1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Oberstløjtnant J. C. F. Dreyer

Oberstløjtnant Johan Christopher Frederik Dreyer var kommandør for Ingeniørkommandoen ved den aktive armé. Den 18. april 1864 var han kommandant i Brohovedet.

Dansk Biografisk Leksikon (1935):

Dreyer, Johan Christopher Frederik (Frits), 1814-98, Officer.
F. 13. Jan. 1814 i Køge, d. 12. Sept. 1898 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Major Christoph Frederik D. (1782-1830, gift 2° 1821 med Marie Elisabeth Fick, 1793-1860) og Johanne Marie Stockfleth (1782- I 8 I 9, gift 1° 180 I (Ægteskabet opløst 1812) med Gaardejer, Sognefoged, senere Løjtnant og Krigsassessor Christen Sørensen, senere Ejer af Bredeshave, Daurup og Rungsted Kro, 1764-1832, gift l° 1788 med Kirsten Pedersdatter (gift l° med Hans Pedersen fra Smørumnedre, 2° 1773 med Gaardejer Peder Rasmussen i Kirkerup, 1744-88), Ægteskabet opløst 1798, 3º 1812 med Helene Marie Falch, 1776-1813, 4° 1814 med Christiane Sophie Molt, 1778-1864, gift 1° 1801 med Gaardejer, senere Kammerraad, Landvæsenskommissær Jens Kaarsgaard, 17681812). Gift 8. Dec. 1839 paa Redford, Holsten med Ida Nicoline Margrethe Randrup, f. 28. Dec. 1812 i Kbh. (Petri), d. 1. Marts 1893 sst. (Garn.), D. af Fuldmægtig, senere Kontorchef i General Told- og Kommerce-Kollegiet, Kammerraad Christen Frederik R. (1787-1865) og Christiane Frederikke Dreyer (1787-1849).

Dreyer blev Landkadet 1826, 1829 (Anc. fra 1828) Sekondløjtnant i Vejkorpset, efter hvis Indlemmelse i Ingeniørkorpset han 1834 blev forsat til dette. Efter at have gennemgaaet den militære Højskole 1832-36 udnævntes han til Premierløjtnant med Tjeneste ved Bygningstjenesten, først i Kbh. og 1837-38 i Rendsborg, hvorefter han til 1841 var ansat ved Jernbaneanlæg og Chausseearbejder i Hertugdømmerne; 1841-48 gjorde han Tjeneste ved Vejvæsenet i Kongeriget, fra 1842 som Kaptajn II, fra 1844 som Kaptajn I. Under Felttogene 1848-49 stod han ved Feltingeniør detachementet, 1849 som Stabschef, og deltog i Kampene i Sundeved, ved Kolding, Gudsø og Fredericia. 1850 var han som kar. Major og højstbefalende Ingeniørofficer med i Slaget ved Isted. Efter Krigen gik han til Ingeniørtropperne, hvor han gjorde Tjeneste til 1855, fra 1853 som Kommandør. 1855 blev han virkelig Major og ansattes som dirigerende Officer ved Vejvæsenet i Danmark og blev 1859 kar. (1863 virkelig) Oberstløjtnant. I disse Aar havde han tillige beklædt forskellige Stillinger ved Jernbanevæsenet, som kontrollerende Ingeniør ved Anlægget af og Medlem af Direktionen for de sjællandske Baner samt Indenrigsministeriets tekniske Konsulent i Jernbanesager. I Krigen 1864 var han højstkommanderende Ingeniørofficer ved den aktive Arme og som saadan Deltager i Krigsraadet bag Dannevirke 4. Febr. og deltog i Dybbøls Forsvar. Dec. 1864 blev D. midlertidig Chef for Ingeniørkorpset og n. A. Oberst og Chef. 13. Sept. 1867 blev han Generalmajor med Anciennitet fra 1866, og 18. Sept. 1867 overtog han som General den nyoprettede Stilling som Generalinspektør for Ingeniørtropperne og Chef for Korpsets øvrige Afdelinger. 1877-79 beklædte han Stillingen som Krigsminister under de særlig vanskelige Omstændigheder, der fremkom ved det spændte Forhold mellem Regeringen og Folketinget. Fra 1877 var han uden for Nr. 1881 fik han Afsked af Krigstjenesten, 1884 Generalløjtnants Karakter. 1880 havde han overtaget Posten som administrerende Direktør for de. militære Underklassers Pensionering og for Invalideforsørgelsen og forblev i denne Stilling til Udløbet af Aaret 1888.

R. 1848. DM. 1850. K.I 1864. S.K. 1876. – Litograferet paa Gruppebilledet af de højstkommanderende Officerer 1850 efter S. Schacks Tegning. Træsnit 1877.

Militært Tidsskrift 1898, Nr. 19l. Ill. Tid. 12. Aug. 1877 og 4. Sept. 1898. V. E. Tychsen: Ingeniørkorpset 1684-1884, 1884. A. F. Kriegers Dagbøger, VI-VII, 1925.

Af V.E. Tychsen (Rockstroh*)