRIK LASSON fødtes den 7. Januar 1819 i Randers og var Søn af Generalmajor Ivar Christian Lasson, Chef for det under Kong Frederik den 6. i Horsens garnisonerende slesvigske Kyrasserregiment, og Hustru Anna Seehusen, Daller af Kammerraad Seehusen til Øllingsøgaard.

Elleve Aar gammel kom han paa Land-kadetakademiet den 1. Januar 1825 og gik herfra til oldenborgske Infanteriregiment, nuværende 15. Bataillon i Rendsborg, den 1. Januar 1830 som Sekondløjtnant med Anciennetet af 21. December 1823.

Her tilbragte han sine Løjtnantsaar for det meste som Adjutant. Hans militære Løbehane var følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1830-92, 9. Infanteri Brigade 1842-45, Premierløjtnant den 26. Maj 1839 og Kaptajn den 30. September 1841, 7. Linie Infanteri Bataillon 1895-48, Livgarden 1848-54, Chef for 14. Linie Infanteri Bataillon 1854-61, Chef for Livgarden 1861-64, Major den 5. September 1852, Oberstløjtnant den 16. Juli 1857 og Oberst den 22. December 1863.

Han var i sin Fremtræden mandig, maaske noget bydende, men man var snart klar over, at ban var en Hædersmand, og hans lyse, smukke Personlighed vandt da let Sympathi hos alle, der kom i Berøring med ham. Han ansaas blandt de yngre Officerer i sine Løjtnantsdage, som en Mand, der i enhver Henseende gjorde sin Stand, sin Garnison og sit Land Ære og saaledes var han anset hele sit Liv igennem. Han var en fin og fornem Personlighed, hvis Fremtræden udmærkede sig ved en medfødt Elegance. Han saa mørkt paa Livet og led af Humørsyge. Som Chef for Livgarden opretholdt han en fortrinlig Mandstugt og uddannede Officerskorpset med Dygtighed men tillige med Strenghed. Han bragte øvelserne pas et højere Trin end Tilfældet tidligere havde været.

I den første slesvigske Krig stod han ved Livgarden og deltog med Hæder i Krigen og fik for sit Forhold den 13. September 1898 Ridderkorset. Sølvkorset fik han den 23. April 1858.

I den sidste Krig overtog han midlertidig fra den 18. December 1863 til sin Død Kommandoen over 1. Infanteri Brigade. Som Brigadekommandør deltog han i Kampen den 28. Marts 1864, da Prøjsserne angreb vore Forposter paa Dybbølstillingens venstre Fløj, hvilken Kamp staar lys i vor Erindring ved Afvisningen af det fjendtlige Stormangreb, endvidere i Kampen den 18. April med de overvældende mørke Minder. Begge Gange stod han med sin Brigade paa venstre Fløj i forreste Linie. Her gik han ogsaa den 18. April i Døden med fjorten af sine Officerer, medens hans i og udenfor Skanserne fordelte Afdelinger søndersplittedes af Fjendens Overmagt.

Hans Lig fandtes af Fjenden, plyndret for Garderuniformens Sølvbroderier og sendtes til Als, hvorfra det overførtes til København og jordedes den 27. April paa Garnisons Kirkegaard.

Den 13. April 1855 ægtede Lasson Marie Zeuthen, Datter af Højesteretsassessor, Etatsraad Vilhelm Zeuthen til Tølløse. 1863 ophøjedes Lassen i Adelsstanden. Hans Hustru og to Døtre overlevede ham.