1864-Arkivet

Til
Høivelbaarne
Herr. Oberstlieutenant v. Falkenskjold
Commandeur for 22de Infanterie Regiment
Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Rapport
over den Andeel 22de Infanterie Regiments 8de Compagnie
har havt ved Stormen paa Dybbøl i Skandserne
den 18de April 1864.

Den 17de April om Aftenen Kl. 9 besatte jeg ifølge Ordre Skandsen No. 1 med 1ste og 2den Deling, og Løbegravene tilvenstre for samme langs Vemmingbund med 3die og 4de Deling af 8de Compagnie. Jeg erholdt af Bataillonscommandeuren, Capitain Jensen, den Ordre: “i Tilfælde af et Angreb at holde mig til det yderste”. Fjenden beskød Stillingen, om end ikke videre stærk, saa dog uafbrudt hele Natten, især fra Broager Batterierne. Ved Daggry d. 18de blev Besætningen i Skandsen paa en halv Deling nær trukken ned i Løbegravene, og saaledes fordeelt, at den paa den første Vink atter kunde komme derind.

Beskydningen tiltog paa samme Tid og blev efterhaanden saa stærk og vedholdende, saavel fra Batterierne ved Broager, som ogsaa fra de fjendtlige Frontbatterier, at det var umuligt, at kunne tælle Skuddenes Antal. Compagniet laa godt dækket bag de mange opkastede Traverser, som imidlertid ved deres Antal og Høide bleve til stor Hinder for Forsvaret. Skandsen, der alt var i en ussel Forfatning, og mere lignede en uordentlig udhulet Sandhøi, end en Skandse, led endnu mere ved det exempelløse Bombardement. Banquettet i samme existerede ikke mere, og viste det sig senere ved Angrebet, at Folkene, for at anbringe deres Skud og gjøre Modstand med Bajonetten, formelig maatte kravle op paa Brystværnet, hvorved Fjenden vandt Tid til mere uhindret at nærme sig Skandsen. De passive Forhindringer imellem Skandsen og Stranden vare om Morgenen, forinden Angrebet begyndte, i den grad til Skive for de fjendtlige Flankebatterier, at navnlig Pallisaderne, hvoraf uafladeligt Splinter fløi høit over Skandsen, næsten vare forsvundne. Paa lignende Maade var Forhugget bleven ødelagt.

I Skandsen fandtes kun én eneste brugelig Kanon, som imidlertid under Angrebet ikke kom til Skud.
Omtrent Kl. 9½ hørtes utydelig nogle Geværskud tilsyneladende i Retning fra Skandserne No. 3 eller 4, og da samtidig de fjendtlige Frontbatterier holdt inde med Skydningen, formodede jeg et Angreb. Uden Ophold beordrede jeg nu Besætningen ind i Skandsen, hvilket imidlertid havde sin store Vanskelighed derved, at broen, der skulde føre den derind, i Morgentimerne næsten aldeles var skudt itu. Det lykkedes mig imidlertid til trods for, at Fjenden nu kastede en overordentlig Mængde Granater fra Broager paa dette Sted, at faae hele Besætningen ind i Skandsen, hvorved jeg understøttedes af Commandeersergeant Klarr, der viste en stor Koldblodighed.

Løbegravene vare nu ogsaa besatte, og da alt dette var udført, saae jeg, at en fjendtlig Fane alt var opplantet paa Skandsen No. 3, og at Fjenden trængte frem der. Besætningen i Løbegravenen imellem Skandserne No. 1 og 2 aabnede nu en heftig Ild imod en stærk fjendtlig Colonne, der med en overordentlig Hurtighed stormede frem imod min Skandse i høire Flanke, og samtidig stormede ligeledes en fjendtlig Colonne pludselig frem langs med Stranden, medførende en stor Mængde Hømadrasser, som deels tjente Colonnen til Dækning under Fremrykningen, deels, og især skulde tjene til at kastes over Forhugget, for at gjøre dette passabelt. Jeg befalede Mandskabet til af alle Kræfter at rette deres Skud imod denne Colonne, der desuagtet uden Standsning rykkede frem mod Skandsens venstre Flanke, og imellem denne og Forhugget.

Madrasserne kastede Fjenden nu paa Forhugget, som i et Øieblik blev nedtraadt saa fladt, som om der aldrig havde været et Forhug til, en deel af Colonnen rykkede ligefrem langs Stranden, dækket af den steile Skrænt, medens den anden deel tilligemed den førstnævnte Colonne besteg Skandsens Brystværn, hvorved der opstod en meget heftig Kamp med Bajonet og Kolbe. Hele Skandsen blev snart omringet paa alle Sider, og Besætningen, som havde lidt overordentlig meget blev i den Grad sammenpresset, at enhver yderligere Modstand var umulig. Resten af Besætningen blev saaledes tagen til fange og afvæbnet. Ingen strakte Gevær.
Besætningen i Løbegravene, der specielt stod under Lieutenant Renonard´s Commando, søgte at trække sig tilbage til de tilbagetrukne Værker, da Fjenden rykkede saa heftig og ustandselig frem langs Stranden, det lykkedes dog kun for en meget ringe deel, den øvrige deel, som ikke blev dræbt, blev tagen til fange.

De fjendtlige Stormcolonner bestode af Afdelinger af forskjellige preussiske Garde Regimenter og Pionerer.

Compagniets Styrke bestod af: 2 officerer, 6 Underofficerer, 1 Officeers Aspirant, 2 Hornblæsere og 112 Menige.
Jeg anseer det for min Pligt at fremhæve Commandeersergeant Klarr for sit udmærkede Forhold under Kampen, han har ved denne, som ved enhver tidligere Leilighed udviist et overordentligt Mod og megen Conduite. Endvidere maa jeg fremhæve Corporal No. 6 Christensen, som desværre faldt, samt Overspillemand No. 11 og Menig No. 176 Jacobsen.
Jeg seer mig ikke i stand til at angive Compagniets Tab.

Kjøbenhavn den 5te Septembr. 1864
Ærbødigst

Johannsen
Capitain i 22de Regiment