1864-Arkivet
Major Jacob Frederik Marius Ernst ved Ingeniørkorpset
Jacob Frederik Marius Enst var major i 1864 og øverstbefalende for Københavns søforter.
Senere foto af Jacob Ernst som general.
E. blev Landkadet 1830, Sekondløjtnant a la suite i Infanteriet 1835 og gennemgik den militære Højskole fra 1838 til 1842, da han som Premierløjtnant blev forsat tillngeniørkorpset, hvor han gjorde Tjeneste ved Ingeniørtropperne og Bygningsvæsenet – fra 1844 i Rendsborg efter s. A. at være blevet Kaptajn II. Han var ved Krigens Udbrud 1848 i Rendsborg, hvorfra han slap bort uden at maatte afgive Æresord og blev en af de første, der, 26. Marts, bragte Meddelelse om Rejsningen til Kbh. 1848 stod han som Kaptajn I ved Feltingeniørdetachementet og deltog i Fægtningen ved Bov. 1849 var han i Fredericia og blev saaret baade 17. Maj og 6. Juli. 1850 deltog han i Frederiksstads Forsvar, 1852-57 i Udarbejdelsen af Forslag til Befæstningsanlæg i Danmark. 1864 var han højstbefalende for Kbh.s Søforter og blev s. A. Major (Anciennitet fra 1859), 1865 Oberstløjtnant a la suite og Chef for Højskolen. Som Medlem af Hærlovkommissionen 1866 og derefter som Folketingsmand (Odense Amts I. Kreds) 1866-69 (uden for Partierne) virkede han for den nye Hærlov. Ved denne blev han 1867 Oberst og Chef for Officerskolen. 1870 fratraadte han sidstnævnte Post og blev Chef for I. Ingeniørdirektion. 1877 udnævntes han til General og Generalinspektør for Ingeniørtropperne samt Chef for Korpsets øvrige Afdelinger. Hans utrættelige Virksomhed for Danmarks Befæstningsvæsen har ved hans store Erfaring og usædvanlige Fylde af Fagkundskaber været af stor Betydning; han var Medlem af samtlige Kommissioner, der overvejede og planlagde Kbh.s Land- og Søbefæstning, som paabegyndtes under hans Ledelse. 1890 fik han Afsked med Generalløjtnants Karakter. 1891 valgtes han til Formand for Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste og 1896 for Foreningen for Sjællands Stift til Forsvarssagens Fremme. 1880 udenlandsk Medlem af Det kgl. svenske Krigs Videnskabs-Akademi. – R. 1848. DM. 1850. K. 1867. K. 1875. S.K. 1884. – Blyantstegning af N. Simonsen 1850 (Fr. borg). Radering af Jul. Rosenbaum 1892.
Kilder:
Ax. G. V. Petersen i Ingeniøren, 1897. Vort Forsvar 1897, Nr. 428. Mil. Tidsskr. 1895, S. 38; 1897, S. 214. 111. Tid. g. Maj 1897. V. E. Tychsen: Ingeniørkorpset 1684-1884, Nr. 527. Om Materialprøvningens Udvikling i Norden, 1909. Zement und Beton, 1909, Nr. 51, S. 781. Oversigt over det kgl. Artilleris Skydeforsøg, II, 1866.
Af Rockstroh.
1858 blev E. bestyrende Officer ved Kbh.s Søbefæstning, og fra denne Stilling vil han blive erindret som en af Materialprøvningens Pionerer i Danmark og som den, der først havde Blikket aabent for Betons store Betydning som Bygningsmateriale. Han havde lært dette Materiale at kende bl.a. paa en Rejse til Cherbourg, og paa dette Tidspunkt havde ingen i Danmark noget Kendskab til Betons Egenskaber og Anvendelighed. 1857 var det blevet paalagt ham at udarbejde Forslag til Søfortet Prøvesten, der skulde ligge i aaben Sø Sydøst for Kbh., og i den Anledning genoptog han nogle allerede tidligere udførte Forsøg med Mørtel prøver og videreførte dem i betydelig udvidet Maalestok. Han anvendte nu ved Prøvesten Betonkajmure i Stedet for Træbolværker, og paa hans Forslag gik man dernæst over til paa Amager Fælled i Efteraaret 1859 at prøve Betons Modstand mod Beskydning i Sammenligning med Murværks. Forsøgene, der viste Betons store Overlegenhed, førte til, at man anvendte Beton til Prøvesten, Mellemfortet og Trekroner, og det danske Ingeniørkorps kom herved i Spidsen for Udviklingen. Lige fra 1858 foretoges der Prøver med enhver Cementleverance, og disse Prøver har haft stor Betydning for Stettiner Portland Cementfabrikkens Arbejdsmetoder og for Affattelsen af de tyske Normer af 1877. Der fandtes indtil 1868 ingen Cementfabrikker i Danmark og ingen Cementindustri af Betydning før lidt ind i 70’erne. Beton begyndte man andensteds først over tyve Aar efter at anvende til Fæstningsbygning.
Kilder:
L. A. Madsen: Tidlige danske Cementundersøgelser, Ingeniøren 30. Sept. 1905. H. I. Hannover: Materialprøvningens Udvikling, Ingeniøren 1908.
Af Povl Vinding.