1864-Arkivet
9. Regiment – oberstløjtnant Tersling
Rapport ved kaptajn Frederik Christian Christiani over 9. Regiments deltagelse i kampen den 18. april 1864. Regimentskommandør oberstløjtnant Hans Cornelius Georg Tersling var såret og taget til fange.
over
dets deltagelse i slaget ved Dybbøl den 18. april 1864.
Saasnart denne Stilling var indtagen, gik Regimentet over hele Linien over til Angreb og det udførtes med saamegen Bravour, at Fjenden øieblikkelig blev kastet tilbage imod Skandserne og Løbegravene 4-7, det eneste Punkt han foran samme holdt besat var Dybbøl Mølle, men herfra og fra de hosliggende Høider vedligeholdt han saavel under vor Fremrykning som senere en ganske overordentlig morderisk Ild, hvorved Regimentet foruden en betydelig Deel Mandskaber mistede sin Commandeur, Oberstlieutenant Tersling, Bataillonscommandeuren for 1 Bataillon, Capitain Grev Ahlefeldt Laurvig, næsten alle sine Compagnicommandeurer og en stor Deel af sine Lieutenanter og Underofficerer.
Under Fremrykningen var 5., 6. og 7. Compagni rykket ind i Linie med de andre Compagnier, saa at hele Regimentet med sine Reserver dannede en Linie med noget tilbagetrukket høire Fløi.
For om muligt at kaste Fjenden heelt tibage beordredes 1. og 2. Compagni til Storm imod Dybbøl Mølle og saavel Premierlieutenant Rested som Capitain Knauer udførte dette Angreb med den Dristighed og Uforsagthed som var et Særkjende for disse 2 udmærkede Officerer, og hvorved det lykkedes dem at trænge heelt op til Muren af Møllen – der visselig vilde have været erobret hvis ikke begge ovennævnte Compagnicommandeurer omtrent samtidig her var faldne.
Tiltrods for at alle de øvrige Compagnier alt forinden havde mistet sine Commandeurer, rykkedes samtidig frem til i Høide med Møllen og indtoges her en Stilling bag nogle Hegn ved et Par afbrændte Gaarde og Dybbølstenen. Fjenden rykkede nu imidlertid atter frem med betydelige Colonner og den overlegne Ild forøgedes om muligt endmere. Paa Grund af Capitain Knauers og Premierlietenant Resteds Fald lykkedes det ikke at tage Møllen. Mandskabet, der var udmattet af det fortsatte Løb tildeels berøvet deres Førere og sammenblandet med andre Afdelinger kom herved noget i Uorden, og Regimentet blev tvungen til atter at gaae tilbage under den meest voldsomme Geværild. Ikke desto mindre lykkedes det paany at bringe Mandskabet til at tage Stilling Ved Aabenraaveien og at opholde Fjenden her i nogen Tid, men Ilden forøgedes stedse, høire Flanke blev beskudt med Kardetsker og Mandefaldet blev større og større, under disse Omstændigheder saa man sig nødsaget til atter at gaae tilbage til bag Barakkerne og indtog her en kort Tid Stilling bag et hegn med Resterne af Regimentet, indtil Fjenden, der havde kastet 20. Infanteri Regiment og vare trængte ind i vor venstre Flanke, næsten havde afskaaret os Forbindelsen med Brohovedet. Størstedelen af det Tiloversblevne af Regimentet naaede da langs Chausseen, andre Dele langs den nordlige Strandbred Brohovedet, og Regimentet railleredes atter først paa Als, hvor det dernæst blev beordret til at besætte Løbegravene Nord for Sønderborg.
Regimentet troer ved denne Leilighed at maatte udtale, at – maaske med faa Undtagelser – Enhver af dets Undergivne saavel Officererne som Underclasserne i fuldt Maal have gjort deres Pligt, idet Alle vare besjælede af den rette Aand og uforsagte gik løs imod Fjenden, ligesom det formenes at kun det beklagelige Udfald, at saavel Regimentscommandeuren og den ene Bataillonscommandeuer som samtlige Compagnicommandeurer og en stor Deel andre Befalingsmænd omtrent bleve samtidig gjort ukampdygtige, var Grunden til at Samme blev standset i den saa heldig begyndte Fremrykning, hvor det enkelte Steder endog kom til Kamp med det blanke Vaaben, men Fjenden overalt blev kastet til trods for den overordentlig hæftige og morderiske Ild.
Viser 2 emner.