1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

20. Regiment – oberstløjtnant Scholten

Rapport ved premierløjtnant Christopher Voss Willerup om 20 Regiments deltagelse i kampen den 18. april 1864. Oberstløjtnant Jacob Georg Scholten faldt under kampen.

Rapport
Over Regimentets Deeltagelse i Kampen ved Dybbøl den 18 April 1864

Den 17de om Aftenen havde Regimentet indtaget Camperingsstillingen ved Barrakleiren syd for Chauseen for at tjene som Reserve for Besætningen af Skandserne og Løbegravene. Det var Regimentets Bestemmelse at besætte den tilbagetrukne Linie fra Vemmingbund indtil Værket C. incl. i Tilfælde af et Angreb. Fjendens Ild, der i Løbet af natten havde været usædvanlig stærk, antog hen ved Morgenen en næsten overnaturlig Characteer i Voldsomhed og Hurtighed. Skjøndt det Sted, hvor Regimentet Camperede, blev hyppig bestrøgen, syslede mandskabet ganske ufortrødent med at koge deres Mad og bringe deres Paaklædning etc. i Orden.-

Da Klokken var noget over 10 om Formiddagen, yttrede en af de indbragte Saarede, at der nu skjødes med Geværer derude, hvilket man imidlertid paa Grund af Kanon- og Morteerilden ikke kunde høre. Ifølge denne yttring beordredes mandskabet til strax at træde under Gevær. Kort efter overbragte en af Divisionens Adjudanter Ordre til at indtage Allarmstillingen ved Retranchementet men tilføide tillige, at det kun var for en forsigtigheds Skyld og at det efter al Rimelighed intet havde at betyde.- Stillingen skulde besættes med 1. Bataillon (Schack) til høire og 2. Bataillon
(Sperling) til venstre.-

Næppe havde imidlertid de første Compagnier sat sig i Bevægelse, førend Situationens Alvor traadte frem, idet Fjenden ikke blot allerede havde Retranchementet i sin Magt, men hans Skytter vare endog 5 á 600 Alen længere fremme. I hurtigt Løb udførtes nu en Bagom Opmarche til venstre med Compagnicolonner i Fægtningsformation. 2det Compagni (Stockfleth) kom først i Ilden paa høire fløi og rykkede hurtigt frem, saa Fjenden iilsomt retirerede. Tilvenstre noget længere tilbage udviklede 5. Compagni (Steinmann) sig, dernæst 1. Compagni (Hartland), endnu længere tilbage var 6. Compagni ( Pingel ). Fremrykningen skete paa denne Maade en échelon fra høire Fløi af under en morderisk Ild, der især satte mange Befalingsmænd ud af Virksomhed. Compagnierne af 1. Bataillon holdt Fægtningen staaende indtil 9. Regiment paa høire Fløi og 2. Bataillon paa venstre Fløi vare komne op i Høide med dem. Denne Bataillon udviklede sig med 3. Compagni (Petersen) tilhøire, dernæst 4. (Jantzen) saa 7de (Rasmussen) og 8de (Willerup) længst til venstre ved Stranden. Det lykkedes at fravriste Fjenden den afbrændte Gaard ved Værket b, hvorfra han stærkt havde beskudt 1. Bataillon i Flanke og Ryg, og kaste ham tilbage til Retranchementet. Det forivrede Angreb havde imidlertid fremkaldt en vis Uorden i Rækkerne, der endmere forøgedes derved, at paa dette Stadium af Fægtningen Regimentscommandeuren begge Bataillonscommandeurerne og 3 Compagnicommandeurer foruden en Mængde under Befalingsmænd vare saarede, ja to Compagnier vare allerede uden Officerer.

Fjendens Ild fra Retranchementet tiltog i Hæftighed, han trængte frem med større Colonner, saa at Regimentet blev nødt til at følge den tilbagegaaende Bevægelse, der begyndte i nærheden af Dybbøl Mølle. Under denne Tilbagegang mistede endnu to Compagnier alle deres Officerer. Først i nærheden af Brohovedet kunde en ny Stilling indtages, der imidlertid kun blev holdt en kort Tid, da Regimentet modtog Ordre til at (?) sig paa Als bag Sønderborg Kirke.

Rapporter fra 1, .5., 3., 4., 7. og 8. Compagni samt Regimentsadjudantens følge vedlagt hvoraf Compagniernes specielle Andeel i Fægtningen fremgaaer.

Regimentets Tab af Døde, Saarede og Savnede er:
15 Officerer 4 Officersaspiranter 33 Underofficerer 62 Undercorporaler og 567 Menige= 681 Mand.

Willerup
20de Infanteri Regiment Flemløse den 23 April 1864.
Premierlieutenant p.t. Regiments commandeuer

Viser 3 emner.