1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

6. Kompagni – sekondløjtnant Wørmer

Rapport ved sekondløjtnant Wørmer om 22. Regiments 6. Kompagnis deltagelse i kampene den 18. april 1864. Sekondløjtnant Wørmer overtog kommandoen over kompagniet fra den sårede premierløjtnant Krogh.

Til
22de Infantr. Regiment.

Rapport
for 22de Inftr. Regiments 6te Compagni over
Preussernes Storm af Dybbøl Skandserne
d. 18. April 1864.

Compagniet indtog den 17. om Aftenen sin Post som Reserve for 2. Bataillons tre andre Compagnier bag et Hegn mellem Skandserne No. 1 og 2. – Efterat Natten var henløben under den sædvanlige Beskydning tiltog denne i en ganske overordentlig Grad fra Daggry til omtrent Kl. 10, da vi ogsaa hørte Geværild og bemærkede at Fjenden rykkede frem til Angreb.
Fra dette Øieblik rettede Fjenden sin Ild fra Broager udelukkende paa Reserven og hvor vanskeligt det end var lykkedes det dog at udføre den af Capitain Jensen givne Ordre at faae Mandskabet Pladseret i Skyttegravene og bag Hegnet.

Da Fjenden havde taget Skandsen No. 1 og vilde trænge videre frem, optog Compagniet Fægtningen. Lieutenant Krogh blev strax i Begyndelsen saaret i Siden og maatte bringes tilbage til den tilbagetrukne Stilling hvor Hovedreserven antoges at være. – Da Compagniet savnede Forbindelse til begge Sider maatte det snart trække sig tilbage, da det af fjendtlige Afdelinger blev beskudt i Flankerne. Fra Skandsen og Løbegravene i den tilbagetrukne Stilling, der fandtes ubesatte, blev der atter ydet kraftig Modstand, men da Fjenden hurtig kom frem med flere Afdelinger og stadig søgte at omgaae vore Fløie, kunde denne Stilling eiheller forsvares meget længe og vi maatte atter trække os tilbage til et Hegn 2 á 300 Alen længere tilbage.

Herfra blev Kampen fortsat og tilsyneladende med Held, men omtrent efter 10 Minutters Forløb bleve vi pludselig beskudte af en stærk fjendtlig Afdeling der angreb os i Ryggen og hermed var vor Skiebne afgjort, enkelte af Folkene forsøgte at undfly, men det er vist ikke lykkedes dem, de øvrige befalede jeg at bruge deres Vaaben saa længe de endnu havde dem, hvilket de ogsaa gjorde indtil vi omringede fra alle Sider maatte overgive os.

Compagniets Styrke ved Udrykningen var 2 Officerer (Lieutenant Schwartz var syg paa Als), 8 Underofficerer og 108 Undercorporaler og Menige.
Af Mandskabet, der i enhver Henseende gjorde sin Pligt, troer jeg at bør fremhæve Officeersasspirant Petersen (Skusaar i Laaret og fangen) og midlertidig Korporal Christensen No. 158, som 2 der saaledes udviste Mod og Conduitte.

Compagniets Tab af Faldne og Fangne seer jeg mig ikke istand til at opgive. Lieutenant Krogh skal ligge saaret paa et Lazareth i Sundeved.

Wørmer
Sc. Lieutenant i
22de Inftr. Regiment.