1864-Arkivet
2. Kompagni – kaptajn Stockfleth
Rapport ved sekondløjtnant Christian Frederik Ferdinand Bauman over 20. Regiments 2. kompagnis deltagelse i kampen den 18. april 1864. Kompagnichefen kaptajn Frederik Hanibal Edvard Harald Stockfleth faldt under kampen.
Gjenpart
af den Rapport, som efter Kampen den 18. April 1864 blev indsendt af
20. Regiments Adjudant Secondlieutenant Baumann
(Vedr. 2. Kompagni).
Den 8. Infanteri – Brigade.
(2. Compagni Capitain Stockfledt), der bevægede sig fra Leiren i Retningen ned mod Værket C.
Ved det i sydlig Retning Vest for Sneigaarden løbende Hegn blev Compagniet allerede modtagen af fjendtlig Tirailleurild. Herfra bemærkede jeg noget længere fremme til højre Oberst Lasson, der vinkede med sit Tørklæde, at vi skulde skynde os. En hurtig Fremrykning hen til det næste Parallelhegn udførtes med Precision, men ankommen hertil, saae jeg Oberst Lasson ligge henstrakt som død, en Kugle havde gjennemboret hans Side. Lieutenant Looft af 5. Compagni saaredes her kort efter.
Der opstod en Standsning tildels foraarsaget ved, at forsprængte Folk af vore Forposter beskjøde os i høire Flanke. En Fane var ikke strax at finde til at hæve Misforstaaelsen, men da det gjaldt om at komme frem til en fordelagtigere Skydelinie, sprang Capitain Stockfledt og jeg over Gjærdet og det lykkedes at faa Mandskabet endnu circa 400 Alen længere frem. Imidlertid var en Compagnifane bleven skaffet tilveie og jeg plantede den paa en flad Bakke omtrent 150 Alen bag Kjeden.
Situationen var imidlertid bleven kritisk, da Fjenden holdt den afbrændte Gaard ved Værket B. stærkt besat og beskjød Compagniet baade i Flanke og Ryg. Commandeuren for 1. Bataillon, Major Schack, var kort forinden bleven saaret og ført tilbage. Vor 2. Bataillon var endnu ikke kommen frem, og da der ingen var i Nærheden, som kunde overtage Commandoen (Capitain Stockfledt laa nemlig ude i den yderste Kjæde) lod jeg mig fra mit fordelagtige Standpunkt 1. Bataillons Hornblæser vedholdende blæse “Venstre Fløi avancer”. Endelig udviklede nogle Compagnier af 2. Bataillon sig paa vor venstre Fløi og kastede Fjenden fra den afbrændte Gaard til Retranchementet.
Omtrent samtidig hermed besatte Dele af 9. Regiment Hørlyk og de foran værende Hegn henimod Dybbøl Mølle, “Rolf Krake” satte Dampen op og sendte sine første Skud op imod den tilbagetrukne Linie, saa at alt tegnede gunstigt til en heldig Vending i Fægtningen. I dette Øjeblik kom Commaneuren for 2. Bataillon, Major Sperling, hen til mig. Jeg anmodede ham om at overtage Commandoen over Regimentet, da Major Schack var saaret og Regimentscommandeuuren Oberstlieutenant Scholten intet Steds at øine, men i det samme segnede han om truffen af en Kugle midt i Brystet.
Uden Understøttelse var det imidlertid umuligt at komme længere frem, da Fjendens Ild især fra Retranchementet paa en forfærdelig Maade gjorde lyst i Rækkerne. En større preussisk Colonne, circa 1 Bataillon, rykkede frem Syd for Dybbøl Mølle og besatte det nye Værk ved denne, ingen Reserve var at øine, “Rolf Krakes” Ild blev svagere og svagere, den stoppede og begyndte at gaa tilbage, da var det, at de tilstødende Dele af 9. Regiment paa vor høire fløi forlode deres Stilling.
Capitain Stockfledts Compagni blev reven med, han faldt i det samme.
Fjenden fulgte tæt efter med en Skyttelinie understøttet af et sluttet Compagni og søgte at trænge ind imellem 9. og 20. Regiment. Det var umuligt at standse Folkene, da der her paa Stedet næste ingen Officer eller ældre Underofficer var til at holde dem. Først paa den anden Side af Snei kunde en lille Standsning opnaaes, som tillod at venstre Fløi (7.3. og 8. Compagni) vandt Tid, hvornæst der besattes en fordelagtigere Linie langsmed et halvt sløifet Hegn circa 600 Alen fra Sundet.
Paa denne Tilbagegang var Tabet stort og Mandskaber af forskjellige Compagnier var blevne sammenblandede. Efter en halv Times Skydefægtning paa dette Sted modtog Regimentet ordre til at samle sig bag Kirken i Sønderborg.
Det maatte være mig tilladt at henlede Opmærksomheden paa den Iver, Uforsagthed og Ro, hvormed Secondlieutenant Hertel skjøndt selv syg og lidende, søgte at opmuntre Folkene. Specielt maa jeg endvidere fremhæve Overspillemand S. Petersen, der ufortrødent fulgte mig og gjentagende blæste Signaler fra Punkter, der var meget udsatte. Sergeant Lassen, Corporal Steen, Undercorporal von Essen og de Menige af 2. Compagni No. 110 Jens Peter Mortensen og No. 71 Jens Laustsen, især den sidste, have ved deres Energi og gode Exempel bidraget særdeles meget til at overvinde den paniske Skræk, der begyndte at bemægtige sig Folkene ved Synet af saa mange Føreres Fald.
Endnu maa jeg fremhæve en Undercorporal af 2. Regiment Just, der var forsprængt fra sin Afdeling og som midt under Fægtningen meldte sig til mig. Han udviste baade Mod og Conduite som Fører.
Capiatin Stockfledt. Lieutenant Brønnum, Officeersaspirant Prior, Commandeersergeant Bugge, Fourer Kindt (bragt ind som saaret), de midl. Corporaler Søndergaard og Nielsen, Overspillemændene Amelung og Petersen, 10 Undercorporaler og 93 Menige, i alt 112 Mand.
Viser 4 emner.