1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

4. Kompagni – premierløjtnant Tranberg

Rapport ved premierløjtnant Georg Carl Ferdinand Tranberg over 2. Regiments 4. Kompagnis deltagelse i kampen den 18. april 1864. Han havde overtaget kommandoen fra kaptajn P. E. Povlsen, som var syg.

Melding
fra 2. Inf. Reg. 4. Comp. d. 18. April 1864.

I Løbet af Gaars Aften [den 17. april] bleve vi kun af og til beskudte af det fjendtlige Artilleri, men Kl. omtrent 4 bleve vi pludseligt beskudte af en meget heftig Granat – og Kanonild i alle Retninger, hvorved Compagniet dog heldigviis mistede kun 1 Mand. Fjenden avancerede derpaa med stærke Stormcolonner, og da Kanonerne i Løbegravene, hvor Compagniet stod mellem (Skanse) 3 – 4, ikke kunde skyde i den Retning, de rykkede frem, kom de ganske uhindret frem, indtil Compagniet ved en heftig Ild tvang dem til at holde inde med deres Fremrykning.

Større Colonner rykkede frem mere til Venstre, og pludselig uden megen forudgaaende Skydning saaes Preussernes Fane paa No. 3. Jeg løb da selv ind i Skandsen, hvis Besætning laae i skjul bag Traverserne og forsvarede sig ikke, men da jeg kom derind, vare Preusserne allerede der og brøde desuden frem til venstre af No. 3. Jeg maatte da trække Compagniet tilbage efter at være bleven saaret i venstre Arms Albueled.
Compagniet maa særlig fremhæve Officeers Aspirant Barner, der som Delingsfører gjorde betydelig Nytte og holdt Folkene godt sammen.

C. Tranberg.