1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

6. Kompagni – premierløjtnant Møller

Rapport ved premierløjtnant Waldemar Møller om 17. Regiments 6. Kompagnis deltagelse i kampen den 18. april 1864.

Til Det 17. Infanterie Regiment.

Rapport
fra 17. Inft. Regiments 6. Compagni over dets
Deeltagelse i Forsvaret af Dybbølstillingen, den 18. April 1864.

Compagniet, der stod som Besætning i Løbegravene imellem Skandserne No. 8 og 9, støtte med høire Fløi op til 8. Compagni og med venstre til 4. Compagni.
Da Fjenden omtrent Kl. 10½ begyndte Angrebet, og Forposterne vare under Tilbagegang, forblev Compagniet i sin indtagne Stilling, imod hvilken der ikke rettedes noget direkte Angreb. Først senere, da Fjenden stærkt trængte frem i vor venstre Flanke, lod jeg Traverserne besætte, for paa denne Maade at kunne virke kraftigt med Ilden, Fronten lod jeg kun observere.

Efterat ogsaa Skandse No. 7 var taget, blev Compagniet stærkt beskudt i Ryggen, det erholdt nu Ordre til at gaae tilbage igjennem 3. Infanterie Regiment, der havde besat det bagved værende Høidedrag. Med kortere Ophold fortsattes Retraiten til Aaberaaveien, hvor der gjordes Holdt, og Compagniet besatte de langs Veien løbende Hegn med sine Skytter. Fra denne Stilling trak Compagniet sig tilbage til Brohovedet, og derfra efter Ordre over Broen til Als, hvor det besatte en deel af de Nord for Kirkebatteriet værende Løbegrave. Fra denne Stilling beskød Compagniet med fyndig og god Virkning den imod Brohovedet fremtrængende Fjende i Flanken, og her forblev det staaende indtil Fægtningen var endt.

Compagniets Tab var 3 Underofficerer, nemlig Corporalerne No. 2, Franck, No. 4, Müller og No. 10, Ohlsen, Undercorporal No. 128, Kreutzmann samt 14 Menige. – Corporalerne Franck og Müller, der med Raskhed førte deres Delinger, antages tilligemed Corporal Ohlsen som Saarede at være faldne i Fangenskab, og af de Menige vides No. 128, Jensen, No. 146 Petersen, No. 229, Petersen og No. 237, Thomsen at være Saarede.

Compagniet finder Anledning til særlig at fremhæve dets fungerende Commandeersergeant, Vaabenmester Hellner, der paa denne Dag, som altid under hele Felttoget, har viist sig som en særdeles duelig og modig Fører, endvidere griber man Leilighed til at fremhæve:
de Menige: No. 146 Petersen, No. 204 Jensen og 209, Petersen.
For deres altid udviste gode Forhold.

Cantonnementet Eiby, paa Fyen, den 25. April 1864.

Vald. Møller
Premierlieutenant og
Compagnicommandeuer.