1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

3. Kompagni – premierløjtnant Petersen

Rapport ved fourer Berg over 20. Regiments 3. Kompagnis deltagelse i kampen den 18. april 1864.Premierløjtnant Frederik Wilhelm Valdemar Petersen var kompagnikommandør i stedet for den sårede premierløjtnant Weien. Petersen såres under kampen.

Til 20. Infanterie Regiment.

Rapport
fra 20. Regiments 3. Comp. over Fægtningen ved Dybbøl den 18. April 1864.

Efter Ordre af Bataillonscommandeuren Major Sperling rykkede Compagniet frem til Fægtning med 7. Comp. til Høire og 8. Comp. til Venstre, efterat have passeret den paa Bakken beliggende Gaard formerede Compagniet Kjæde og avancerede frem til Venstre i Høide med den øvrige Fægtningslinie hvorved Fjenden kastedes tilbage til Skandserne, ved denne Fremrykning leed Compagniet meget af Fjendens morderiske Geværild og saaredes Compagnicommandeuren Premlnt. Petersen, Ltnt. Borgen , Ltnt. Roos, Off. Asp. Larsen, Comandeersergeant Daniel, Corporal Selsted, Reservecorporal Jensen og midlertidig Corp. Clausen og Corporal Lehmann.

Efterat Compagniet havde taget fast Stilling ved det foranliggende Gjærde overtoges Commandoen af Foureer Berg som lod Stillingen holde besat indtil Centrum af den stærke Fjende blev trykket tilbage, da Compagniet trak sig tilbage mod Brohovedet hvor Commandoen overtoges af Prmlnt. Pingel. Resten af Compagniets 4. Deling under Commando af Undercorporal M.W. von Essen holdt nogen Tid Bakkeskrænten besat i Forening med Rester fra andre af Regimentets Compagnier, det hele under Ledelse af Adjudant Baumann som efter nogen Tids Forløb lod Commandoet trække tilbage til Brohovedet. – Foruden ovennævnte Befalingsmænd ere faldne saarede og savnede 80 Undercorporaler og Menige.

Flemløse d. 21. April 1864.

Berg.
Foureer ved 3. Comp.