1864-Arkivet
1. Kompagni – premierløjtnant Hiort
Rapport ved premierløjtnant Niels Henrik Hiort (Hjort) om 2. Regiments 1. Kompagnis deltagelse i kampen den 18. april 1864.
Rapport
fra det 2det Infanteri – Regiments 1ste Compagni
over sammes Deeltagelse i Forsvaret af Dybbølstillingen
den 18de April 1864.
den 18de April 1864.
Compagniets Styrke var 2 Officerer, 6 Underofficerer, 3 Spillemænd og 163 Menige.
Søndagen den 17de April om Eftermiddagen Kl. 2 afmarcherede Compagniet efter Regimentets Ordre fra Cantonnementet i Tandslet paa Als for nærmere mod Sønderborg at samles med de øvrige af Regimentets Compagnier og derfra at marchere over i Dybbølstillingen.
I nærheden af Barakkerne ved Vollerup samledes Regimentet Regimentscommandeuren, Oberstlieutenant Dreyer, holdt her en Tale til Regimentet, hvori han opfordrede Enhver til at gjøre sin Pligt og til at stræbe efter at hævde Regimentets Ære.
Fra Vollerup marcherede Regimentet til henimod Sønderborg, hvorfra der rykkedes compagniviis over i Stillingen.
Omtrent Kl. 9 om Aftenen marcherede Compagniet i Ro og Orden frem til Afløsning i Stillingens 1ste Linie. Compagniet havde Ordre til at besætte den høire Fløi af Løbegravene mellem Skandserne IV og V med høire Fløi støttet til 6te Compagni. Compagniets Stilling kan nærmere angives saaledes: 1 Deling stod tilhøire af Løbegravskanonplacementet, der laa til venstre af Skandsen V, og 3 Delinger til venstre af dette Placement.
Efterat Afløsningen havde fundet Sted, eftersaa jeg hele den Stilling, som var besat af Compagniet, og jeg havde ved denne Leilighed Anledning til at iagttage, at Stemningen mellem Mandskabet var meget god. I Løbet af Natten var Beskydningen af Stillingen ikke stærk, men om Morgenen meget tidlig begyndte en voldsom Beskydning baade fra Broagerland og fra de i Fronten anlagte Batterier, og denne Beskydning vedvarede næsten lige til det Tidspunkt, da Stormcolonnerne rykkede frem.
En Timestid før Angrebet paa Stillingen begyndte, kom Regimentscommandeuren ledsaget af hans Adjudant, Premierlieut. Rønnov, hen i Løbegraven, hvor Compagniet var placeret og søgte Tilhold der, da en Granat var slaaet ned paa det Sted, hvor Regimentsstaben i Forening med Commandeuren for Regimentets 1ste Bataillon, Capitain Arnholz, havde opholdt sig. Capitain Arnholtz var bleven saaret og Oberstlieutenanten og Premierlieut. Rønnov, som begge havde faaet lettere Contusioner, saae meget forkomne ud, da de kom hen til Compagniet, og deres Klæder bare tydelige Spor af Granatens Virkninger.
Medens Regimentscommandeuren opholdt sig ved Compagniet, bragte Commandeuren for Regimentets 7de Compagni, Premierlieut. Larsen, melding om, at han fra venstre Fløi af 7de Compagni´s Stilling havde seet megen Bevægelse og Arbeiden i de fjendtlige Løbegrave, uden at han dog kunde give nogen nøiere Forklaring herom.
Regimentscommandeuren lod derpaa skrive en Beretning til Brigaden om den modtagne Melding og lod samme bringe til en Ordonnants til Besørgelse.
Da jeg havde hørt Premierlieut. Larsens Melding, gik jeg hen paa et Sted i Løbegraven, hvorfra der haves en god Udsigt over det foranliggende Terrain, for at undersøge om der noget Ualmindeligt at bemærke, men jeg kunde intet Paafaldende see og jeg hørte kun, at der faldt et Par Geværskud paa Stillingens venstre Fløi. Da jeg imidlertid havde staaet der nogle Minutter, var alt ganske roligt, hvorfor jeg igjen gik tilbage til mit tidligere Opholdssted.
Efter vel omtrent et Qvarteerstids Forløb gik jeg igjen hen for at oversee Terrainet, og da jeg havde staaet der nogle Minutter, saa jeg Stormcolonnen rykke frem mod Skandsen IV. I samme Nu som jeg fik Øie paa den fremrykkende Stormkolonne, raabte jeg til Regimentscommandeuren, at Fjenden rykkede frem, og kaldte Mandskabet til Gevær.
Faa Øieblikke efter var Alt paa sin Plads og der begyndte en heftig Beskydning af den mod Skandsen IV fremrykkende og sig derom udbredende Stormcolonne.
Det maa her anføres, at der fra Compagniets Stilling i Løbegraven havdes godt Skud mod Skandsen IV, men ei mod Skandsen V.
Strax efterat Regimentscommnadeuren ved mit Tilraab var kommen til Kundskab om Fjendens Fremrykken, beordrede han Overspillemand Westergaard af Compagniet at blæse Signalet “e; Lang Tone”e;, og jeg hørte at Signalet gjentagen blev blæst.
Efterat Compagniet i nogen Tid havde beskudt den mod Skandsen IV fremrykkende Colonne, mærkedes Virkningerne af Stormcolonnen, der var rykket frem mod Skandsen V, idet Compagniets høire Fløi, stærkt blev trængt og leed betydelige Tab, saaledes faldt Commandeuren for 1ste Deling, Secondlieut. Malling og flere Underofficerer og Menige.
Efterat 1ste Deling var bleven trængt tilbage mod Løbegravsplacementet, trak Commandeersergent Lommer sin Deling ud til høire af dette Placement og fik paa denne Maade en Stilling, hvorfra han havde et godt Skud mod Skandsen V, som derpaa blev beskudt saa stærkt som muligt.
For de øvrige 3 Delingers Vedkommende dreiede Kampen sig derpaa om Løbegravsplacementet, som Fjenden beskød stærkt og flere Gange søgte at bemægtige sig uden at dette lykkedes, men hvorved Compagniet leed betydelige Tab.
Ved dette Punkt opholdt jeg mig og opmuntrede Mandskabet efter bedste Evne navnlig ved gjentagende at raabe “e;Hurra”e;, hvilket flere Gange viste en god Virkning.
Da vi tilsidst neppe formaaede at hindre Fjenden, hvis Styrke stadig var tiltagen, fra at bemægtige sig Placementet, kom 8de Compagni, som nu Commanderedes af Sergent Horsmann, da Secondlieutenant Reiter var bleven saaret under Fremrykninge, til Assistance og herved lykkedes det at holde Placementet.
Denne Stilling blev holdt lige til jeg tvungen af Forholdene saa mig nødsaget til at give Ordre til at gaae tilbage.
Da jeg nemlig bemærkede en heftig Skydning i Ryggen og saa, at Fjenden var trængt frem fra venstre Fløi lige til Dybbøl Mølle, stod det mig klart, at enhver Kamp i Løbegraven nu var aldeles unyttig og da jeg ikke saa nogen høiere Commanderende i Nærheden, Commanderede jeg paa eget An – og Tilsvar “e; Retireer”e; og trak mig tilbage i Retning af Skandsen VII, men da jeg havde løbet et par Hundrede Alen tilbage i den angivne Retning, blev jeg omtrent samtidig rammet af 2 Kugler i det høire Been og blev liggende paa pladsen, indtil jeg blev baaret bort af et Par preussiske Soldater.
Skjøndt det under saadanne Forhold er meget vanskeligt at fremkomme med Tidsangivelser, naar man fra et senere Tidspunkt tænker tibage derpaa, saa tør jeg dog med Sikkerhed angive at 3 Qvarteer maae være forløbne mellem Stormcolonnens Fremrykken og det Øieblik, da jeg gik tilbage.
Hvad der tildrog sig efterat jeg blev saaret, veed jeg ikke, men jeg veed, at af Compagniets samlede Styrke kun 1 Undercorporal og 16 Menige kom tilbage til Sønderborg.
Jeg kan ikke slutte min Rapport uden at udtale den Formening, at Compagniet fulde har opfyldt sin Pligt i denne Kamp og bemærket, at Compagniets Modstandsevne først gik tabt, da der af samtlige Officerer og Underofficerer kun var 2 tilbage i kampdygtig Stand.
Foruden de forskjellige Personer af Compagniet som jeg i en tidligere Indberetning til Regimentscommandeuren har fremhævet for udviist hæderligt Forhold under Fægtningen den 18de April, maa jeg nævne Commandosergent Lommer for udviist Energi og Tapperhed.
I Sandhedens Interesse maa jeg omtale Artilleribesætningen, som havde at betjene de 2 Kanoner, som hørte til Kanonplacementet i Løbegraven til venstre af Skandsen V og kan jeg anføre, at jeg i Dagbrækningen, da Kanonerne bleve trukne tilbage, spurgte den commanderende Artillericorporal om han havde Alt i saadan Orden, at Kanonerne i Tilfælde af et Angreb paa Stillingen i en Fart kunde trækkes frem, hvorpaa jeg fik et meget freidigt, bekræftende Svar, men da Angrebet skete, viste det sig, at vedkommende Corporal aldeles ikke havde Commando over sine Folk, og baade Corporalen og hans Artillerister forsvandt fra Kamppladsen, uden at der blev gjort Forsøg paa at trække Kanonerne frem.
Søndagen den 17de April om Eftermiddagen Kl. 2 afmarcherede Compagniet efter Regimentets Ordre fra Cantonnementet i Tandslet paa Als for nærmere mod Sønderborg at samles med de øvrige af Regimentets Compagnier og derfra at marchere over i Dybbølstillingen.
I nærheden af Barakkerne ved Vollerup samledes Regimentet Regimentscommandeuren, Oberstlieutenant Dreyer, holdt her en Tale til Regimentet, hvori han opfordrede Enhver til at gjøre sin Pligt og til at stræbe efter at hævde Regimentets Ære.
Fra Vollerup marcherede Regimentet til henimod Sønderborg, hvorfra der rykkedes compagniviis over i Stillingen.
Omtrent Kl. 9 om Aftenen marcherede Compagniet i Ro og Orden frem til Afløsning i Stillingens 1ste Linie. Compagniet havde Ordre til at besætte den høire Fløi af Løbegravene mellem Skandserne IV og V med høire Fløi støttet til 6te Compagni. Compagniets Stilling kan nærmere angives saaledes: 1 Deling stod tilhøire af Løbegravskanonplacementet, der laa til venstre af Skandsen V, og 3 Delinger til venstre af dette Placement.
Efterat Afløsningen havde fundet Sted, eftersaa jeg hele den Stilling, som var besat af Compagniet, og jeg havde ved denne Leilighed Anledning til at iagttage, at Stemningen mellem Mandskabet var meget god. I Løbet af Natten var Beskydningen af Stillingen ikke stærk, men om Morgenen meget tidlig begyndte en voldsom Beskydning baade fra Broagerland og fra de i Fronten anlagte Batterier, og denne Beskydning vedvarede næsten lige til det Tidspunkt, da Stormcolonnerne rykkede frem.
En Timestid før Angrebet paa Stillingen begyndte, kom Regimentscommandeuren ledsaget af hans Adjudant, Premierlieut. Rønnov, hen i Løbegraven, hvor Compagniet var placeret og søgte Tilhold der, da en Granat var slaaet ned paa det Sted, hvor Regimentsstaben i Forening med Commandeuren for Regimentets 1ste Bataillon, Capitain Arnholz, havde opholdt sig. Capitain Arnholtz var bleven saaret og Oberstlieutenanten og Premierlieut. Rønnov, som begge havde faaet lettere Contusioner, saae meget forkomne ud, da de kom hen til Compagniet, og deres Klæder bare tydelige Spor af Granatens Virkninger.
Medens Regimentscommandeuren opholdt sig ved Compagniet, bragte Commandeuren for Regimentets 7de Compagni, Premierlieut. Larsen, melding om, at han fra venstre Fløi af 7de Compagni´s Stilling havde seet megen Bevægelse og Arbeiden i de fjendtlige Løbegrave, uden at han dog kunde give nogen nøiere Forklaring herom.
Regimentscommandeuren lod derpaa skrive en Beretning til Brigaden om den modtagne Melding og lod samme bringe til en Ordonnants til Besørgelse.
Da jeg havde hørt Premierlieut. Larsens Melding, gik jeg hen paa et Sted i Løbegraven, hvorfra der haves en god Udsigt over det foranliggende Terrain, for at undersøge om der noget Ualmindeligt at bemærke, men jeg kunde intet Paafaldende see og jeg hørte kun, at der faldt et Par Geværskud paa Stillingens venstre Fløi. Da jeg imidlertid havde staaet der nogle Minutter, var alt ganske roligt, hvorfor jeg igjen gik tilbage til mit tidligere Opholdssted.
Efter vel omtrent et Qvarteerstids Forløb gik jeg igjen hen for at oversee Terrainet, og da jeg havde staaet der nogle Minutter, saa jeg Stormcolonnen rykke frem mod Skandsen IV. I samme Nu som jeg fik Øie paa den fremrykkende Stormkolonne, raabte jeg til Regimentscommandeuren, at Fjenden rykkede frem, og kaldte Mandskabet til Gevær.
Faa Øieblikke efter var Alt paa sin Plads og der begyndte en heftig Beskydning af den mod Skandsen IV fremrykkende og sig derom udbredende Stormcolonne.
Det maa her anføres, at der fra Compagniets Stilling i Løbegraven havdes godt Skud mod Skandsen IV, men ei mod Skandsen V.
Strax efterat Regimentscommnadeuren ved mit Tilraab var kommen til Kundskab om Fjendens Fremrykken, beordrede han Overspillemand Westergaard af Compagniet at blæse Signalet “e; Lang Tone”e;, og jeg hørte at Signalet gjentagen blev blæst.
Efterat Compagniet i nogen Tid havde beskudt den mod Skandsen IV fremrykkende Colonne, mærkedes Virkningerne af Stormcolonnen, der var rykket frem mod Skandsen V, idet Compagniets høire Fløi, stærkt blev trængt og leed betydelige Tab, saaledes faldt Commandeuren for 1ste Deling, Secondlieut. Malling og flere Underofficerer og Menige.
Efterat 1ste Deling var bleven trængt tilbage mod Løbegravsplacementet, trak Commandeersergent Lommer sin Deling ud til høire af dette Placement og fik paa denne Maade en Stilling, hvorfra han havde et godt Skud mod Skandsen V, som derpaa blev beskudt saa stærkt som muligt.
For de øvrige 3 Delingers Vedkommende dreiede Kampen sig derpaa om Løbegravsplacementet, som Fjenden beskød stærkt og flere Gange søgte at bemægtige sig uden at dette lykkedes, men hvorved Compagniet leed betydelige Tab.
Ved dette Punkt opholdt jeg mig og opmuntrede Mandskabet efter bedste Evne navnlig ved gjentagende at raabe “e;Hurra”e;, hvilket flere Gange viste en god Virkning.
Da vi tilsidst neppe formaaede at hindre Fjenden, hvis Styrke stadig var tiltagen, fra at bemægtige sig Placementet, kom 8de Compagni, som nu Commanderedes af Sergent Horsmann, da Secondlieutenant Reiter var bleven saaret under Fremrykninge, til Assistance og herved lykkedes det at holde Placementet.
Denne Stilling blev holdt lige til jeg tvungen af Forholdene saa mig nødsaget til at give Ordre til at gaae tilbage.
Da jeg nemlig bemærkede en heftig Skydning i Ryggen og saa, at Fjenden var trængt frem fra venstre Fløi lige til Dybbøl Mølle, stod det mig klart, at enhver Kamp i Løbegraven nu var aldeles unyttig og da jeg ikke saa nogen høiere Commanderende i Nærheden, Commanderede jeg paa eget An – og Tilsvar “e; Retireer”e; og trak mig tilbage i Retning af Skandsen VII, men da jeg havde løbet et par Hundrede Alen tilbage i den angivne Retning, blev jeg omtrent samtidig rammet af 2 Kugler i det høire Been og blev liggende paa pladsen, indtil jeg blev baaret bort af et Par preussiske Soldater.
Skjøndt det under saadanne Forhold er meget vanskeligt at fremkomme med Tidsangivelser, naar man fra et senere Tidspunkt tænker tibage derpaa, saa tør jeg dog med Sikkerhed angive at 3 Qvarteer maae være forløbne mellem Stormcolonnens Fremrykken og det Øieblik, da jeg gik tilbage.
Hvad der tildrog sig efterat jeg blev saaret, veed jeg ikke, men jeg veed, at af Compagniets samlede Styrke kun 1 Undercorporal og 16 Menige kom tilbage til Sønderborg.
Jeg kan ikke slutte min Rapport uden at udtale den Formening, at Compagniet fulde har opfyldt sin Pligt i denne Kamp og bemærket, at Compagniets Modstandsevne først gik tabt, da der af samtlige Officerer og Underofficerer kun var 2 tilbage i kampdygtig Stand.
Foruden de forskjellige Personer af Compagniet som jeg i en tidligere Indberetning til Regimentscommandeuren har fremhævet for udviist hæderligt Forhold under Fægtningen den 18de April, maa jeg nævne Commandosergent Lommer for udviist Energi og Tapperhed.
I Sandhedens Interesse maa jeg omtale Artilleribesætningen, som havde at betjene de 2 Kanoner, som hørte til Kanonplacementet i Løbegraven til venstre af Skandsen V og kan jeg anføre, at jeg i Dagbrækningen, da Kanonerne bleve trukne tilbage, spurgte den commanderende Artillericorporal om han havde Alt i saadan Orden, at Kanonerne i Tilfælde af et Angreb paa Stillingen i en Fart kunde trækkes frem, hvorpaa jeg fik et meget freidigt, bekræftende Svar, men da Angrebet skete, viste det sig, at vedkommende Corporal aldeles ikke havde Commando over sine Folk, og baade Corporalen og hans Artillerister forsvandt fra Kamppladsen, uden at der blev gjort Forsøg paa at trække Kanonerne frem.
N.H. Hiort
Premierlieutenant og Compagnicommnadeur.
Modtaget efter Forlangende
den 31. Januar 1868.
den 31. Januar 1868.
W. Dreyer
Oberst.