1864-Arkivet
Menig Hans Nielsen Axel
Menig Hans Nielsen Axel.
Data fra erindringsmedalje-ansøgning 1877:
Hans Nielsen Axel
Født d. 27. marts 1832
Deltog i krigen 1864 ved 11. Regiment 5. Kompagni som menig nr. 37
Fra december 1863 til 13. august 1864
På lazaret på Christianshavn og Frederiksborg slot
Medlem af de danske våbenbrødres Kolding afdeling som nr. 26.208
Adresse 1877: Detailhandler, Hans Nielsen Axel i Kolding
blev 64 år. Hans begravelse fandt sted 24. juni. Jeg har set hans
dødsannonce i Vordingborg Avis. Den var underskrevet af Peter Hans Nielsen
Axel (min morfar) og Else Axel, f. Petersen (min oldemor) samt Donna Nielsen
Axel f. Kandelsdorff (min mormor). Ingen af de to andre børn er nævnt. Der
var ingen nekrolog.
Hans dødsannonce blev bragt i Vordingborg Avis. Skønt der var to ældre børn, var den kun underskrevet af Peter Hans Nielsen Axel (min morfar). Den bar desuden navnene Else Axel, f. Petersen (min oldemor) samt Donna Nielsen Axel, f. Kandelsdorff (min mormor). Der var ingen nekrolog.
Omkring 1857 giftede Hans Nielsen Axel sig med Else Pedersen, og de fik deres første barn, Niels Nielsen Axel, 29. marts 1858. Datteren Ane Marie Kirstine Nielsen blev født 15. september 1860, og begge børn kom til verden i Gaarslev sogn. 23. maj 1865 blev Hans Nielsen Axel far for tredje gang. I mellemtiden var familien flyttet til Sønder Vilstrup, også i Jylland, og her så Peter Hans Nielsen Axel (min morfar) dagens lys.
20/2-2012 meddeltes følgende:
Jeg har for nogle år siden kontaktet dig, da jeg bag et andet foto i et gammelt album fandt et billede af min oldefar, tilsyneladende i uniform fra 1864. Jeg scannede billedet ind til dig og medsendte nogle oplysninger, bl.a. hans fødsels- og dødsdato.
Navn: Hans Nielsen Axel født 27. marts 1832 i Taulov Sogn og død 19. juni 1896 i Vordingborg købstad. Han var af gårdmandsslægt, så det passer med, at han skulle springe soldat. Ved sin død blev han i kirkebogen omtalt som skriver.
I vinterferien var jeg på Rigsarkivet og søgte ud fra fødestedsoplysningerne efter ham på lægdsruller fra Vejle amt. Desværre fandt jeg ham ikke.
Når jeg igen henvender mig til dig, er det fordi jeg lige netop i dag på Arkivalier online har fundet frem til hans konfirmationsdata.
Han blev konfirmeret 1846 i Gaarslev kirke, Vejle amt. I allersidste spalte i kirkebogen står 826-2 ud for hans navn. Kan det have noget med indførelsen i lægdsrullen at gøre? Jeg blev klar over, at han som 45-årig er slettet af lægdsrullen.
Blev han hjemsendt med uniform, fordi så kan det forklare det gamle foto. Jeg synes nemlig, at han ser gammel ud. I 1864 var han 32 år, og tallet på hans skulderdistinktion er 14. Jeg kan ikke forestille mig ham i aktiv krigstjeneste pga alderen, men måske tager jeg fejl.
Fik alle krigsdeltagere senere en medalje? Eller var det kun dem, der virkelig havde været på krigsskuepladsen? Hvis du vil give dig tid til at besvare mine spørgsmål, skal jeg være dig meget taknemlig.
PS: For et par somre siden besøgte min mand og jeg Dybbøl-centret. Det var en både spændende (udstillingen) og trist (krigen) oplevelse.
Viser 1 emner.