1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Peder Kjeldahl Pedersen – Skema til Invalidestyrelsen 1878

Svar på spørgsmål:

Nr. 1. Peder Kjældal Pedersen (Kallesø). Rammedige i Dybe pr. Lemvig. Ltr. K.K. 1008.

2. Tømrer

3. Gjæstgiver eller Kroejer. – Kroholdet og Gjæstgiveriet have hidtil ikke givet noget Nettoudbytte

4. Gift: Ægteskabet indgikkes 1867.

5. 5 Børn i en Alder af henholdsvis 10,7,4,2 og ¼ Aar. Ingen af dem er i Stand til at erhverve noget, de opholder sig alle i Hjemmet. Det Barn paa 7 Aar er Krøbling og trænger stadig til Lægehjælp og Medicin.

6. Der haves en Ejendom paa ca. 4 Skæpper Hartkorn, der tilligemed tilhørende Bygninger og Besætning netop i disse Dage er takseret for den vestre og sønderjydske Kreditforening til en værdi af 8000 Kr. Herpaa har Ansøgeren gjæld paa 4200 Kr.

7. Tidligere modtagen hjælp fra Centralcomiteen, ingen Understøttelse andetsteds fra.

8. I løbet af indeværende Aar har Ansøgeren erholdt Bevilling til at drive Krohold i sin Ejendom Rammedige ved den nyanlagte Amtsvej, men da der nu anlægges en Jernbane, der har samme Retning som Landevejen, med Station og Gjæstgiveri i ca. 1/8 Mils Afstand fra Kroen, vil det neppe fremtidig betale sig for mig at drive Kroen, da jeg deraf skal svare Skat og Bygningsafgift. Rammedige i Dybe den 9de December 1878, Peder Kjeldahl Pedersen. Lægepaategning: Peder Kjeldahl Pedersen faaet højre Ben amputeret under Knæet, han har i de senere Aar navnlig mistet al egentlig arbeidsdygtighed, det er navnlig i det raske Ben der under anstrengelser lides Smerter, der giør ham arbeide umuligt, og hans stilling er i det hele taget ikke stærkt i nogen henseende. Sogneraadet og sognepræstens oplysninger: At hans moralske Værdighed er god kan lettest bevises ved at det netop er Sogneraadet der har anbefalet hans Bevilling til Kromand, som den her i Kommunen mest Værdige. At hans Trang til Understøttelse er stor kan let indsees naar han paa 4 Skp. Hartkorn skal forrente 4200 kr. Efter vor Formening kan Kroeriet ikke betale sig at drive da der til Sommer bliver 2 Kroer til her i Sognet hvoraf den ene ligger ved Jernbanestationen der næppe er 1/8 Miil fra vedkommendes Parcel.

Dybe Præstegaard d. 30 December 1878.

Broager Sognepræst for Dybe og Ramme Menigheder.

Paa Dybe og Ramme Sogneraads Vegne.

Peter St. Breinholt. Formand.