1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Sekondløjtnant Adolph Wilhelm Dinesen

Sekondløjtnant Adolph Wilhelm Dinesen stod ved 9. Regiment 1. Kompagni.

Født i København den 19. december 1845, død 28. marts 1895

Dansk Biografisk Leksikon står:
Dinesen, Adolph Wilhelm, 1845-95; Officer, Forfatter. F. 19. Dec. 1845 i Kbh. (Garn.), d. 28. Marts 1895 sst., begr. i Hørsholm. Forældre: Godsejer, Kaptajn, senere Major A. W. D. (s. d.) og Hustru. Gift 17. Maj 1881 i Tyrsting med Ingeborg Westenholz, f. 5. Maj 1856 paa Matrup, D. af Godsejer, Etatsraad, senere Finansminister Regnar W. (s. d.) og 2. Hustru.
D. gik som Dreng i Skole i Kbh. og var da i Huset hos Generaltolddirektør Sponneck. Han blev Officersaspirant 1863 og Okt. s. A. Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve, forsat til Linien 1864. Han deltog i Træfningerne 3. og 6. Febr. samt 18. April ved Dybbøl, hvor han udmærkede sig. 1867 udnævntes han til Premierløjtnant og gjorde Tjeneste i Kbh., indtil han i Nov. 1870 sattes uden for Nummer (tog sin Afsked 1873)’ Han rejste nu til Frankrig og deltog som Kaptajn i østarmeen under General Billote i den fransk-tyske Krig 1870-71. 1872 rejste han til Nordamerika: “e;Jeg var sjælesyg. Jeg havde deltaget i den fransk-tyske Krig, set Haabet om Oprejsning fra 1864 glippe, havde derefter været Tilskuer ved Borgerkrigen i Paris, var bleven vammel ved begge Parter . . . jeg tvivlede om min egen Ævne til over hovedet at kunne udrette noget som helst; der kom nogle personlige Genvordigheder til, jeg opgav det hele og rejste til Amerika”e; (Tilskueren, 1887)’ Han opholdt sig en Overgang i Nebraska, levede siden to Aar som Jæger blandt Indianerne i Wisconsin. Efter sin Hjemkomst 1874 hjalp han sin syge Fader med Land bruget indtil hans Død, rejste siden til Tyrkiet og deltog paa tyrkisk Side i den russisk-tyrkiske Krig 1877-78. Han vendte derefter definitivt tilbage til Danmark, købte Rungstedlund og Folehave og levede som Godsejer og Landmand. Samtidig begyndte han ligesom Faderen, hvis Minde han dyrkede med sønlig Pietet, at udsende en Række politiske Brochurer, hvori han vendte sig baade mod Regeringens Forsvarspolitik og provisoriske Love og Venstre s Politik. Fra 1885 var han Medlem af Hørsholm Sogneraad, og 18g2 blev han Folketingsmand for Grenaa. Han fortsatte i Rigsdagen som Løsgænger sin politiske Frondørtjeneste. En ny sjælelig Krise og aandelig Depression drev ham til sidst ind i Døden. – Hans skønlitterære Forfatterskab, der kun bestaar af mindre Skildringer og Skitser eller “e;Breve”e;, afspejler hans bevægede Liv og de forskellige Sider af hans Væsen: Soldaten, Eventyreren, Politikeren og Jægeren. Han debuterede med “e;Paris under Communen”e; (1872), og siden fulgte: “e;Fra Vest til øst”e; (1880), “e;Fra ottende Brigade”e; (1889) med Erindringerne fra Dybbøl, og de to Samlinger Jagtbreve (“e;Jagtbreve”e; (1889) og “e;Nye Jagtbreve”e; (1892)), der blev udsendt under Pseudonymet Boganis, et indiansk Navn paa vilde Nødder. Det er Jagtbrevene, der har bevaret hans Navn. Med deres Friskhed i Iagttagelsen og indgaaende Naturkendskab peger de frem mod Johs. V. Jensens “e;Myter og Jagter”e; og den moderne Friluftsskole. – Maleri af Laura Sarauw 1886.

Selvbiografisk: Fra et Ophold i de forenede Stater, Tilskueren, 1887, S. 778-96, 913-36. Tre Venner, Politiken 12. Marts 1894. – Politiken og Dannebrog 29. Marts 1895. Georg Brandes: Essays, Danske Personligheder, 1889, S. 285-306 og i Samlede Skrifter, III, 1900, S. 203-17.