1864-Arkivet

Fra Capitain Andresen
Depotcommandeur ved 1ste jydske Brigade
Aarhus den 12te December 1871.

Til
Generalstabens tactiske Afdeling.

Den 18de April 1864 blev jeg som Høistbefalende i Skandsen No. IX i Begyndelsen af Fægtningen saaret, men vedblev at føre Commandoen. Da Skandsen var erobret faldt jeg, tilligemed Besætningen i Fangenskab, blev samme Dags Aften henbragt til det preussiske Feltlazareth i Ullerup og er efter 3 Maaneders Forløb atter udskreven som Helbredet. Dagen efter Fægtningen skrev jeg et Brev til min Regimentschef, hvilket foruden Sager af privat Natur indeholdt de friske Indtryk af Gaarsdagens Begivenheder og blev affattet paa Tydsk, fordi den paa Stedet Høistbefalende vilde gjennemlæse det før Afsendelsen.

Nævnte Brev er af mig oprindelig ikke bestemt til, saaledes som skeet er, at skulle fremsendes som Rapport, og da det faldt mig besværligt at skrive, har jeg ingen Afskrift deraf. Paa derom indgiven Ansøgning har jeg med Krigsministeriets Tilladelse nu seet den omtalte Rapport for at erfare, hvorvidt deri er givet et fyldigt Billede af det Passerede, da jeg i modsat Fald for god Ordens Skyld maatte ønske at fremhæve oplysende Bemærkninger eller en ny Rapport. Ihvorvel nævnte Rapport giver et rigtigt og efter Omstændighederne ret fyldigt Billede af det, der passerede i Skandsen No. IX den 18de April 1864, saa tillader jeg mig dog for Fuldstændighedens Skyld at fremhæve følgende oplysende Bemærkninger, for hvis Rigtighed jeg i enhver Henseende indestaar.

Strax idet jeg saae den fjendtlige Stormcolonne begynde sin Fremrykning mod Skandse No. VI, lod jeg Secondlieutenant F. Hansen føre Infanteribesætningen i Løb ind i Skandsen. Selv var jeg ilet forud og beordrede Artillerimandskabet frem til Kanonerne for om muligt at beskyde den nævnte Colonne, hvilket dog ikke skeete, da der hengik Tid før Skydningen kunde begynde. Besætningen var ¾ Comp. Med Hensyn til Artilleriets Virksomhed i Skandsen, da bør det iøvrigt fremhæves, at denne vistnok har havt en væsentlig Betydning, da det gjaldt om faae vor høire Fløi, 3die Brigade, tilbage. Jeg beordrede strax, at Ilden især skulde rettes imod Flensborg – Chausseen, hvor de fjendtlige Reserver, navnlig ogsaa Feltartilleriet, søgte at komme hurtigt frem mod Plateauet ved Dybbøl Mølle.

Fra Dansk Side var det af stor Vigtighed – for at gjøre Retraiten mulig for vor høire Fløi – at forhindre Fjenden i at sætte sig fast paa det nævnte dominerende Høidepunkt, om end kun for en kort Tid. Denne Bestræbelse er bleven understøttet, idet de Fjendtlige Reservers og Feltartilleriets Fremrykning ikke lidet blev forsinket ved Flankeilden, først fra Skandse VIII og IX tilsammen, senere – efterat alle andre Skandser vare tagne – i henimod 1 Time fra Skandse IX alene. Endskjøndt flere fjendtlige Batterier samt Skandse VI efterat denne var taget, optoge Kampen og søgte at bringe vort Skyts til Taushed eller at aflede Ilden fra Tropperne, saa vedblev Secondlieutenant Brønnum, der førte Artillericommandoen, dog den samme livlige Ild, navnlig ogsaa mod Chausseen.

Paa de fjendtlige Tropper, som rykkede frem over Pythusene, blev der ogsaa rettet et stort Antal Skud, og da de havde nærmet sig paa omtrent 800 Alen, begyndte Infanteriilden med de bedste Skytter. Efterat Skandse VIII var tagen, omtrent Kl. 11 ¾ blev den derfra fremtrængende Fjende paa lignende Maade beskudt for at holde ham fra Livet saalænge som muligt. Efterhaanden trængte han dog i betydelig Styrke – mindst 6 Compagnier af Livregimentet No. 8 – gjennem Løbegravene VIII – IX, under Dækning af Traverserne, og bag det parallel dermed løbende Hegn frem mod Skandsen, som ingen Kanoner havde paa den derimod vendende Flanke.

Der laae endnu et Hegn nærved Skandsens sydlige Side, hvilket fra Løbegraven gik tilbage i perpendiculair Retning. Tæt ved Skandsen var der en Aabning i dette Hegn, gjennem hvilken det lykkedes Fjenden, skjøndt han blev livlig beskudt, at trænge ned i Graven, hvor han hurtig udbredte sig. Fra Pythusene havde fjendtlige Afdelinger – vel omtrent 2 á 3 Compagnier – nærmet sig i Fronten. En Deel af dem omgik dernæst Skandsen, kastede sig under vor Ild ned i Graven og deeltog i den paafølgende Kamp, hvorved Fjenden gjennem Strubeindgangen, hvor Porten var sønderskudt, samt over Brystværnet i det høire og venstre Strubehjørne og endnu paa andre Steder hurtigt trængte ind i Skandsen, understøttet af de nærliggende Tirailleurers Ild.

I det Moment, hvor Hovederne viste sig over Kretelinien fik han en Salve, men de fleste Kugler gik vistnok tabt, da Mandskabet skjød for høit og Fjenden dukkede sig. Samtidigt trængte han ind gjennem Porten, og paa andre Steder over Brystværnet et Øieblik derefter. Ifølge min Ordre var netop Reserven under Fremrykning med ½ Deling paa hver Side af Blokhuset, men til ingen Nytte. Bag tvende Traverser blev vel et Forsvar forsøgt, men efter kort Modstand maatte Besætningen overgive sig for den store Overmagt omtrent Kl. 12 ¾ . Da Fjenden trængte ind fra alle Sider, kunde han ikke skyde. Endskjøndt det i sidste Øieblik – da det maatte være klart for hver Mand, at der ikke længere var nogen Mulighed for at fravriste Fjenden Seiren – ikke blev muligt at faae Mandskabet til alvorligt at bruge Bajonetterne og Kolberne, hvorved Mangel paa tilstrækkeligt Befalingspersonale var dobbelt følelig, saa har Skandsens Besætning dog paa hæderlig Maade deeltaget i Dagens Gjerning og opfyldt sin Pligt saa godt som det efter Omstændighederne var muligt.

Saafremt der i saa Henseende kunde synes at være nogen Meningsforskjel mellem min Rapport og en enkelt Passus i den Rapport, som er indleveret af Secondlieutenant Brønnum, der førte Artillericommandoen, da vil enhver Uklarhed i denne Retning hæves ved medfølgende Erklæring fra Chefen for Artilleriet, General de Jonquiéres, angaaende hvilken endnu maatte oplyses, at jeg til det sidste Forsvar disponerede over Infanteribesætningen paa følgende Maade:
1 Deling under Secondlieutenant Hansen paa den venstre Side af Skandsen, som vender mod No. VIII (venstre Strubehjørne), 1 Deling under Sergeant Greve paa den modsatte Side af Blokhuset, hvor Porten fandtes, 1 Deling under Corporal Hansen holdtes i Reserve bag den Travers, som laae Skandsens Midtpunkt nærmest.

I det Øieblik, da Stormen begyndte, kom Secondlieutenant Brønnum til mig og foreslog at føre hele Infanteribesætningen frem til det venstre Strubehjørne, hvor han meente Fjenden alene vilde rette sit Angreb. Jeg lod denne Anmodning upaaagtet og forandrede selvfølgelig ikke mine eengang tagne Dispositioner. Da Secondlieutenant Brønnum skrev sin Rapport og endnu længe derefter, da General de Jonquiéres skrev sin Bog om det Danske Artilleri paa Dybbøl – hvortil Lieutenant Brønnum havde givet Oplysninger om Forsvaret af Skandsen No. IX d. 18. April – vidste Lieutenanten ikke bedre, end at Angrebet havde fundet Sted alene i det venstre Strubehjørne (fra nævnte Bog Pag. 61).

I den historiske Sandheds Interesse tillader jeg mig at anmode om, at disse Bemærkninger til min Rapport tilligemed Erklæringen fra General de Jonquiéres maatte blive opbevarede i Archivet for i sin Tid at kunne afbenyttes, naar Generalstabens Krigshistoriske Virksomhed eventuelt kommer til at omfatte Krigen 1863 – 64.

H. Andresen.