1864-Arkivet

Til 16de Inf. Regiment.

Rapport over 5te Compagnies (af 16. Inf. – Regiment) Deeltagelse i Slaget ved Dybbøl den 18de April 1864.

Compagniet havde besat Løbegraven mellem Skandsen X og IX og til Samme stødte en Deling af 2det Compagni, nærmest Skandse X. natten henløb i Ro, først om Morgenen saaes af og til smaae Afdelinger nærme sig. Samtidig blev Skandserne og Terreplainet bag disse voldsomt beskudt, ligesom den stærke Geværild paa venstre Fløi lod formode et sammenstød dersteds. Vi trøstede os imidlertid til, at reserven maatte være rykket frem til 2den Linie, da vi indsaae, at Værkerne paa venstre Fløi neppe kunde modstaae et alvorligt Angreb. Skandserne X og IX begyndte at besvare Fjendens Ild, da enkelte Hobe saaes over ad Pythusene til, ligesom Compagniet i Skyttegravene ved at forlade disse, yderligere forstærkede Løbegraven IX – X. Vi besvarede af og til Geværilden, men Fjenden var endnu temmelig langt borte til, at dette kunde skee med Virkning. Brigadecommandeuren, Oberst Wørishøffer, inspicerede Stillingen, – jeg fulgte Obersten hen til Skandsen IX, da vi saae Soldater, i fuldt Løb tilvenstre af IX, forlade Løbegravene, Obersten udbrød: min Gud! er det muligt, at de forlade Løbegravene! – samt raabte flere Gange Holdt, men uden at standse Vedkommende, – Lieutenant Hedemann overbragte nu Obersten Odre: at da de 6 Skandser paa venstre Fløi vare tagne, skulde hele Stillingen opgives. Som følge heraf og da vi bleve beskudte i Ryggen, befalede jeg Retraiten successive med 2 Delinger ad Gangen. Det var imidlertid vanskeligt at maneuvrere, eftersom Terrainet oversaaedes af Granater m. m. deslige. Alt trak nedad Alssund til. Ifølge Ordren til Brigaden skulde 3die Regiment dække vor Retraite, men jeg saae Intet til Regimentet. Jeg lod et par Gange blæse “Holdt” og “Langsomt” for at tilveiebringe mere ro, og det lykkedes mig at samle omtrent det halve Compagni, 3die og 4de Deling under Lieut. Fischer og Commandeersergeant Kohl og tage Stilling bag Skrænten omtrent ud for Barakkerne ved Aaaberaa Veien. Fjenden var imidlertid rykket saa rask igjennem ved VII og VIII, at den Slugt som dannes af tvende Skrænter paa dette Sted, var bestrøget. Enhver, som vilde passere (det var tilmed Mosedrag der), blev nedskudt, vi besluttede at blive, skjød saa heftigt, som gjørligt, lod blæse “Lang Tone” gjentagende Gange, for at hidkalde Hjælp, raabte Hurra m. m. deslige, alt uden Virkning. Batteriet ligeoverfor paa Als opfordredes ved Raab og Tegn at skyde, men formeentlig har samme havt bedre Sigte frem mod Skandserne, thi Fjenden vedblev at samle sig mod os. Major Hein, Ordonnantsofficeer, Prlt. Heyn, Prlt. Hertz af 3die Regiment og Seclt. Nilesen af 9. Rgmt. med enkelte Folk af 3die Rgmt. havde sluttet sig til os. Situationen bleve mere og mere critisk. – Enhver, der havde Lyst, gaves Tilladelse til at gaae langs Sundet til Sønderborg, men ikke Een vilde gaae, hellere blive. Jeg spurgte Majoren, om han vilde have mig til at hente Hjælp, men han meente, jeg ei kunde komme igjennem Kløften og at Hjælpen neppe vilde kunne erholdes. Vi saae efter, om der intet Sted var, hvorfra vi kunde gjøre Udfald, forgjæves – overaldt saaes Pikkelhuer. Lieut. Fischer saaredes ved min Side (Geværkugle gjennem Munden ud af Halsen paa venstre Side). Kl. var præcis 12. – vi holdt os endnu. De andre Officerer meente, at vi længe nok havde holdt os og hellere maatte overgive os, da Enkelte viste sig i vor venstre Flanke. Vor Front var mod Aabenraa Veien. Jeg meente endnu, at vi burde afvente Hjælp, men da Kugleregnen pludselig forøgedes i vor venstre Flanke, indsaae jeg Umuligheden af at faae Hjælp. Jeg indvilgede da i, at Én af Compagniet gik frem med det hvide Lommetørklæde og blev gjort til Fange. – Alle førtes bort, kun en Undercorporal og jeg blev hos Lieut. Fischer og førte ham til Skandse VIII, hvor han blev forbundet. – vedkommende Læge erklærede ham uden Fare, imidlertid vilde man berøve mig min Sabel, men en Oberst Raven befalede, at jeg skulde beholde Sabelen og føres til de øvrige Fanger. Med Hensyn til Compagniets Forhold, maa jeg fremhæve 3die og 4de Deling, der viste sig modige – ligesom Lt. Fischer ved denne, som ved enhver tidligere Leilighed, viste Mod og Iver, – jeg anbefaler ham til at blive decoreret. Foureer Leo har ved enhver Leilighed viist Conduite og da saamange af hans yngre Kammerater ere blevne Officerer, samt han har Dannelse, indstilles han til at forfremmes til Officeer. Ihvorvel Compagniets to Delinger ikke have udrettet meget, smigrer jeg mig dog med, at de have bidraget til at sikkre de øvrige Afdelingers Retraite ved en Tidlang at standse Fjenden i hans Fremtrængen. I alle Tilfælde have de gjort deres Pligt, og de Mange, der ligge i Slugten, ere det bedste Vidne om den Ild, Fjenden vedligeholdt paa dette Sted og forhindrede ethvert Forsøg paa at komme tilbage.

Bernhard Petersen

Capitain i 16de Regmt.