1864-Arkivet

Født den 22. feb. 1837 på Almegaard i Knudsker sogn på Bornholm, død den 27. jan. 1876.

Ancker kom efter at have lært landvæsen ind på Artilleriets Elevskole og ansattes senere som sekondløjtnant ved Bornholms Milits (Fæstningartilleriet). Ancker blev siden skuespiller ved Alhambrateatret i København. Da det i 1863 trak op til krig meldte Ancker sig som frivillig. Han blev kommandør i Skanse 2 i Dybbølstillingen under belejringen i 1864. Fra den 20. marts 1864 skiftedes han med sekondløjtnant Castenshiold til at have kommendoen i Skanse 2. Under belejringen og kampen den 18. april 1864 gjorde han sig særligt bemærket. Han blev taget til fange af de preussiske angrebsstyrker den 18. april 1864. De preussiske styrker, som stormede Skanse 2 havde særlig fået en særlig befaling til, at han skulle fanges levende! Ancker blev allerede under krigen betragtet som en helt – overraskende nok fra både preussisk og dansk side. Han ses da også afbildet på det tyske sejrmonument i Berlin (“Siegesseule”). Den 17. april 1864 hædrede Kongen ham med Ridderkorset. Ancker udnævntes til premierløjtnant, men fredstjenesten efter krigen huede ikke Ancker, så han tog sin afsked i 1865.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit.Tegninger fra krigen i Danmark 1864”.

Bragt første gang den 1. maj 1864 i Illustreret Tidende nr. 240, 5. bd.

Dansk Biografisk Leksikon:

Anker (Ancher), Johan Andreas Peter, 1838-76, officer. F. 22. februar 1838 på Ålmegaard, Knudsker sogn, d. 27. jan. 1876 i Kbh. begravet samme sted. (Garnisons kirkegård). Forældre: Proprietær Hans Michael A. (1801-72) og Elisabeth Kirstine Rasch (1797-1861). Gift 21. Dec. 1860 i Rønne med Robberthe Caroline Qvintus, født 27. September 1838 i Rønne, død 1. okt. 1916 i Kbh. (Hellig K.), D. af styrmand, senere avlsbruger Niels Peter Q. (1804-55) og Kirstine Cathrine Robbertsen (1802-62). Ancker opdroges til Landvæsenet, men da han i april 1854 ansattes ved Bornholms Milits artilleri som konstabel, fik han lyst til militærlivet og gennemgik 1854-57 artilleriets elevskole, derefter Artilleribrigadens Eksercerskoler og Laboratoriet i Kbh. og blev 1858 fra sergent udnævnt til sekondløjtnant i Bornholms Milits. Ved sit ægteskab var han blevet husejer i Rønne, men han havde svært ved at falde til ro. Han forsøgte sig således som skuespiller på det københavnske forlystelsessted Alhambras Teater, men da krigen stod for døren, meldte han sig til tjeneste og blev i dec. 1863 ansat i det kgl. Artilleri. Under tilbagetoget fra Dannevirke mislykkedes det for ham at føre et ham betroet halvbatteri tilbage til Dybbølstillingen. Senere var han artillerikommandør i skanse nr. 2. Under belejringen udmærkede han sig i høj grad, ikke blot ved mod og artilleristisk dygtighed, men også ved den fortrinlige Måde, hvorpå han forstod at påvirke sine folk. Ved stormen 18. april toges Ancker til fange. Om vore modstanderes vurdering af ham vidner det, at hans skikkelse ses på sejrsmonumentet i Berlin, og blandt sine landsmænd fejredes »helten fra Skanse 2« som næppe nogen anden i de dage. 15. aug. 1864 fik han premierløjtnants karakter. En æressabel skænkedes ham af taknemlige medborgere. Men da krigen var forbi, sluktes også hans interesse for militærtjenesten, han søgte og fik sin afsked 13. maj 1865. – R. 1864. – Mindesten paa Graven rejst af Venner og Våbenfæller. – Maleri af N. C. Hansen på Frederiksborg (1865). Otto Vaupell i Danebrog, 11, 1882, S. 593-6oi, 6,2-,7, 628-34, 704-10 og 734. Fyrskipperens (Johan Peter Larssen) beretninger, Nationaltid. 19. maj 1931. Rockstroh (P. JY. Meuwenhuis).