1864-Arkivet

Peter Emil Valdemar, som havde taget studentereksamen og var uddannet kontorist, meldte sig til og gennemgik i tiden 8. januar til 12. marts 1864 Reserveofficersaspirantskolen. Den 16. marts blev han ansat ved 9. Regiment 3. Kompagni som aspirant og deltog i forsvaret af Fredericia fæstning indtil den 11. april, hvor regimentet rykkede til Als for at deltage i Dybbølstillingens forsvar. Den 18. april 1864 faldt han ved Dybbøl Mølle under 8. Brigades modangreb og kompagniets forsøg på at generobre møllen. Efter forældrenes ønske blev hans lig ført til Nykøbing og begravet den 29. april 1864 på Nykøbing kirkegård.

I Lolland-Falsters Stiftstidende for 23. april 1864 kan man læse:

Nykjøbing, den 23de April.

Blandt dem, der i Mandags ved Dybbøl have ofret Livet I Kampen mod vort Fædrelands Bødler, er, som det vil sees af nedenstående Liste, en Officersaspirant Frisenette. Waldemar Frisenette var Søn af Kjøbmand L. F. Frisenette her i Byen, næppe 19 Aar gammel, og deeltog af reen Begeistring i Kampen for sit Fædrelands Uafhængighed.

Den 25. April 1864 står der i Lolland-Falsters Stiftstidende:

Bekjendtgjørelser. At vor elskede, haabfulde Søn Peter Emil Waldemar, Officersaspirant ved 9de Regiment, faldt i Kampen for Fædrelandet den 18de dennes, 3 Dage før han fyldte sit 19de Aar, er det Sorgens Budskab vi have at meddele fraværende Slægt og Venner. Kun de, der kjendte hans kjærlige, ædle, gudhengivne Sindelag, der var forenet med en sjælden Flid og Nøisomhed, ville kunne bedømme det store Tab vi lide ved hans tidlige Bortgang. Da vi have Haab om at faa hans afsjælede Legeme hertil, skal Begravelsesdagen nærmere blive bekjendtgjort.

Nykjøbing paa Falster, den 23de April 1864.

L.F. Frisenette T. Frisenette født Philipsen

Og den 26. april står der:

Bekjendtgørelse Ved et Telegram er jeg blevet underrettet om, at min faldne Søns Liig kan ventes hertil paa Onsdag med Dampskibet “Flora”, og er Begravelsen bestemt til Fredagen den 29de ds., Middag Kl. 11½ fra Kirken.

Nykjøbing, den 25de April 1864.

L.F. Frisenette

Bekendtgørelsen gentages i avisen den 27. april.

Den 30. april læser vi:

Nykjøbing, den 30te April.

Igaar jordedes her den 19aarige Officersaspirant Peter Emil Waldemar Frisenette, som faldt i Kampen for Fædrelandet den 18de April ved Dybbøl. Alt fra den tidlige Morgen bar Dagen Sørgehøitidens Præg, idet Dannebroge paa halv Stang vajede talrigt fra Huse og Skibe. Liget var hensat i Kirken med Gran og Dannebrogsflag. Kl. 11½ aabnedes Sørgehøjtideligheden med et smukt Orgelpræludium og afsyngelsen af en Psalme, hvorefter Pastor Sidenius holdt en smuk, hjertelig Tale og skildrede den Afdøde som en sjelden from, beskeden, flittig og nøisom Yngling, riig paa Kjærlighed, Kjærlighed til sin Gud, Kjærlighed til sin Familie og Kjærlighed til sit Fædreland, hvorfor han ogsaa kun fulgte en indre Stemme, da han ilede hen for at stille sig i Fædrelandsforsvarernes Række. Han sluttede med en Bøn for Danmark og lyste Velsignelse over Menigheden. Derefter fulgte en Slutningspsalme og under Orgelmusik satte det lange Sørgetog sig i Bevægelse med Musik i Spidsen. Liigtoget bestod af Byens Borgerkorps, Vaabenbrødrene, Skipperlauget, alle med floromvundne Faner, Latinskolens Disciple, 12 unge Piger, hver med fin Krands paa Armen, og derefter et meget talrigt Følge af alle Stænder. Kisten var i bogstaveligste Forstand skjult af Blomster og Grønt og Gaderne bestrøede med Blomster og Grønt. Ved Graven sagde Pastor Sidenius den kjække afdøde Yngling det sidste Farvel og Borgerkorpset affyrede 3 Salver over Graven.

Hvem det er der den 2. maj 1864 har indrykket et mindedigt i Lolland-Falsters Stiftstidende ved vi ikke, men det lyder: +++++ (kors) Officers-Aspirant Peter Emil Waldemar Frisenette (falden ved Dybbøl den 18de April 1864):. 

Behjertet stod Du paa Kampens Dag,

Som en Forsvarer fuldgod.

Du faldt for Danmarks retfærdige Sag

Og frivillig gav Du dit Blod.

Dit Liv var saa kort, saa brat din Død,

 — Dog — Du faldt jo med Ære!

Kun stakket den Lykke var,

Du nød Ved Krigernes Rækker at være.

God var din Villie,

i Lige kun Faa Følte saa varmt og saa smukt,

Og Villien seer jo Vorherre paa,

Selv efterat Øiet er lukt.

Mens Støvet vorder til Støv igjen

Og mens Blodet kun risler i Minder,

Aanderne vandre til Himlen hen

Og gamle Kampfæller finder.

Thi Danmark eier en Kjærnetrop Af Brave,

som stred og faldt, Som svang sig til Hæderens Tinder op

At faae deres Blod betalt, Did vanked’ I modigt fra Ærens Mark

Med Danmarks Ære i Sold;

— Men Blodet raaber til Himlens Monark

Mod Røverarmeens Vold.

Fædrelands-Lykke var tidlig din Lyst

Og Danmarks Smerte din Kval;

Begge brændte dit unge Bryst,

Til Du segned’ paa Dybbøl’s Val.

— Æret være dit Minde huldt! Elsked det Liv, Du gav!

Vi Danske Dig gjemme i Hjertet fuldt

Og signe Dig i din Grav.

Dit varme Hjerte, din herlige Aand

Blev elsket og elsked’ igjen,

Dit aabne Væsen, din trofaste Haand

Vandt Dig saamangen en Ven.

Som Ven, som Broder, som kjærlig Søn,

Lige hengiven og god,

Fik Du en Danmarks Søns skjønneste Løn:

Heltedød for dit Blod.

———– Ingen tage hans Hæder bort,

Og Ingen mindske hans Navn,

Fader, find Dig i Tabet haardt!

Moder, bær smukt dit Savn!

Sødskende, husk Eders Waldemar, Mindes det Brodernavn!

— Frivillig sank han, saa ung som han var,

I Danmarks blødende Favn.

J., den 28de April 1864 a–. 

Bekjendtgørelse: Den store Deltagelse, der er bleven os til Deel i vor Sorg, kunne vi ikke noksom takke for. Vi takke de unge Damer, der ledsagede vor kjære Søn til hans sidste Hvilested og der bekransede hans Kiste. Vi takke d’Hrr. Vaabenbrødre, der paa en saa saare skjøn og høitidelig Maade hædrede deres unge Kammerat. Vi takke det ærede Borgerkorps for den militære Ære, det bedste. Vi takke de unge Herrer, der bare ham til Graven, og som havde lagt et smukt Farvel paa hans Kiste. Vi takke Hr. Pastor Sidenius for de hjertelige og trøstende Ord, han udtalte saavel i Kirken som ved Graven. Vi takke det store Følge af alle Stænder samt den opvoxende Ungdom, der ledsagede vor kjære Waldemar. Vi takke dem, der saa smukt havde pyntet Stedet i Kirken, hvor Kisten henstod, samt Graven, hvori vor elskede Søn blev lagt. Vi takke de Mange, hvoriblandt navnlig de 3 fattige Koner, hvis Mænd ere i Armeen, der have tilsendt os Blomster og Krandse, hvilke alle efter Givernes Ønske ere blevne lagte paa Kisten og paa Graven. Vi takke endelig Alle og Enhver, der paa saa mange Maader have viist os Deeltagelse, hvilket bidrager til at mildne Sorgen.

Nykøbing, den 30te April 1864.

L. F. Frisenette T. Frisenette født Philipsen

I bogen “En rekrut fra 64” af P.F. Rist fra 1889 (genoptrykt 1989) kan vi finde følgende korte beskrivelse:

Fra kl. fire om morgenen den 18. april og til kl. ti, da stormen satte ind, blev der affyret godt 8000 tyske granater mod resterne af skanserne – én hvert tredie sekund. Alt i alt var der nu blevet brugt omkring 70.000 granater mod Dybbøl. Kl. ti stormede 11.000 prøjsiske soldater op fra den forreste parallelgrav, opildnet af et messingblæseorkester (der dog blev nede i læ), frem mod de fire sydligste skanser, hvor 2.200 danske soldater gjorde sig rede til forsvar. Inden der var gået en halv time, var alle fire skanser faldet, de fleste dog først efter en blodig nærkamp. Kl. 10.30 satte Scharffenberg-brigaden sit modstød ind. Det forsinkede preussernes fremmarch i nogle timer, men det kunne ikke ændre på det uafvendelige. Mest gny stod der siden om løjtnant Redsted og sekondløjtnant Vilhelm Dinesen, der i spidsen for ca. 50 mand en kort tid generobrede Dybbøl Mølle. Modstødet gav størstedelen af den danske forsvarsstyrke ro til at komme over til Als. Kl. 14.30, da de sidste af 8. Brigades enheder fulgte efter, blev brohovedet rømmet og pontonbroerne ødelagt. Et af de blodigste slag i dansk krigshistorie var slut. Den danske hær havde mistet 5000 mand (1000 flere end ved Isted), heraf godt 800 dræbte (preusserne havde 257 faldne) – og 2900 usårede fanger. Men der var blevet kæmpet!

Onsdag den 18. april 1866 var Nykøbing flagsmykket og frembød et festlig præg framorgenstunden, i anledning af den højtidelige afsløring af opsætningen af to lidt buede Zinkmindeskjolde for de i kampen for Slesvig i 1848 – 1850 og 1864 faldne, som var udkommanderede fra Nykøbing eller hjemmehørende her. Medlemmer af “De danske Våbenbrødre for Falster” havde bekostet og opsat dem på kirkens sydvæg. Tillige for afsløringen på kirkegården af et smukt monument udført af billedhuggeren J F. Vieth i København i Bremersandsten, over reserveofficersaspirant Valdemar Frisenette, som faldt under stormen på Dybbøl 18. april 1864 og var søn af købmand L. F. Frisenette i Nykøbing.

Lolland-Falsters Stifttidende nr. 91 -19. april 1866 og nr. 94 – 24. april 1866 skriver:

Kl. 11 samledes i Latinskolegaarden en procession, der bestod af Nykøbing Politikorps i spidsen og derefter Vaabenbrødrenes afdeling for Falster med sin smukt dekorerede Fane og med floromvundne Marskalstave, Monumentskomiteen og talrige andre. Med musik i spidsen marcherede Processionen til Kirken. Lige over for mindeskjoldene opstilledes Vaabenbrødrenes Fane, omgivet af 6 Veteraner med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Der blev sunget en salme, hvorefter pastor Sidenius besteg talerstolen. I sin tale mindede han om skriftsted et “Vis mig din tro og dine gerninger, thi ligesom legemet er dødt uden ånd, så er troen også død, når den er uden gerninger”, og pegede i sin smukke omtale af de faldne på, at disse mænd, hvis navne stod optegnet på de ophængte skjolde, havde vist deres kærlighed til fædrelandet ved at ofre det bedste, de ejede, deres liv. Da derpå de Dannebrogsfaner faldt, som dækkede skjoldene, udlagde han de skriftsteder, som var anført derpaa, takkede paa Kirkens vegne Vaabenbrødrene for den smukke, betydningsfulde gave og sluttede med en bøn for Danmark. Efter endnu en Salme var sunget, samledes processionen igen og med Valdemar Frisenettes familie og en del unge, sortklædte Piger drog man til Kirkegården til afsløring af Reserveofficersaspirantens gravmonument. De to mindeskjolde findes ikke mere i kirken. De afløstes senere af et 2 meter bredt Epitafium. Her er anført navnene på 14 faldne, heriblandt Jens Andersen fra Vålse, tjenstgørende ved 4 Dragonregiment, faldt ved Flensborg 9. april 1848. På Epitafietsfodstykke står: “De, som saar med graad, skal høste med frydesang”.

To dage før den officielle Dybbøldag den 16. april 1914, står følgende at læse i Nykøbing F. Folketidende:

Ved Krigergraven paa Lørdag. Valdemar Frisenette Som omtalt vil der paa Foranledning af Forsvarsbrødrene Lørdag Middag Kl. 12½ blive afholdt en Mindehøjtidelighed ved Krigergraven paa den gamle Kirkegaard, hvor Officersaspirant Valdemar Frisenette ligger begravet. Vi ser os i Stand til at bringe et Billede af den lovende unge Mand, der fandt Døden under Stormen paa Dybbøl den 18. April 1864. 8. Brigade som han tilhørte, mistede over Halvdelen af sit Mandskab. Af Brigadens 3000 Mand var 340 (deriblandt Frisenette) dræbt, mens 1062 var saarede eller paa anden Maade gjort ukampdygtige. Frisenettes Lig blev efter Familiens Ønske ført til Nykøbing og begravet paa den gamle Kirkegaard. Over hans Grav blev rejst et smukt, stort Monument, der bærer følgende Indskription: PETER EMIL VALDEMAR FRISENETTE FØDT DEN 21. APRIL 1845 I NYKØBING P. F. FALDT VED DYBBØL DEN 18. APRIL 1864. MINDET OM HAM OG ALLE DE TROFASTE, SOM HAVE OFRET LIVET FOR FÆDRELANDET, VÆRE HÆDRET OG VELSIGNET. INGEN HAVER STØRRE KJÆRLIGHED, END DENNE, AT EEN SÆTTER SIT LIV TIL FOR SINE VENNER.

JOH. 45,13

Monumentet blev i 1988 restaureret på foranledning af Holger A. Frisenette og genopstillet den 18. april 1989 i 125-året for begravelsen på Østre kirkegård i Nykøbing F. og Kirsten Nina Frisenette nedlagde en blomsterbuket i rød-hvide farver.

I Lolland-Falsters Stiftstidende er der en notits den 27. oktober 1938:

Mindesten for Aspirant Frisenette paa Dybbøl. — Komitéen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de Slesvigske Krige har i disse Dage rejst en Del nye Mindesten paa Dybbøl og i Sundeved, deriblandt for Officersaspirant Frisenette, der ligger begravet paa Nykøbing gamle Kirkegaard, ved Højbroen. Frisenette, der kun blev 18 Aar gl., faldt under Stormen paa Dybbøl den 18. April 1864. Han er trods sin Ungdom med i det store Persongalleri, som Forfatteren, Oberst Rist, tegner i sin Bog “En Rekrut fra 64” af den danske Hærs Officerer. Stenen er rejst den 25. oktober 1938.