1864-Arkivet
Læge Michael Djørup
Michael Djørup var under krigen 1864 chef for Hærens Lægekorps.
Født i Visborg den 28. april 1803, død den 12. juni 1876.
Dansk Biografisk Leksikon (1934):
Djørup, Michael, 1803-76, Læge. F. 28. April 1803 i Kaarup Mølle, Vis borg Sogn, d. 12. Juni 1876 i Skotterup, begr. Paa Frbg. Forældre: Mølleejer, senere Ejer af Avnsbjerg og Tiendekommissær Laurs (Laurits) Christensen (Christian Abraham) D. (1775-1846) og Ane Sophie Stilling (1773-1858, gift 1° 1794 med Møller Michael Christensen, d. 1801). Gift 1° 25. Juni 1830 i Kbh. (Frue) med Thalia Lindahl, f. 25. Juni 1809 paa Vestervig Kloster, d. 21. Maj 1877 paa Nygaard, Lyngby, begr. i Kbh. (Garn.), D. af Byfoged, senere Generalauditør Hans Jacob L. (1763-1812, gift 1° med Charlotte Amalie Wismann, 1763 senest 1812, Ægteskabet opløst; hun gift 2° 1804 med Sekondløjtnant, senere Kaptajn Hans Drejer de Hofman, 1775-1863, gift 2° 1812 med Anna Maria Qvist, 1786-1884) og Maren Swindt (1774-1845). Ægteskabet opløst. 2° 12. Marts 1857 i Kbh. (Garn.) med Juliane (Julie) Jensen, f. 11. Febr. 1811 i Kbh. (Garn.), d. 28. Febr. 1889 paa Frbg., D. af Portner, senere ved Kunstkammeret Knud J. (ca. 1770-1828) og Helene Juhlers (d. tidligst 1828).
D. blev Student 1820 fra Viborg og tog kirurgisk Eksamen 1825, var 1827-36 Reservekirurg ved Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi, blev 1834 kar. og 1836 virkelig Regimentskirurg og s. A. Dr. med. I Felttogene 1848 og 1849 var han Brigadelæge, 1850 Divisionslæge, var Stabslæge for Hæren 1863-67 og for Hærens og Flaadens fælles Lægekorps 1867-73. D. var en udmærket begavet og meget energisk Mand, paa hvis Arbejdsdygtighed der blev lagt stort Beslag i en Mængde Kommissioner. Første Gang han gjorde sig særlig bemærket, var, da han 1831 konkurrerede om et Professorat i Farmakologi og Retsmedicin, som han dog ikke fik; n. A. vakte det stort Røre, at tre anonyme Læger angreb en af Overkirurgen ved Frederiks Hospital og Professor ved Kirurgisk Akademi Gundelach Møller udgiven “Frederiks Hospitals kirurgiske Aarbog”. De tre anonyme Angribere var J. C. Bendz, D. og A. G. Sommer, hvoraf de to første var Møllers Reservelæger. Næste Gang D. kom i større Strid, var efter Felttoget 1849. Paa Grund af voldsomme Klager fra de frivillige Overlæger over Lazaretforholdene paa Augustenborg nedsattes en Kommission, hvori D. forstod at vinde Flertallet for sit Forslag. Hans Modstander var her navnlig Bendz, og med denne kom han i en endnu voldsommere Kamp efter Krigen angaaende den “militære” (ægyptiske) øjensygdom. Bendz og D. var aabenbart Konkurrenter til Stabslægestillingen, men Bendz døde, inden den blev ledig, og D. var derfor selvskreven. Som Stabslæge synes han at være gaaet noget i Staa, muligvis fordi han ikke mere havde Konkurrenter; i alt Fald synes der under Krigen i 1864 at have været lignende Mangler som under de tidligere Felttog.
D. havde allerede som Reservekirurg ved Kirurgisk Akademi doceret Farmakologi; han udgaven Haandbog i Farmakologi og havde Del i den militære Farmakope. Han har skrevet en Del Tids skriftartikler bl.a. i “Hospitalsmeddelelser”. Skønt han dengang endnu var Reservekirurg ved Kirurgisk Akademi, var han en af de fem Underskrivere paa det medicinske Selskab Filiatriens Indstilling 1835 om en Sammenslutning af Kirurgisk Akademi og Medicinsk Fakultet. – Konferensraad 1873. – R. 1845. DM. 1848. K. 1864.
G. Norrie: Kirurgisk akademis historie 18°3-1841, 1923. Samme: Den danske oftalmologis historie, 1925. Samme: En episode fra krigen 1849 og dens følger, Militærlægen 1930. S. O. Fasting: Lægen Frans Casper Djørups Slægt, 1913, S. 9 ff.
D. blev Student 1820 fra Viborg og tog kirurgisk Eksamen 1825, var 1827-36 Reservekirurg ved Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi, blev 1834 kar. og 1836 virkelig Regimentskirurg og s. A. Dr. med. I Felttogene 1848 og 1849 var han Brigadelæge, 1850 Divisionslæge, var Stabslæge for Hæren 1863-67 og for Hærens og Flaadens fælles Lægekorps 1867-73. D. var en udmærket begavet og meget energisk Mand, paa hvis Arbejdsdygtighed der blev lagt stort Beslag i en Mængde Kommissioner. Første Gang han gjorde sig særlig bemærket, var, da han 1831 konkurrerede om et Professorat i Farmakologi og Retsmedicin, som han dog ikke fik; n. A. vakte det stort Røre, at tre anonyme Læger angreb en af Overkirurgen ved Frederiks Hospital og Professor ved Kirurgisk Akademi Gundelach Møller udgiven “Frederiks Hospitals kirurgiske Aarbog”. De tre anonyme Angribere var J. C. Bendz, D. og A. G. Sommer, hvoraf de to første var Møllers Reservelæger. Næste Gang D. kom i større Strid, var efter Felttoget 1849. Paa Grund af voldsomme Klager fra de frivillige Overlæger over Lazaretforholdene paa Augustenborg nedsattes en Kommission, hvori D. forstod at vinde Flertallet for sit Forslag. Hans Modstander var her navnlig Bendz, og med denne kom han i en endnu voldsommere Kamp efter Krigen angaaende den “militære” (ægyptiske) øjensygdom. Bendz og D. var aabenbart Konkurrenter til Stabslægestillingen, men Bendz døde, inden den blev ledig, og D. var derfor selvskreven. Som Stabslæge synes han at være gaaet noget i Staa, muligvis fordi han ikke mere havde Konkurrenter; i alt Fald synes der under Krigen i 1864 at have været lignende Mangler som under de tidligere Felttog.
D. havde allerede som Reservekirurg ved Kirurgisk Akademi doceret Farmakologi; han udgaven Haandbog i Farmakologi og havde Del i den militære Farmakope. Han har skrevet en Del Tids skriftartikler bl.a. i “Hospitalsmeddelelser”. Skønt han dengang endnu var Reservekirurg ved Kirurgisk Akademi, var han en af de fem Underskrivere paa det medicinske Selskab Filiatriens Indstilling 1835 om en Sammenslutning af Kirurgisk Akademi og Medicinsk Fakultet. – Konferensraad 1873. – R. 1845. DM. 1848. K. 1864.
G. Norrie: Kirurgisk akademis historie 18°3-1841, 1923. Samme: Den danske oftalmologis historie, 1925. Samme: En episode fra krigen 1849 og dens følger, Militærlægen 1930. S. O. Fasting: Lægen Frans Casper Djørups Slægt, 1913, S. 9 ff.