1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Dansk frivillig Jonas Sigismund Collin

Fotografi af frivillig underkorporal Jonas Sigismund Collin gjorde tjeneste i Aarøe Strejfkorps.

Jonas Sigismund Collin var søn af H. C. Andersens ungdomsven, departementschef Edvard Collin og hustru.

Jonas blev student i 1859 og studerede derefter zoologi og tog 1864 magisterkonferens. Ved krigsudbruddet 1864 meldte han sig som frivillig og gjorde herefter tjeneste som underkorporal i premierløjtnant B. M. C. Aarøes strejfkorps. Han ses her fotograferet som underkorporal i infanteriet og udrustet med minieriffel ex fransk model 1822 med påsat døllebajonet. Sidevåbnet er en fodfolkssabel model 1854, populært benævnt “gravkorset”.
Efter krigen deltog han efter indbydelse fra Andersen med denne i rejser i Italien, Frankrig, Spanien samt Nordafrika.