1864-Arkivet

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.

Bragt første gang den 1. maj 1864 i Illustreret Tidende nr. 240, 5. bd.

Dansk Biografisk Leksikon:

Castenschiold, Carl Vilhelm Behagen, 1837-1919, officer. Født 14. februar 1837 på Borreby, død 23. juli 1919 samme sted. begravet i Magleby. Forældre: Godsejer, cand. jur. Adolph Frederik Holten C. til Borreby (1805-65) og Else Marie Olsen (1805-88, gift 1827 med Premierløjtnant i Søetaten Hans Jacob Hansen, 1797-1830). Gift 26. oktober 1867 i Tjæreby med Karine Lucie Sophie Scavenius, født 30. august 1844 på Basnæs, død 31. januar 1920 på Borreby, D. af Hofjægermester Jacob Brønnum S. til Basnæs (1811-50) og komtesse Henriette Sophie Bertha Eleonore Moltke (1819-98). Castenschiold blev cand. polyt. 1861 med mekanik som hovedfag. Da der omtrent samtidig (i febr.) oprettedes uddannelsesskoler for reserveofficersaspiranter til fodfolket, meldte han sig og blev antaget, men blev efter eget ønske overflyttet til artilleriet, og udnævntes 1862 til sekondløjtnant i dettes krigsreserve. November 1863 indkaldtes han og kommanderedes kort efter til fæstningskompagniet i Sønderborg. Efter flere ugers af Castenschiold skarpt kritiseret uvirksomhed her og i Dybbølstillingen kom der endelig fart i arbejdet, og Castenschiold fik fuld anvendelse for sin energi og virketrang ved stillingens armering. I februar fik han kommandoen over artilleriet i skanserne nr. 9 og jo, derefter i flankebatterierne på Als, og da artillerikommandøren i skanse 2 løjtnant Anker (s. d.) 20. marts blev såret, blev Castenschiold hans stedfortræder. Anker meldte sig dog efter nogle dages forløb atter til tjeneste, og de to løjtnanter skiftedes derefter til at have kommandoen i den udsatte skanse. Så forskellig Castenschiolds ydre optræden end var fra Ankers, erhvervede han ligesom denne fuldt ud mandskabets respekt og beundring: “Han er en »riflet« officen”, hed det om ham. Han fik Ridderkorset 16. april. 18. april var Anker i skansen, medens Castenschiold ledede artilleriforsvaret i Nordre Brohoved; da dette blev opgivet, meldte han sig i Kirkebatteriet på Als, hvor han blev såret. Efter krigen indtrådte Castenschiold som elev på den militære højskole og udnævntes efter afgangseksamen (april 1866) til sekondløjtnant i artilleriet, men s.å. ansattes han á la suite. 1867 udnævntes han til premierløjtnant (uden for nr.) og tog 1869 sin afsked. Han havde efter sin ældste broder overtaget (købt) Borreby og helligede sig nu ganske Landvæsenet. Skønt han ikke var oplært i faget, lykkedes det ham ved energi og arbejdsomhed at blive en overordentlig anset landmand, ligesom hans praktiske og administrative evner blev udnyttet på mange måder. Han var medlem af Privatbankens bankråd 1879-1910, præsident i Det kgl. Landhusholdningsselskab 1888-97, en årrække medlem af repræsentantskabet for Det gensidige Forsikringsselskab Danmark, Formand for akts. De danske Svineslagterier 1897-1915 m.m. 1917 udnævnte Skelskør ham til æresborger, og han var æresøverste i Københavns Forsvarsbrødreafdeling. Kammerherre 1886. R. 1864 DM. 1887. K .2 1897. K. 1907. F.M.G. 1914. Maleri af Otto Bache 1902 (Fr.borg). Træsnit 1864. Mit Hjem, II, 1912. C. Castenschiold: Indtryk og Minder fra Dybbøl, 1908. Chr. Christensen (Dons): Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl, 1886. Illustreret Tidende 13. juli 1913. Fædrelandet 29. juni 1913. Valdemar Rørdam i Berlingske Tidende 24. juli 1919. Rockstroh (P. N. Nieuwenhuis)Portræt af Carl Wilhelm Behagen Castenskjold. Sekondløjtnant ved fæstningsartilleriet. Castenskjold var fra den 20. marts 1864 kommandør i Skanse 2 i Dybbølstillingen under belejringen. Han skiftedes med sekondløjtnant Anker til at have kommandoen i Skanse 2. Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”. Dansk Biografisk Leksikon: Castenschiold, Carl Vilhelm Behagen, 1837-1919, officer. Født 14. februar 1837 på Borreby, død 23. juli 1919 samme sted. begravet i Magleby. Forældre: Godsejer, cand. jur. Adolph Frederik Holten C. til Borreby (1805-65) og Else Marie Olsen (1805-88, gift 1827 med Premierløjtnant i Søetaten Hans Jacob Hansen, 1797-1830). Gift 26. oktober 1867 i Tjæreby med Karine Lucie Sophie Scavenius, født 30. august 1844 på Basnæs, død 31. januar 1920 på Borreby, D. af Hofjægermester Jacob Brønnum S. til Basnæs (1811-50) og komtesse Henriette Sophie Bertha Eleonore Moltke (1819-98). Castenschiold blev cand. polyt. 1861 med mekanik som hovedfag. Da der omtrent samtidig (i febr.) oprettedes uddannelsesskoler for reserveofficersaspiranter til fodfolket, meldte han sig og blev antaget, men blev efter eget ønske overflyttet til artilleriet, og udnævntes 1862 til sekondløjtnant i dettes krigsreserve. November 1863 indkaldtes han og kommanderedes kort efter til fæstningskompagniet i Sønderborg. Efter flere ugers af Castenschiold skarpt kritiseret uvirksomhed her og i Dybbølstillingen kom der endelig fart i arbejdet, og Castenschiold fik fuld anvendelse for sin energi og virketrang ved stillingens armering. I februar fik han kommandoen over artilleriet i skanserne nr. 9 og jo, derefter i flankebatterierne på Als, og da artillerikommandøren i Skanse 2 løjtnant Anker (s. d.) 20. marts blev såret, blev Castenschiold hans stedfortræder. Anker meldte sig dog efter nogle dages forløb atter til tjeneste, og de to løjtnanter skiftedes derefter til at have kommandoen i den udsatte skanse. Så forskellig Castenschiolds ydre optræden end var fra Ankers, erhvervede han ligesom denne fuldt ud mandskabets respekt og beundring: “Han er en »riflet« officen”, hed det om ham. Han fik Ridderkorset 16. april. 18. april var Anker i skansen, medens Castenschiold ledede artilleriforsvaret i Nordre Brohoved; da dette blev opgivet, meldte han sig i Kirkebatteriet på Als, hvor han blev såret. Efter krigen indtrådte Castenschiold som elev på den militære højskole og udnævntes efter afgangseksamen (april 1866) til sekondløjtnant i artilleriet, men s.å. ansattes han á la suite. 1867 udnævntes han til premierløjtnant (uden for nr.) og tog 1869 sin afsked. Han havde efter sin ældste broder overtaget (købt) Borreby og helligede sig nu ganske Landvæsenet. Skønt han ikke var oplært i faget, lykkedes det ham ved energi og arbejdsomhed at blive en overordentlig anset landmand, ligesom hans praktiske og administrative evner blev udnyttet på mange måder. Han var medlem af Privatbankens bankråd 1879-1910, præsident i Det kgl. Landhusholdningsselskab 1888-97, en årrække medlem af repræsentantskabet for Det gensidige Forsikringsselskab Danmark, Formand for akts. De danske Svineslagterier 1897-1915 m.m. 1917 udnævnte Skelskør ham til æresborger, og han var æresøverste i Københavns Forsvarsbrødreafdeling. Kammerherre 1886. R. 1864 DM. 1887. K .2 1897. K. 1907. F.M.G. 1914. Maleri af Otto Bache 1902 (Fr.borg). Træsnit 1864. Mit Hjem, II, 1912. C. Castenschiold: Indtryk og Minder fra Dybbøl, 1908. Chr. Christensen (Dons): Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl, 1886. Illustreret Tidende 13. juli 1913. Fædrelandet 29. juni 1913. Valdemar Rørdam i Berlingske Tidende 24. juli 1919. Rockstroh (P. N. Nieuwenhuis)