1864-Arkivet

Til
Høivelbaarne.
Hr. Oberstlieutenant v. Falkenskjold
Oberstlieutenant for 22de Inf. Rgt.
R. af D. og D. M.

Rapport
fra 22de Infanteri – Regiments 5te Compagni under
Slaget ved Dyppel den 18de April 1864.

Compagniet der bestod af 2 Officerer, 1 Underofficeer, 14 Undercorporaler og 107 Menige, havde faaet Ordre til med 2 Delinger at besætte Skandsen No. 2, med 2 Delinger at besætte Løbegraven til venstre for samme. Compagniet var fordeelt saaledes: 2det Halvcompagni under Secondlieutenant Knorring, havde besat Løbegraven mellem 1 og 2, nærmest denne Skandse, 1ste Halvcompagni, som jeg selv commanderede, med Corporal Nellemann som Fører for 1ste Deling, dannede Besætningen for Skandse No. 2.

Da Besætningen i Skandsen, paa Grund af Blokhusets Brand, og den stærke Beskydning, allerede af den afløste Afdeling var trukken ud af Skandsen, havde jeg ligeledes placeret Halvcompagniet i en med Traverser forsynet Løbegrav, der var anlagt umiddelbart ved Indgangen til Skandsen – I denne selv var, paa Brystværnet, udstillet to dobbelte Avertissementsposter. Den hele Natten vedvarende Beskydning fra Fjendens Batterier, tiltog om Morgenen den 18de, omtrent Kl. 7, med en overordentlig Heftighed. Her bleve et Par af Compagniets Mandskab saarede af Granatstumper, og gjorte ukampdygtig.

Omtrent Kl. 9½ sagtnedes pludseligt Fjendens Granatild, og i samme Øieblik hørtes Geværskydning. Jeg ilede strax ind i Skandsen, fulgt af Skandsebesætningen, som i en Fart blev placeret paa det næsten nedskudte Brystværn. Herfra saae jeg allerede Fjendens Stormcolonner komme frem af deres Aprocher og Løbegrave, der neppe laa 400 Alen foran Skandserne. Jeg lod aabne en stærk Geværild mod Fjendens Colonner, der i Stormløb rykkede frem mod vore Skandser og Løbegrave, hvilket i Forbindelse med flere velrettede Kardætskskud af Skandsecommandeuren Lieutenant Anker, bragte den mod Skandse 2 fremrykkende Fjende til at standse et Øieblik, og lade sine Colonner bøie af til Siderne, imod Løbegravene tilhøire og til venstre af Skandsen, fra hvilken ligeledes en stærk Geværild vedligeholdtes mod Fjenden.

Denne havde imidlertid efter kort Tids Forløb bemægtiget sig Skandserne No. 1 og No. 3, over hvilke han, samt langs Chausseen, rykkede frem i store Masser – Løbegraven mellem 2 og 3 bemægtigede han sig nu ogsaa, dog først efter en haard Kamp med Kolbe og Bajonet, og rykkede nu over denne Løbegrav ind mod Skandsens Strube. Fra Fronten og Siderne vedligeholdt Fjendens Tirailleurer hele Tiden en heftig Geværild mod Skandsen, der nu ogsaa blev beskudt i Ryggen – Fjenden trængte imidlertid snart paa alle Puncter ind mod Skandsen, en stærk fjendtlig Masse trængte gjennem Defileet mellem Skandsen og Løbegraven tilvenstre af denne, besteg Skandsens Brystværn, og plantede deres Fane paa Kronen af dette. Corporal Nellemann sprang op paa Kronen og rev den fjendtlige Fane ned, og Angriberne kastedes for et Øieblik tilbage med Bajonetten.

Ny fjendtlige Masser trængte imidlertid ind over Brystværnet, endnu engang forsøgte den modige Corporal Nellemann at rive en paa Brystværnet plantet fjendtlig Fane ned, han blev truffet dødelig af en Kugle. Efter en kort Kamp med Bajonetten og Kolbe, var den svage Skandsebesætning aldeles omringet, da Fjenden ogsaa trængte ind gjennem Struben, og jeg saa mig nødsaget til at overgive mig, som man satte Bajonetten for Brystet, med Resten af mine Folk. – Compagniet seer sig ikke i stand til at opgive det lidte Tab. Med megen Udmærkelse maa det fremhæve Lieutenant Knorring og Corporal Nellemann (begge faldne)

Kjøbenhavn den 8de September 1864.

F. P. Grünwaldt
Secondlieutenant ved 22de Inf. Rgt.